Psykologer kan hjælpe røveriofre ud af en eventuel efterfølgende angstpræget tilstand. Det sker gennem samtaler, hvor ofret får mulighed for at tale episoden grundigt igennem og via små opgaver langsomt slipper den ubehagelige oplevelse.
Første gang psykolog Sarah Edwards mødte den ældre dame i sin klinik ved Kongens Nytorv, sad hun over for en lidt skræmt og forpint klient. Hun var af sin praktiserende læge blevet henvist til psykolog. Målet var gennem 12 samtaler af få klienten til at genoptage sin tidligere adfærd.
– Hun var blevet forvandlet fra en udadvendt og livsglad kvinde til at være præget af depressive tanker, angst og dårligt selvværd. Hun isolerede sig i sin lejlighed, indtil hendes mand bad hende gå til lægen, da han kunne se, at hun ikke trivedes længere, fortæller Sarah Edwards.
Ægtefællen og veninderne havde fået fortalt historien mange gange, indtil psykologen kom på banen, men det var som om, hun ikke kom videre.
– Det er godt at tale med sin nærmeste. Men forskellen er, at hun hos mig blev opfordret til at genfortælle episoden i detaljer og dvæle ved de følelser, hun havde gennemlevet. Jeg gav hende med andre ord mulighed for at genopleve røveriet, men denne gang i trygge rammer, med det formål at afdække skjulte følelser, fortæller Sarah Edwards og tilføjer: – Mange bliver negativt påvirket, når de oplever det ultimative kontroltab, som et røveri jo er.
Den ældre dame var blevet snittet i hænderne med en kniv, da røveren vristede tasken fra hende. Han havde fulgt efter hende på gaden og maste sig ind mellem hende og gadedøren, hvor hun stod alene for foden af trappeopgangen ansigt til ansigt med røveren.
På vej hjem fra skadestuen myldrede tankerne i hendes hoved, og hun forsøgte at berolige sig med, at det var så det? Men som dagene gik, blev hun mere og mere forpint. Hun havde ikke længere lyst til at gå på gaden alene; især ikke efter mørkets frembrud. Bare det at gå ud med skraldeposen udløste hjertebanken og kvalme. Hun havde ubevidst fået en undgåelsesadfærd. Det endte med isolation, uselvstændighed og deraf følgende angst og depression.
I begyndelsen af samtalerne med psykologen kom klienten kørende i taxa. At gå en tur eller klare de daglige indkøb alene var umuligt. Den månedlige biograftur med veninderne var droppet (for hvordan skulle hun komme sikkert hjem?). Angsten havde taget styringen over hendes liv.
Den ældre dame var blevet bange for mørke, mænd, opgange og narkomanlignede typer. Hun undgik også det kvarter, hvor røveriet var fundet sted et halvt år i forvejen. Dametasken var efter røveriet i trappeopgangen samtidig blevet symbol på det, som forbrydere ville eftertragte hos hende. Hun lod derfor tasken blive hjemme, hvis hun var nødt til at forlade lejligheden.
For psykologen var det et succeskriterium, at den ældre dame igen turde gå alene på gaden. Næste skridt var at gå forbi opgangen, hvor røveriet var fundet sted. Tredje skridt var at gå ind i opgangen. Og blive stående der et stykke tid.
Fra terapiens indledende fokus på genoplevelsen af traumet drejede den næste del af terapien sig mod eksponeringen. Man beder klienten om langsomt at udsætte sig for det, hun frygter mest, indtil angsten gradvis opløses. Når det terapeutiske forløb afsluttes, skal klienten helst have genoptaget sin tidligere adfærd.
– Det var et afgørende øjeblik i terapien, da min klient efter de første tre samtaler følte sig stærk nok til at gense det sted, som hun havde forsøgt at undgå i så lang tid. Hun havde fået til opgave at blive stående i opgangen trods sved og høj puls, indtil angsten begyndte at slippe sit tag i hende. Det kaldes i fagsproget for eksponering af det frygtede. Denne metode bruges ofte for at afhjælpe fobier, men er også virksom ved PTSD-lignende tilstande. Kroppen kan ikke forblive i alarmberedskab, forklarer Sarah Edwards.
Sarah Edwards tilføjer, at personers individuelle robusthed er meget forskellig: Den psykiske robusthed er afgørende for, hvordan man reagerer. Nogle kan bedre overkomme trusler og overgreb end andre. Kontroltab eller dødsangst er menneskelige forhold, vi alle lider under, men i varieret grad. Og det er netop disse følelser, der udfordres ved overfald og røveri. Men erfaringsmæssigt kan de fleste få det betydeligt bedre efter 8 til 12 terapeutiske samtaler hos en psykolog.
