Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Saltpartnerskabet

Danskerne spiser for meget salt. Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt, mens kvinder i gennemsnit spiser ca. 7-8 gram salt dagligt. Målet er at skære 3 gram af

Danskerne spiser for meget salt. Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt, mens kvinder i gennemsnit spiser ca. 7-8 gram salt dagligt. Målet er at skære 3 gram af den typiske forbrugers daglige saltindtag.

For meget salt kan give forhøjet blodtryk og dermed udvikling af hjertekarsygdomme. Saltpartnerskabet er et partnerskab, der arbejder for at hjælpe forbrugeren med at nå denne målsætning.

I Saltpartnerskabet er følgende partnere: DSK, Bager- og Konditormestre i Danmark, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, COOP, Dansk Erhverv, Dansk Hypertensionsselskab, DI Fødevarer, Diabetesforeningen, Forbrugerrådet TÆNK, FødevareDanmark, Fødevarestyrelsen, ​Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, HORESTA, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug og Fødevarer, Lidl og Salling Group.

Hvor kommer saltet fra?

Noget af saltet, vi spiser, får vi fra den mad, vi køber i dagligvarebutikkerne, når vi køber take-away, spiser i kantinen eller på restaurant. En anden del af saltet får vi fra den mad, hvortil vi selv tilsætter salt i hjemmet.

Udover at salt bidrager væsentligt til smagen i vores fødevarer, spiller saltet også en vigtig rolle for fødevaresikkerheden, holdbarheden og konsistensen (f.eks. strukturen i brød) i vores fødevarer. Vi har derfor brug for noget salt.

Hvordan kan man få mindre salt?

I saltpartnerskabet arbejdes der på bredt for at hjælpe forbrugeren med at få mindre salt. Eksempler er fokus på saltindholdet i færdigpakkede fødevarer, oplysning til borgerne, mad- og sundhedsprofessionelle, Nøglehulsmærkning og monitorering af indsatsen.

Som forbrugere kan vi også selv gøre meget for at spise mindre salt. Udover at vi kan ”fjerne” saltbøssen fra middagsbordet, kan vi sammensætte en kost ud fra de 10 officielle kostråd, som er en god forbrugerguide til, hvordan vi kan sammensætte vores daglige kost på en fornuftig måde. Fødevarer med det grønne ernæringsmærke Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre, derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og følge de officielle kostråd i hverdagen. DTU-Fødevareinstituttet har desuden udarbejdet en undersøgelse, der viser, at hvis man erstatter ”almindelig” kost med ”nøglehulsmærket” kost, sparer man ca. 1 gram salt om dagen.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: