Regeringens bud på den længe ventede 2025-plan er nu offentliggjort og dermed er skinnerne til den langsigtede del af landets økonomiske politik ved at blive lagt. Debatten drejer sig især om personskattelettelser i top og bund, det offentlige forbrug samt om boligskatterne.
Af vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd
Men hvad med punktafgifterne?
Før valget – det er mindre end 15 måneder siden – var samtlige partier i blå blok faktisk enige om, at de danske punktafgifter er alt for høje. Venstre og Liberal Alliance havde begge lavere punktafgifter som del af deres økonomiske plan. Dansk Folkeparti kæmpede op gennem 00’erne for mindre grænsehandel ved finanslovsforhandlingerne og de Konservative brugte sidste lørdag i valgkampen på intensiv kampagne imod de høje danske punktafgifter. Konservative krævede faktisk afgifter på fødevarer helt afskaffet.
Det eneste, der endnu er sket, er, at der er nedsat …. (trommehvirvel) … et udvalg! Skatteministeren nedsatte tilbage i januar et Saneringsudvalg, der skal afrapportere efter 1½ år, og så skal der måske forhandles i finansloven for 2018. Finansieringen til afgiftslettelser er nemlig endnu uafklaret, da der skal ”prioriteres i forhold til, hvorledes finansiering kan indpasses i den samlede finanspolitik,” som der står i udvalgets kommissorium. Nogle har kaldt det en syltekrukke. Personligt glæder jeg mig over, at der er liv, når der trods alt er puls!
Der er nemlig – desværre – nok at tage fat på. De danske ølafgifter er fire gange så høje som i Tyskland, og Tyskland har slet ingen afgift på vin. I Danmark betaler man kr. 25,97 i afgift pr. kg. slik og chokolade. Tilsvarende er tallet 0 (nul) i både Sverige og Tyskland. Dernæst bør man tage fat på en oprydning i alle de gakkede afgifter, der er så mange af. Nøddeafgifterne, afgiften på the, og emballageafgifterne på de flasker og dåser der er omfattet af et lovpligtigt pant- og retursystem er gode eksempler. Og så har vi endda ikke nævnt afgiften på luft i softice, afgiften på gas i de små engangslightere eller de planlagte forhøjelser af en lang række afgifter fra 1. januar 2018.
Det er med punktafgifterne, at vi i Danmark i særlig grad adskiller os negativt i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Ved at sænke afgifterne på et bredt udsnit af dagligvarer kan man sikre forbrugerne lavere priser og dermed kickstarte det indenlandske forbrug. Man kan skabe arbejdspladser i Danmark, øge produktiviteten hos fødevareproducenterne og i detailhandelen, mindske danskernes grænsehandel i Tyskland, øge svenskere og nordmænds køb i Danmark, gøre Danmark til et lidt billigere ferieland samt fastholde en minimal inflation, der – trods lave lønstigninger – vil sikre en flot udvikling i reallønnen, uanset om man er på, eller uden for, arbejdsmarkedet.
Endelig – og det er jo også vigtigt i politik – kan hele regeringens parlamentariske grundlag med rette hævde, at de får gennemført deres politik, hvis der sættes ind imod de høje punktafgifter.
Ikke et ondt ord om personskattelettelser, men der bør altså være plads i 2025-planen til et opgør med de høje danske punktafgifter.
