Af Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd og Jannick Nytoft, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd
En del af vores landdistrikter står over for store udfordringer som butiksdød og fraflytning, men også med unikke muligheder for udvikling og vækst. Central for livet i landdistrikterne og på øerne er den lokale dagligvarebutik, som i de små byer ofte er en købmand, der ikke kun agerer som leverandør af nødvendige dagligvarer, men også som pakkecentral, udleveringssted for medicin og stedet du køber dit morgenbrød, samt et vigtigt socialt samlingspunkt for lokalsamfundet.
Til trods for de lokale dagligvarebutikkers betydning er deres vilkår udfordrende. Gennem de seneste syv år er der på landsplan kommet 244 færre dagligvarebutikker, hvilket svarer til et fald på 8 pct. Samtidig har faldet været klart størst i land- og yderkommuner. Lukningen af dagligvarebutikker går værst udover de mindre landsbyer. Hvis købmanden drejer nøglen om, kan det være starten på en negativ spiral med fraflytning, færre tilflyttere og nedgangen kan på sigt være én af flere årsager til skolelukninger.
Men lukkede købmandsbutikker er også et problem for de lidt større byer og centerbyer i landdistriktskommunerne, hvor dagligvarebutikker, der placeres i aflastningsområder uden for bymidterne er med til at dræne handelslivet både i byens bymidte og i de omkringliggende landsbyer. De ændringer, der blev introduceret i planloven i 2017, har muliggjort etablering og udvidelse af aflastningsområder uden for bymidterne, hvilket flere steder har undermineret det lokale butiksliv og bidraget til en øget centralisering af handel i større byer.
For at imødegå nogle af disse udfordringer og i sidste ende skabe de bedste forudsætninger for dagligvarebutikker i landsbyer, og levende bymidter i de større byer og centerbyer, og bidrage til det politiske arbejde, som er i gang, foreslår Landdistrikternes FællesrådogDe Samvirkende Købmænd en række politiske tiltag og justeringer, der kan sikre bedre vilkår for detailhandlen i landdistrikterne herunder de lokale købmænd. Blandt forslagene er strammere administration af aflastningsområder, bedre adgang til finansiering og fortsat etableringsstøtte til borgerdrevne dagligvarebutikker, samt sikring af fair konkurrencevilkår.
Et andet helt konkret forslag er at lempe reglerne for lejlighedstilladelser, så det bliver muligt for den lokale købmand at afholde f.eks. op til fem årlige, udendørs arrangementer. På den måde kan købmanden være med til at bidrage til livet i landsbyerne ved afholdelse af f.eks. markedsdage, sommerfester eller lignende – uden at der hver gang skal indhentes tilladelser til det.
Til slut må vi ikke overse behovet for en stærkere infrastruktur og bedre offentlige tjenester i landdistrikterne. Skoler, sundhedsfaciliteter og offentlig transport er hjørnesten i ethvert velfungerende lokalsamfund. At styrke disse vil ikke blot understøtte den lokale dagligvarehandel, men også gøre landdistrikterne mere attraktive for både nuværende og potentielle nye indbyggere.
Vi står ved en korsvej, hvor vi kan vælge at understøtte landdistrikterne gennem konkret politisk handling, eller vi kan fortsætte den nuværende praksis, der langsomt vil udhule livet i disse områder. Det er tid til at agere – for detailhandlens skyld, for købmændenes skyld, og for landdistrikternes fremtid.
