Det er positivt, at regeringen spiller ud med en hjælpepakke på 2.3 mia. kr. til borgere og virksomheder.
Statsministeren lovede i valgkampen trængte købmænd i de tyndtbefolkede egne 70 mio. kr. Selvom regeringen i dag ikke vil specificere midlerne til nogen dele af erhvervslivet, ser vi i De Samvirkende Købmænd frem til, at de kommende forhandlinger hjælper trængte købmænd.
”Vi har fortsat brug for sammenhængskraft i landdistrikterne, og de lokale butikker spiller en nøglerolle i de mere tyndtbefolkede områder. Hvis butikken forsvinder, mister de små byer også yderligere tiltrækningskraft for bosætning”, udtaler adm. direktør, Jannick Nytoft, fra De Samvirkende Købmænd.