Når et folketingsvalg (måske) “truer”, mister mange folketingsmedlemmer interessen for påtænkte, konkrete og komplicerede lovforslag. Det kan jo være, at de slet ikke bliver til noget – og formentlig er der hverken stemmer i at være for eller imod – sådan set i den store sammenhæng, hvor det nok giver mere applaus bare at love en strammere udlændingepolitik og/eller skattelettelser.
Af John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd
Erhvervs- og vækstministerens forslag til ny planlov er – desværre – et skræmmende eksempel på den slags lovforslag, som ministeren har sendt i høring frem til 17. oktober, og som risikerer at drukne i valgrummel, og fordi politikerne bag forligsaftalen fra juni nu har andre prioriteringer.
Men lovforslaget kræver opmærksomhed – her og nu! – for hvis det først er vedtaget i ministerens udformning og med tilhørende bemærkninger, der hører mere hjemme i Venstres partiprogram end til et lovforslag, er det for sent at fortryde. Så vil kommunalbestyrelserne hurtigt i konkurrence med nabokommunerne (mis)bruge de nye muligheder til at tillade f.eks. flere aflastningscentre uden for de mellemstore byer – megacentre med en stor dagligvarebutik på op til 4100 kvadratmeter (Føtex-størrelse) med de konsekvenser, som det vil få for eksisterende bymidte og dagligvareforsyningen i oplandet.
Problemet med planlovsliberaliseringen er ikke alene “bare” tankerne bag, heller ikke de konkrete ændringsforslag, heller ikke den manipulerende beskrivelse af eksisterende detailhandel, men i meget høj grad også den rets-usikkerhed, som lovforslaget vil skabe mange år frem.
Med elastiske begreber som “økonomisk velstand”, ”velfungerende markeder”, effektiv butiksstruktur”, “større/bredere vareudvalg”, tilstrækkeligt kundegrundlag”, “passende transportafstande” ”nationale interesser” m.m. risikerer vi et planlægnings-anarki med 98 forskellige kommunale udlægninger af teksten, hundredvis af klagesager og retssager ved domstolene. Og hvad sker der, når nye detailhandelsbyggerier dømmes ulovlige? Svar: Ingenting, som vi så med den ulovlige Bilka i Horsens, der blev retslig lovliggjort, fordi der ellers ville være tale om samfundsmæssigt værdispild.
Og her er vi fremme ved sagens kerne; Planlovgivningen handler om værdier – også andre værdier end omsætning og indtjening i detailhandlen, nemlig bosætning, byliv, landskabelige værdier, beskæftigelse, selvstændighedskultur og retssikkerhed i forhold til anlæg og investeringer.
Derfor bør ministerens lovforslag have opmærksomhed – valg eller ikke-valg.
