Nyheder

Ro og orden på Ruten i Tingbjerg

25. januar 2017
        
    

SPAR-købmand Bent Kristensen har gennem 40 år drevet forretning i nogle af Københavns hårdeste kvarterer. Nu nyder han en lang periode med overvejende fred og ro i et område, der ellers har været plaget af bander og kriminalitet

Butikscenteret på Ruten i Tingbjerg har været ramme om nogle af Danmarks hårdeste bandeopgør, og flere butikker gav op i kølvandet på røveri, tyveri, indbrud, hærværk og trusler. Som en af de få har købmand Bent Kristensen holdt skansen og har nu en bittersød smag i munden.

– Nu, hvor jeg ikke længere har brug for overfaldsalarm, vagter og butiksdetektiver og ikke skal have kødudskæringer bag lås, kan jeg se frem til at skulle lukke min butik i løbet af foråret, fordi området skal saneres og omdannes til ældreboliger, siger Bent Kristensen.

Efter i årevis at have tabt millioner af kroner på butikken som følge af uroen er omsætning og indtjening nu igen så småt på vej op. Men samtidig er det svært at fastholde medarbejderne, da butikken skal lukke.

Lakonisk konstaterer Bent Kristensen, at det er anden gang, at han som købmand ”bliver saneret”. Første gang var på hjørnet af Nørrebrogade og Sjællandsgade. Inden da havde han solgt sin forretning på hjørnet af Guldbergsgade og Møllegade.

– Dengang var Nørrebro et hårdt arbejderkvarter, og man skulle ikke være sart, når fulderikker, ballademagere, narkomaner, punkere og autonome syntes, at de kunne overfuse en eller smutte ud af butikken uden at betale for varerne, siger Bent Kristensen.

Vil gerne blive i Tingbjerg

Selv om den 61-årige købmand har drevet forretning gennem 30 år på Nørrebro og Birkehaven i Herlev og de seneste 10 år i Tingbjerg, er han klar til nyt kapitel som købmand – gerne i spidsen for en discountbutik på det kommende butiksstrøg i Tingbjerg. Han har nemlig vundet beboernes respekt uanset deres religiøse, kulturelle eller sociale baggrund.

– SPAR-kampagnen, som sidste sommer satte købmandens navn på facadeskiltet, blev godt modtaget af mine mange kunder med en anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder meget for dem, at de kender købmanden, som ejer den butik, de handler i, siger Bent Kristensen.

De seneste fire år har han ikke oplevet røveri i butikken, og svindet ligger på niveau med kæden. Så tyveri fra butikken er ikke værre end andre steder. Til gengæld skal købmanden bruge en del tid på at forklare nogle af sine kunder, at man skal lægge isen tilbage i fryseren og ikke dumpe den i tekstilafdelingen, hvis man fortryder.

På det præventive plan har købmanden stor fordel af dialogmøder på skolen med eleverne i 9. klasse for at forklare dem, at de er velkomne til at handle i hans butik, så de længe de ikke ødelægger hans varer eller stjæler dem. – De lytter, når jeg siger, at det ”altså er min butik – og den skal man ikke stjæle fra”.

Købmanden er også synlig i flere af de udvalg, som hører under den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg: – På den måde lærer beboerne mig at kende. Og så er det jo ikke helt så oplagt at gå hen og stjæle i min butik.

46 hændelser på et år

Det seneste halvandet år har der ikke været nogen fast politipatrulje i området. Balladen kulminerede i 2009 med 46 hændelser i butikken. Ofte måtte Bent Kristensen og hans medarbejdere trykke på overfaldsalarmen eller ringe 112, hvorefter politiet kom til undsætning inden for et par minutter.

– Politiet måtte som regel møde ganske talstærkt op. Deres biler blev overdænget med sten, og brændende bildæk blev brugt som barrikader. Vi havde også en særlig nødprocedure for at lukke butikken, hvor vi fra hver sin ende af butikken kunne råbe ”klar bane”, når vi kunne forlade den uden at blive røvet, fortæller Bent Kristensen.

