Regeringen kom i efteråret 2015 med sit udspil til en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser, hvor hovedelementerne er en forhøjelse af de nuværende grænser fra 1.000 m2 til 2.000 m2 for enkeltstående dagligvarebutikker og fra 3.500 m2 til 5.000 m2 for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre. Herudover ønsker regeringen en langt større grad af selvbestemmelse til kommunerne, så disse stort set selv kan udpege både bymidter og bydelscentre og dermed helt frit bestemme, hvor de enkelte butikker kan placeres – uden hensyntagen til andre end kommunens egne ønsker.
Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Peter Høgsted, koncernchef i Coop
28/10-13
John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd
Foto Keld Navntoft
Som repræsentanter for dem, der bor og arbejder i de danske landdistrikter, og for de ca. 800 dagligvarebutikker i kæderne Dagli’Brugsen, Lokal Brugsen, Spar, Min Købmand og Letkøb, der alle er funderet i de mindre byer og i landdistrikterne, er vi overordentligt bekymrede.
Vi frygter, at de af Folketingets politikere, der i disse uger forhandler planlovsrevisionen, i en sen nattetime tænker: ”Hvad betyder et par få hundrede butikskvadratmeter fra eller til, og hvorfor skal kommunerne ikke bare selv kunne give butikkerne lov til at ligge, hvor de finder det mest hensigtsmæssigt?” Men det er desværre langt fra så simpelt, hvis man ansvarligt skal fastlægge planlovens detailhandelsbestemmelser.
Butiksdøden truer
Detailhandelsbestemmelserne drejer sig om langt mere end ”bare” om de 800 nærbutikkers overlevelse. Detailhandelsbestemmelserne er et vigtigt element i hele den måde, vi har indrettet vores danske samfund og de danske byer på. De har afgørende indflydelse på vores bymidter, på huspriserne, miljøet, de ældres mulighed for at blive i lokalsamfundet, foreningslivet og den danske selvstændighedskultur.
Hvis politikerne vælger at tillade store discountbutikker på 1.500 eller måske endda 2.000 m2 ved indfaldsvejene til de større byer, vil disse butikkers såkaldte oplandseffekt alt andet lige blive så meget desto større, jo større selve butikken bliver. Og jo mere handel vi flytter ud fra bymidterne i de små og mellemstore byer, jo mindre bliver mulighederne for, at det øvrige butiksliv i disse områder kan overleve.
I de byer, hvor der fortsat er et udbud af både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker som eksempelvis tøj- og skobutikker m.v., er tilstedeværelsen af dagligvarebutikker en nødvendig forudsætning for at kunne trække kunder til butikkerne. Vi har alle brug for at handle dagligvarer én eller flere gange om ugen, mens vi ikke nødvendigvis har behov for at kunne handle tøj, sko og isenkram m.v. så ofte. Men når kunderne er i byen for at handle dagligvarer, opstår dynamikken imellem butikkerne og kunderne – så dagligvarebutikkerne er en nødvendig forudsætning for vores byliv.
Huspriserne falder
Dagligvarebutikkerne har også stor indflydelse på eksempelvis huspriserne. Dansk Ejendomsmæglerforenings medlemmer har tidligere peget på den store sammenhæng mellem huspriserne og tilstedeværelsen af dagligvarebutikker. Og så sent som i sidste uge pegede en forsker ved Syddansk Universitet igen netop på, at husene bliver markant mindre værd, når købmanden eller Brugsen forsvinder.
Men det er ikke kun husene, der bliver mindre værd, hvis mega-discountbutikker og storcentre trækker al liv ud af de mindre byer – vores miljø vil også lide under det. Når nærbutikkerne forsvinder, kan forbrugerne ikke længere klare de daglige indkøb lokalt, og så starter man bilen for at købe de daglige fornødenheder. Hvis bare halvdelen af de 800 butikker lukker, har konsulenthuset Incentive tidligere vurderet, at danskerne vil køre 1,3 mio. km yderligere om ugen, hvilket svarer til hele 66 mio. km ekstra om året. Så miljøet bliver én af de store tabere, hvis planlovens detailhandelsbestemmelser liberaliseres.
Rammer de ældre hårdt
Og det stopper desværre ikke med dette – også vores ældre bliver tabere i kampen om dagligvarebutikkernes placering. I landdistrikter og i byer med under 2.000 indbyggere er andelen af ældre noget højere end i den øvrige del af landet, men det er desværre også i disse områder, at butiksdøden allerede har hærget. I de seneste ti år er antallet af butikker reduceret med hele 37 procentpoint, mens antallet af butikker i byer med mere end 2.000 indbyggere enten er stagneret eller gået frem. I byer med over 100.000 indbyggere har fremgangen været på hele 21 procentpoint. Så er man blandt de ”heldige”, der bor i landets største byer, er butiksdød blandt dagligvarebutikker ikke nogen stor udfordring, men er man blandt landets ældre, der bor i yderområderne, bliver udfordringerne kun større og større. Så også af hensyn til de ældre bør planlovens detailhandelsbestemmelser fastholdes.
De lokale dagligvarebutikker er med til at øge, hvad lektor Jørgen Møller fra Aalborg Universitet kalder ”den sociale kapital”. Det er i den lokale dagligvarebutik, kunderne får nyt om lokalsamfundet. Det er hos den lokale dagligvarebutik, foreningerne henter sin sponsor til lokale stævner og begivenheder, og det er de lokale dagligvarebutikker, der er kunder hos de lokale håndværksmestre.
Selv om vi til daglig er henholdsvis konkurrenter og købere og sælgere er der dog én ting, vi er helt enige om, og det er: Bevar planlovens detailhandelsbestemmelser – ikke kun af hensyn til de forretningsdrivende, men af hensyn til vores danske samfund!
Udvikling eller…
…afvikling. Fotos: Flemming Effersøe
