Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Sæt planloven til afstemning

Regeringen vil liberalisere planloven for at skabe vækst i ”UdkantsDanmark”. Men den eneste sikre konsekvens kan bliver byggeprojekter og en byudvikling, som generationer kan komme til at fortryde. Derfor bør

Regeringen vil liberalisere planloven for at skabe vækst i ”UdkantsDanmark”. Men den eneste sikre konsekvens kan bliver byggeprojekter og en byudvikling, som generationer kan komme til at fortryde. Derfor bør regeringens forslag konsekvensvurderes meget nøje – og forslaget sendes til folkeafstemning, hvis regeringen ikke modererer sit forslag med henblik på at opnå et nationalt kompromis.

Tilbage fra juleferie går partierne nu for alvor i gang med forhandlingerne om fremtidens planlov – altså de bestemmelser, som afgør, om kommunerne må tillade et badeland på Grenen ved Skagen, etablering af en gocart-bane på en nedlagt landbrugsejendom eller en større gylletank hos en svineproducent, en stor discountbutik på bar mark ved en rundkørsel mellem tre landsbyer og et hypermarked ved indfaldsvejen til den mellemstore provinsby osv.

Det er planlovens fortjeneste, at vi – og turisterne – kan glæde sig over uspolerede kyststrækninger, ”blide” overgange mellem land og by samt købstædernes attraktive bymidter, hvor dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker supplerer hinanden med byliv til følge til fordel for cafeér, kulturliv m.m.

Planloven har forhindret en svensk butiksstruktur med døde bymidter, storcentre ved indfaldsvejene til de større byer og manglende dagligvarebutikker i landdistrikterne. Planloven har også forhindret spanske tilstande ved vore kyster og amerikanske tilstande i vore industriområder. I Danmark er der simpelthen grænser for ”galskaben”, og vi overlader ikke hele vor fysiske planlægning til sagesløse kommunalbestyrelser, som kortsigtet lader sig besnære af developere uden samfundsansvar.

Til gengæld er planloven blevet beskyldt for at være rigid og for at stamme fra Svend Aukens tid – hvad der så var galt med den? Og den er blevet lagt for had, fordi den besværliggjorde etableringen af en jagtbutik i Viborg og har afstedkommet diskussion om såkaldte højbede.

Men fordi den er administreret lidt nidkært i enkelte tilfælde, eller fordi der kan findes eksempler på små uhensigtsmæssigheder, betyder det jo ikke, at loven som sådan – formålet og hovedelementer – er fuldstændig tosset. I så fald havde debatten nok også handlet mere om dette end forsøgene på at latterliggøre loven.

Selvfølgelig kan der i takt med samfundets udvikling i øvrigt være behov for lovrevisioner, sågar liberaliseringer, men det kan ikke være et mål i sig selv at fremme planløshed. Og liberaliseringer bør i hvert fald ske på et belyst grundlag! Tidligere har McKinsey i 2010 forudskikket, at der vil lukke op imod 800 mindre butikker, hvis planlovens detailhandelsbestemmelser afskaffes, men holder det nu med den stærkt stigende e-handel? Og hvem er det, som bliver ramt – udover ”bare” købmanden og brugsuddeleren og de mange ansatte i de mindre butikker? Andre serviceerhverv, deriblandt håndværkere, med arbejdsopgaver hos de lokale forretningsdrivende? Mange ældre uden bil i landdistrikterne, ja, men vel også børnefamilierne, der får langt til supplerende indkøb? Og slunkne kommunekasser, der mister skatten fra lokalt bosiddende erhvervsdrivende, når en måske tysk discountkæde tager pusten fra tre-fire nærbutikker?

Den påtænkte revision af planloven handler altså ikke bare om, hvorvidt der skal kunne bygges en Bilka i Hjørring eller Randers eller Lyngby – eller om der kan etableres større Føtex-varehuse ved indfaldsvejene til de større købstæder. Fordoblingen af det areal, som nye dagligvarebutikker til forsyning af nærområdet kan opføres til, er en bombe under eksisterende butiksstruktur. En 2000 kvadratmeter stor butik er ikke en ”nærbutik” eller et lille supermarked til forsyning af nærområdet – det er en mega-discountbutik (dobbelt så stor som en normal Netto, Fakta og Rema 1000) med tilsvarende større, ødelæggende effekt på byernes bymidte og for mindre dagligvarebutikker i oplandet.

