Husejerne i de små byer kommer til at betale prisen, hvis butiksregler i planlov liberaliseres.
De politikere, som i de kommende uger skal tage stilling til, om planlovens detailhandels-bestemmelser skal liberaliseres, skal have sig for øje, at det ikke ”kun” drejer sig om butikslivets fremtid. Det drejer sig også i høj grad om husejerne i de små byer på landet.
Det er ikke kun de enkelte byer, butikker og ansatte, der vil lide under en liberalisering, som ministeren påtænker – det vil i lige så høj grad gå ud over boligejerne i de små byer på landet. For når den sidste dagligvarebutik lukker, falder huspriserne.
For at belyse denne problemstilling har DSK fået Dansk Ejendomsmæglerforening til spørge de medlemmer, som sælger boliger i byer eller landdistrikter med under 3000 indbyggere, hvad det betyder for huspriserne, når f.eks. skolen eller den sidste dagligvarebutik lukker.
Over 200 ejendomsmæglere har deltaget i undersøgelsen, og heraf mener 90 procent, at det har stor betydning for huspriserne, når den sidste købmand eller brugsforening lukker. 9 procent svarer ”mindre betydning” og 1 procent ”uden betydning”. Tilsvarende er tallene for en skolelukning 94 procent ”stor betydning” og 6 procent ”mindre betydning”.
Og vi taler om ganske store prisfald:
Halvdelen af ejendomsmæglerne (49 procent) vurderer, at prisniveauet falder med mere end 10 procent. 33 procent mener, at det er et prisfald på 5-10 procent, 15 procent siger 0-15 procent, medens kun 2 procent svarer ”ikke nogen effekt på prisniveauet”.
Butiksdøden medfører også, at det tager længere tid at sælge husene. 94 procent af ejendomsmæglerne vurderer, at antallet af såkaldte liggedage er større i byer uden butikker. Og 60 procent mener, at der i disse byer er huse, som slet ikke bringes på markedet.
Så en planlovsliberalisering vil ske på bekostning af husejerne i de små byer på landet, da de bliver ”stavnsbundet” til huse, de ikke kan sælge!
Her kan du se resultaterne fra Dansk Ejendomsmæglerforenings analyse.
