Nyheder

Regeringen vil oplyse for bedre madvaner

16. august 2018
             
    

De Samvirkende Købmænd støtter regeringens strategi for mad, måltider og sundhed, der kan styrke danskernes sunde madvaner til gavn for den enkeltes livskvalitet og for samfundsøkonomien

Næsten hvert femte barn mellem 9 og 16 år er overvægtige, og usunde madvaner – næst efter rygning – er den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og kroniske livstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdom og kræft.

Fra 2011-2014 steg andelen af børn med usunde madvaner fra 12 til 24 procent i familier med kortuddannede forældre. Det skal sammenlignes med, at børn med usunde madvaner i familier med forældre med lang uddannelse faldt fra 14 til 11 procent i samme periode.

Derfor sætter regeringen nu ind med en række initiativer for mad, måltider og sundhed, der kan fremme sundheden og livskvaliteten hos danskerne.

DSK glæder sig over, at regeringen med sin ny strategi for mad, måltider og sundhed lægger op til, at Måltidspartnerskabet får en vigtig rolle i kampen for en sundere befolkning. Da regeringens ”Advisory Board for mad, måltider og sundhed” tidligere på året overrakte sine anbefalinger til fem ministre, blev det klart, at Måltidspartnerskabet allerede samarbejder om initiativer inden for de fleste af anbefalingerne.

Fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens. Foto: Flemming Effersøe

– Det er et frivilligt partnerskab mellem myndigheder, organisationer, institutioner og virksomheder, som de seneste seks år har været igangsætter og katalysator for at gøre det nemt at spise sundere måltider i Danmark. DSK har været med fra begyndelsen, siger fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens, De Samvirkende Købmænd.

DSK er enig i, at sunde vaner grundlægges i barndommen og ofte følger med ind i voksenlivet. Derfor er det altafgørende, at en del af indsatsen retter sig mod ”børn og unge”.

– Vi glæder os over, at kommunerne involveres og indsatsen prioriteres. Særligt hæfter vi os ved, at der nævnes samarbejde mellem dagtilbud, skoler og lokale aktører som f.eks. landbrug og supermarkeder samt forældreinvolvering. Og håber, at der også prioriteres motion som en del af arbejdet, siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

I strategien angives, at ”tilgængelighed og markedsføring af fødevarer er parametre, som i høj grad er med til at bestemme vores indkøb. Samtidig er convenience-kategorien i detailhandlen i kraftig vækst. Det er derfor vigtigt, at sundere alternativer er til rådighed i dagligvarebutikkerne, og når vi køber mad på farten”.

Det fremhæves, at erhvervet allerede i en årrække har haft fokus på tilgængelighed af de sundere fødevarer. Dette ses f.eks. på antallet af fødevarer, der lever op til kravene i Nøglehulsmærket og/eller fuldkornslogoet. Alene er antallet af Nøglehulsmærkede produkter steget fra 1900 i 2012 til over 3000 i 2017. Fuldkornslogoet har ydermere understøttet, at danskernes daglige fuldkornsindtag er steget til 63 g i 2014 mod 36 g i 2007.

DSK ser derfor positivt på, at regeringen vil tage afsæt i de eksisterende erfaringer, og etablere et nyt partnerskab med en fælles vision og målsætninger, der vil kunne understøtte virksomhedernes arbejde og fremme udviklingen af sundere velsmagende produkter til attraktive priser, der kan markedsføres både på hjemmemarkedet og på eksportmarkeder.

– DSK håber, at der i arbejdet også vil blive set på differentieret moms, og foreslår derfor, at man som en forsøgsordning sænker momsen på nøglehulsmærkede fødevarer, siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

Troværdig viden om kost

Der er blandt danskerne er en stigende skepsis og forvirring omkring mad og sundhed på sociale, digitale og trykte medier. Den anekdotiske, personlige fortælling fylder fortsat mere i debatten. Der er sket et brud i troværdighedshierarkiet, hvor mange har stor tillid til f.eks. bloggere og influencere.

– Mængden af information om emnet mad, måltider og sundhed tilgængelig på internettet er stor, og det kan derfor være svært at navigere i og, vanskeligt at gennemskue, hvilken information, der bygger på officielle råd og anbefalinger, siger Anne-Marie Jensen Kerstens og anser det for meget fornuftigt, at der lægges op til, at myndighederne skal være endnu mere proaktive end de er i dag i forhold til at fremme evidensbaseret viden herunder de officielle kostråd.

Bag regeringsstrategien står Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Børne- og Socialministeriet.

Der er 14 initiativer i strategien, som fordeler sig ud på syv områder. Du kan læse strategien her.

Hovedinitiativerne i strategien er:

  • Gode mad- og måltidsvaner i familier med små børn
  • Mærkningsordning for sunde dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser
  • Maddannelse i dagtilbud og skoler
  • Lokal måltidsindsats på Lolland-Falster
  • Vidensbank for kommunale cases vedr. mad, måltider og ernæring på ældreområdet
  • Innovationspartnerskab
  • Styrket kommunikation og proaktiv indsats mod ”fake news”
  • Etablering af Forum for Mad, Måltider og Sundhed

Der er afsat 40 mio. kroner til initiativerne.

Fakta: Alene som følge af udgifter til type 2-diabetes forventer OECD en årlig vækst i Danmark, som er en tredjedel lavere end ellers forventet. Det svarer til et årligt tab på ca. 10 mia. kr. i 2035. Og derfor forventes samfundsudgifterne alene til diabetes at blive fordoblet fra ca. 30 mia. kroner i 2015 til 60 mia. kroner i 2025.