Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Skattedebat skygger for opgør med afgiftsjungel

Skal kampen mod grænsehandel ofres på bekostning af et politisk slagsmål om bundskat, topskat og boligskat? De blå partier diskuterer i øjeblikket, hvor skatten skal lettes, når en kommende 2025-plan

Skal kampen mod grænsehandel ofres på bekostning af et politisk slagsmål om bundskat, topskat og boligskat?

De blå partier diskuterer i øjeblikket, hvor skatten skal lettes, når en kommende 2025-plan anviser et råderum. Debatten drejer sig om bundskat versus topskat krydret med en reform af boligskatten.

Før valget var der bred enighed blandt de borgerlige partier om, at de danske punktafgifter er alt for høje. Nu er kampen mod skøre og skæve afgifter sendt til tælling i et udvalg. Tidligst med finansloven i 2018 er der håb om bedre tider for de afgiftsplagede danskere.

Politikerne har muligheden for både at sikre forbrugerne lavere priser og dermed kickstarte det indenlandske forbrug og skabe arbejdspladser i Danmark. Produktiviteten hos fødevareproducenterne og i detailhandelen stiger, og danskernes lyst til at handle syd for grænsen vil blive mærkbart mindre.

Lavere afgifter vil gøre Danmark til et lidt billigere ferieland og fastholde en minimal inflation, der – trods lave lønstigninger – vil sikre en flot udvikling i reallønnen, uanset om man er på, eller uden for, arbejdsmarkedet. Så hvad venter politikerne på?

Der er desværre nok at tage fat på. De danske ølafgifter er fire gange så høje som i Tyskland, og Tyskland har slet ingen afgift på vin. I Danmark betaler man kr. 25,97 i afgift pr. kg. slik og chokolade. Tilsvarende er tallet 0 (nul) i både Sverige og Tyskland. Vi har afgifter på nødder, the, luften i softice og sågar på gassen i de små engangslightere.

Mærkbare skattelettelser i bunden er dyre at gennemføre, hvis de skal kunne mærkes. Nogle partier har ideologiske problemer med topskattelettelser på trods af den høje selvfinansieringsgrad og boligskatten er der heller ikke enighed om.

Alle partier i blå blok kan få opfyldt deres valgløfter ved at gøre noget ved de høje punktafgifter. Der er altså ingen grund til at gå og blive sure på hinanden og true hinanden med valg, når lavere afgifter er en del af valgløfterne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Et eksempel på afgiftsjunglen er nødder. Afgiften er 14,65 kr. pr. kg på mandler med skal; men hvis skallen tages af, er afgiften 29,14 kr./pr. kg., og hvis mandlen er uden skal og hakket, så bliver afgiften 34,88 kr. Pistacienødder med skal er uden afgift, men hvis de er uden skal, er der en afgift på 19,41 kr. pr kg.

 

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: