Priserne
De priser, forbrugerne møder i butikkerne, er sammensat af en del forskellige faktorer, hvor ændringer i en eller flere faktorer kan medføre en ændret pris til forbrugeren.
De væsentligste parametre for forbrugerprisen er:
- Råvaren
- Produktionsomkostningen (maskiner, energiomkostninger- og afgifter, løn mv.)
- Producentens vurdering af hvilken pris produktet kan bære
- Diverse punktafgifter, moms og eventuel dækningsafgift
- Administration af afgifter og andre administrative byrder
- Husleje
- Omkostninger til distribution, løn m.v. i produktion, distribution og detailhandel
- Generelle miljøafgifter som vand- og vandafledningsafgift
- Andre miljøomkostninger
- Fortjeneste til producenten, distributøren og detailhandelen
- Markedsføring inkl. TV, tilbudsaviser mv.
- Lønomkostninger og andre sociale omkostninger
- Omkostninger til et eventuelt pant- og retursystem
- Omkostninger til håndtering af betaling med kontanter og betalingskort
Forbrugeren betaler
Hvis en vare stiger i pris, er det ikke nødvendigvis, fordi detailhandelen forsøger at tjene flere penge. Omvendt stiger en vare heller ikke nødvendigvis i pris, fordi en eller flere af ovennævnte parametre ændrer sig, men i sidste ende betaler forbrugeren altid prisen for stigende omkostninger.
Kundernes gunst
Detailhandelen er et frit erhverv, hvor tusindvis af virksomheder dagligt konkurrerer imod hinanden. Både i kapitalkæder og hos de mange selvstændige erhvervsdrivende konkurreres der om kundernes gunst. En tese er, at jo oftere en kunde har brug for en given vare/tjenesteydelse, desto mere intensiv er konkurrencen, da den pågældende branche ligger ”top of mind” hos forbrugeren.
Påstande om dagligvarepriserne
DSK har udarbejdet et notat, der tager afsæt i en række af de påstande, som cirkulerer om dagligvarepriserne, butikkernes indtjening og avance.
Påstande:
- Der er ikke tilstrækkelig konkurrence på det danske marked.
- Planlov og lukkelov er skyld i høje priser.
- Danske butikspriser er højere end i andre europæiske lande.
- I nogle brancher er producenterne meget dominerende.
- Prissammenligninger mellem danske og udenlandske butikker dokumenterer til tider markante forskelle.
- Det gør varerne dyrere, at Danmark er et lille land og et lille sprogområde.
- Nogle detailhandlere tjener mange penge.
- Tilbudsaviserne betyder højere priser.
- Den varslede afgift på reklamer vil betyde højere priser.
- Nogle prisforskelle mellem Danmark og andre lande kan ikke forklares.
- Butikskæderne har overskud på udgivelsen af tilbudsaviserne.
- Pant på øl og sodavand = højere omkostninger for butikkerne.
Ydermere har Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, i foråret 2015 udarbejdet en analyse om årsagerne til de danske fødevarepriser, Hvorfor er danske fødevarer dyre?
Han peger på en række årsager til, at der er internationale prisforskelle, såsom forskelle i moms, kvalitet, regulering og velfærdsniveau. Men også koncentration både producent- og detailled, geografisk placering, tilbudskultur samt aftagende prispres kan være mulige årsager.
Del:
Læs mere her
Artikler, rapporter og eksterne dokumenter om emnet
VIDEN OPDELT I KATEGORIER
DSK MAGASIN
Få hjælp til butikkens grønne omstilling
I det nye DSK magasin retter vi b.la. fokus mod hvordan man får hjælp til butikkens grønne omstilling, loyale kunder i Borgerbutikken, butikstyveri og idéer til enklere regler.