Selv om der er kommet ro og orden på Ruten i Tingbjerg, har købmanden af hensyn til medarbejdernes sikkerhed og tryghed valgt at lukke kl. 20 på hverdage. Efter kl. 17 modtager butikken ikke 1.000 krone-sedler, og det er heller ikke muligt at hæve kontanter.

Frem til sommer i fjor var der vagt på i butikken. Til sidst var der kun vagt hver anden dag. Selv om der ikke havde været noget røveri de seneste fire år, så var det nødvendigt med vagter for at skabe tryghed for medarbejderne.

– Tidligere kunne jeg godt miste tre til fire medarbejdere lige efter et røveri. Samtidig var det svært at rekruttere nye medarbejdere på grund af balladen og senere på grund af det dårlige ry, som har været svært at slippe af med, siger Bent Kristensen og tilføjer:

– Derfor har jeg måtte udvikle og få det bedste ud af de medarbejdere, som trods alt har søgt job her i butikken. Måske fordi det ikke har været så nemt for dem at få foden inden for andre steder. Så på den måde har de fået en chance her, som de ellers ikke ville have fået. Og det er jeg stolt af.

Da en HR-chef spurgte Bent Kristensen, om han havde medarbejdere med de fornødne kompetencer, måtte han svare, at det havde han måske ikke på papiret, men at han selv havde gjort dem til de rette medarbejdere her i butikken. Og derfor har butikken kunnet holde en god standard i frugt- og grøntafdelingen, selv om ingen var uddannet til at have ansvaret for den.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Købmand Bent Kristensen investerede for 10 år siden stort set hele sin opsparing på at overtage den daværende SuperBest på Ruten i Tingbjerg. Men en høj husleje og mange års ballade i kvarteret har kostet dyrt på egenkapitalen. Med den kommende sanering vil han kunne slippe ud af lejemålet med en kompensation, som gør, at han kan starte på en frisk. Foto: Flemming Effersøe

Den uforudsigelige reaktion

Da fire bevæbnede og maskerede røvere stormede den daværende Euro SPAR i Tingbjerg var både købmand Bent Kristensen og hans medarbejdere efterfølgende ret upåvirkede af situationen.

Voldsomheden var ekstrem; men det var til gengæld hurtigt overstået og nåede ikke at sætte sig som ubehagelige billeder hos de ansatte. Måske på grund af optrinnets uvirkelighed.

Derimod skete der noget uventet for Bent Kristensen, da han gennem 10 minutter stod ansigt til ansigt med en person, som var ubevæbnet og uden egentlige trusler ville have udleveret penge.

– Situationen var anspændt, mens vi stod på hver sin side af en række med indkøbsvogne. Jeg kunne fornemme, at jeg ikke skulle komme for tæt på ham. Han blev stående og gentog, at han ville have penge. Jeg vidste instinktivt, at det var fare på færde, så jeg ville give ham nogle penge. Men han ville have flere.

– Pludselig skubbede han en vogn ind i mig, så jeg faldt omkuld og måtte trykke på overfaldsalarmen. Politiet var der i løbet af et øjeblik og anholdt manden. Da jeg skulle forklare mig, oplevede jeg, at min stemme var forsvundet. Der gik 10 minutter, før jeg kunne tale igen.

– Da jeg senere skulle vidne i retten, var jeg sikker på, at den anklagede ville være en hvid mand. Men på anklagebænken sad en sort mand. Min krop og hjerne var åbenbart gået helt i baglås på grund af det psykiske pres i den temmelig lange tid, hvor jeg ikke vidste, hvad gerningsmanden havde i sinde.

Røveren blev idømt halvandet års fængsel.

Efter hændelsen måtte Bent for første gang have samtaler med en psykolog flere gange, før han følte, at han kunne slippe angsten.

Som følge af de mange røverier i butikken har købmanden rutinemæssigt sat følgende procedure i værk: – Jeg har kontakten med politiet, mens min hustru Marianne kontakter psykolog og taler og holder møde med medarbejderne. Endelig er det min søn Martin, som tjekker overvågningsbillederne.

Fik du læst DSK Magasinet om “Sikker butik”? Her kan du møde købmand Brian Rosenstand fra MENY i Valby, der kæmper mod forhærdede kriminelle.