Derfor er der virkelig grund til omtanke, før en så gennemgribende forandring af vor butiksstruktur muliggøres. Og faktisk foreligger der allerede et forslag fra den tidligere miljøminister, Kirsten Brosbøll, og fra Kommunernes Landsforening til en løsning af rigtigt mange af de problemer, som der er rejst i forhold til eksisterende planlovning – ifølge forslagene fra KL ikke problemer, som relaterer sig til dagligvarebutikkernes størrelse.

Tilsvarende synes regeringen at gå meget langt i forhold til byggeri ved kysterne, forholdet mellem land og by og høringsprocedurer (hvor tidsfrister halveres) – i hvert fald længere end der på nuværende tidspunkt synes at kunne findes både bred politisk tilslutning og folkelig opbakning til. På den ene side har hele ”rød blok” med Morten Bødskov og Ida Auken i spidsen sagt klart fra i forhold til de fleste elementer i regeringsforslaget. På den anden side i dansk politik har både Dansk Folkeparti (Hans Kr. Skibby) og Konservative (Brian Mikkelsen) advaret mod den påtænkte liberalisering af detailhandelsbestemmelserne med henvisning til konsekvenserne for købstædernes bymidter og dagligvareforsyningen i landdistrikterne.

Men man ved aldrig, hvad der pludselig kan ske under de kommende forhandlinger – og slet ikke, hvis de pludselig ender i Finansministeriet i en måske uskøn sammenblanding med politiske sager af helt anden karakter, og hvor respekten for udefrakommende konsekvenservurderinger, jf. sagen om folkepensionisternes boligydelse før jul, kan ligge på et lille sted.

Derfor bør de partier, der for alvor vil forsvare planlovens gode sider, reservere sig den mulighed at kræve en folkeafstemning (det kræver tilslutning af 60 af Folketingets 179 medlemmer), hvis regeringen med sit efterhånden berygtede kissejav pludselig får et minimalt flertal i hus for planlovsliberaliseringen – et flertal, som måske endda er kommet til verden som følge af indrømmelser til forligspartierne på helt andre områder end planloven.

Folkeafstemning om planloven? Ja, hvorfor ikke? Tilbage i 1963 var det ”jordlovene” – lovene om erhvervelse af landbrugsejendomme, statshusmandsloven, kommunernes forkøbsret og Naturfredningsloven – der blev sendt til folkeafstemning på foranledning af Venstre og Konservative, der frygtede socialisering af privat ejendom. Mange vil huske plakaten med den store og sorte hånd, der tager det lille parcelhus…

Seks år senere stod den konservative boligminister Aage Hastrup imidlertidg bag hovedelementerne i den naturfrednings- og planlovgivning, som vi kender i dag – i 1997 suppleret med daværende miljøminister Svend Aukens detailhandelsbestemmelser.

Naturfredningsloven og Planloven er vel nærmest at betragte som det lovgivningsmæssige ”forældrepar”, der passer godt på Danmark, sådan rent fysisk, altså med hensyn til natur og byudvikling – og dermed mange af forudsætningerne for det gode liv, hvad enten det er et godt miljø, lokal beskæftigelse, social kapital i øvrigt eller blot det privilegium at kunne handle tæt på sit hjem.

Der er altså gode grunde til, at der som udgangspunkt altid har været tale om brede flertal bag så vigtig en lovgivning, der samtidig har stor indflydelse på arbejdsdelingen mellem stat og kommuner. Således handler forhandlingerne her i januar også om, hvorvidt kommuner kan modstå presset fra aggressive developere, der ikke har samfundsansvar som førsteprioritet, om kommunerne vil prioritere detailhandelsudviklingen i oplandet på højde med butikslivet i kommunens ”hovedstad”, og om der vil blive taget hensyn til nabokommuner. Historien taler desværre sit alt for tydelige sprog.

Modstanderne af eksisterende planlov har som hovedargumenter – bortset fra det med friheden til at anlægge højbede – at badelande vil få flere turister til Danmark, at by- og landzonebestemmelser står i vejen for et nyt Danfoss, og at flere hypermarkeder vil medføre lavere priser. Jeg tvivler på, at det bliver tilfældet, men håber under alle omstændigheder på, at vælgerne ved en folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til en historisk (uansvarlig) planlovsliberalisering, medmindre regeringen her de kommende måneder vælger et afbalanceret, nationalt kompromis.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: