Det skriver John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd i et debatindlæg til Altinget.dk. den 12. december 2019
Folketinget vedtog i går “Lov om tilladelse til politisk korrekte, sundhedsfremmende og klimahensynstagende frivillige aftaler i dansk dagligvarehandel”.
Dermed risikerer købmændene, COOP, Salling Group med flere ikke at blive dømt for “samordnet praksis”, når de tager samfundsansvar.
Spøg til side! Der er hverken fremsat eller vedtaget et sådant lovforslag, og det bliver der formentlig heller aldrig. Men det burde der!
Sundhedseksperter, patientforeninger og politikere har i årevis opfordret os i dagligvarehandlen til for eksempel at medvirke til mindre indtag af sukker, salt og fedt. Ligesom der de kommende måneder vil komme det ene og andet forslag til fælles tiltag, der kan begrænse vores udledning af drivhusgasser.
Der er imidlertid meget snævre grænser for, hvad vi i dansk dagligvarehandel må aftale, før det er i lodret strid med gældende konkurrencelovgivning.
Således fik vi en over fingrene, da vi for en del år siden i den såkaldte “13-punktsplan” udtrykte enighed om ikke at tage endnu større sodavandsflasker ind i sortimentet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den opfattelse, at det er i strid med konkurrencelovgivningen, hvis vi i dagligvarehandlen aftaler – ja, i det hele taget taler om – tiltag, som begrænser sortimentsudvikling, for eksempel et loft over tilsat sukker i sodavand, salt i brød og fedt i hakket kød.
Eller hvis vi – som led i en klimahandlingsplan – skulle få den tanke at undlade flyimport af jordbær i januar (hvor de alligevel ikke smager af jordbær).
Hvis politikerne har politiske mål, som det kræver dagligvarehandlens medvirken at nå, må de altså skabe et lovgivningsmæssigt grundlag. Så er der stort set ingen grænser.
Men de må ikke opfordre os til at indgå frivillige aftaler – vi må i hvert fald ikke indgå dem, selv om vi opfordres til det.
Jeg forstår godt, hvis jeg ikke er ene om at blive noget frustreret over denne problemstilling – også velvidende fra kolleger i andre lande at konkurrencemyndighederne her har en lidt mere pragmatisk indstilling til denne sag. Det gælder for eksempel på den anden side af Øresund.
Min opfordring er derfor, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) lader foretage et såkaldt “nabotjek” for at få belyst, om den danske fortolkning er for rigid og kan lempes.
Ellers får vi i dagligvarehandlen svært ved at tage samfundsansvar, hvad enten det handler om at fremme det sunde valg eller medvirke til nye klimamål.
Medmindre altså politikerne lytter til mit nødråb og vedtager en lov, der giver os mulighed for i fælles flok for alvor at løfte vores ansvar.
Uanset at det snart er jul, hjælper det altså at ikke blive ved med som katten at gå rundt om den varme grød.
Foto: Fødevarestyrelsen.
