Politikerne har udstyret Sikkerhedsstyrelsen med et nyt våben i den prisværdige kamp mod børn og unges køb af tobak, nikotin og alkohol.
Sikkerhedsstyrelsen må nu indsætte børneagenter; det vil sige personer i alderen 15–17 år, der skal efterspørge produkter, som butikken ikke må sælge til dem. Hvis den butiksansatte lader salget ske, klapper fælden, og arbejdsgiveren får en bøde.
Naturligvis skal butikkerne bidrage til at begrænse de unges adgang til varer, som er forbeholdt voksne. Men at sende 15- og 17-årige i byen som undercover agenter er ikke den rigtige løsning. Det er nemlig både skadeligt for personalet, der står med ansvaret for at tjekke ID, og så er det også langt mindre effektivt end andre kontrolmetoder.
Ansatte i butikker kan i forvejen være udsat for et enormt psykisk pres fra utilfredse kunder, der søger konflikter. Nu må de også finde sig i at blive overvåget af statsbetalte undercover agenter. Det er en kontroversiel metode, som minder umiskendeligt om den, som politiet anvender mod de mest hårdkogte kriminelle, som de har brug for at tage på fersk gerning i en kriminel handling.
Det er altså ikke svært at forestille sig, hvor ubehageligt og grænseoverskridende, det må være at blive udsat for det.
Alligevel er det vigtigt for os at understrege, at vi på ingen måde forsvarer salget af tobak, nikotin og alkohol til unge under salgsaldersgrænserne. De unges drukkultur er et samfundsproblem, og det er for let for dem at skaffe sig adgang til varer, som de ikke burde kunne få fingrene i.
Men der er andre og langt bedre metoder, som Sikkerhedsstyrelsen og regeringen kunne have anvendt for at inddæmme problemet med unges adgang til alkohol og tobak. HK Handel og DSK har for eksempel arbejdet for digital alderskontrol i årevis. Ved digital alderskontrol, eller anden form for teknologisk hjælp bliver købet afvist, hvis kunden ikke er gammel nok til at købe varen.
På den måde bliver kontrollen automatiseret, så færre unge kan få adgang til varer med aldersrestriktioner samtidig med, at man skåner butikspersonalet for mulige konflikter med kunderne, når der skal tjekkes ID.
En anden gevinst ved den metode er, at vi heller ikke behøver ikke at gå på kompromis med retssikkerheden for at sætte en stopper for de unges adgang til alkohol og tobak.
Men på trods af de åbenlyse fordele tøver politikerne alligevel med at indføre den kontrolmetode. I stedet vil de hellere sætte deres lid til børneagenter, der i statens tjeneste forsøger at fremprovokere ulovlige forhold.
Så derfor vil vi klart opfordre politikerne til at få indført digital alderskontrol eller anden teknologisk hjælp til de ansatte hurtigst muligt. Det fortjener både de butiksansatte og kampen for en sundere ungdom.
