Købmand og formand for DSK Lisbeth Dalgaard håber, at flere kvinder vil investere i en karriere som købmand
Hvordan kan man være kvinde og købmand?
– Jeg er både købmand og formand. Det trives jeg fint med. For mig er ordene knyttet til en funktion eller en titel og ikke et køn. Men jeg køber gerne antagelsen om, at ordet i sig selv kan tale til nogle kvinder som en mental barriere.
58-årige Lisbeth Dalgaard droppede for snart 20 år siden en karriere i IBM, der kulminerede med titel som salg- og marketingchef.
I stedet kom hun på prøve som købmand i faderens Kristen Dalgaards supermarked i Hørsholm.
Det var i 1999. Indtil da havde butikken været ramme om hendes andet barndomshjem og som skoleelev en kilde til lommepenge. Som voksen kvinde med to drenge blev hun også butikkens mest kritiske kunde. Den ældste søn var født med fødemiddelallergi, hvad der skærpede hendes blik for økologi og rene fødevarer.
Rollemodel
– Kvinder med ønske om karriere mangler rollemodeller at stille op foran sig som et spejl. Det er nemmere at afkode kompetencerne hos sit eget køn. Det bør man(d) være bevidst om for at få flere kvinder ind i ledelsen, siger Lisbeth Dalgaard og fremhæver virksomheder som TDC, DR, TV2 og KMD, hvor mændenes dominans på chefgangen er brudt.
Som formand for De Samvirkende Købmænd og forretningsudvalgsmedlem i Dansk Erhverv ser hun sig selv som rollemodel og fremhæver, at samfundets aktører i bred forstand har et fælles ansvar for, at flere kvinder finder vej fra mellemlaget af ledere til direktionsgangene.
I hendes egen ledergruppe i Dalgaard Supermarked er der fire kvindelige og seks mandlige ledere. Lisbeth Dalgaard fremhæver, at den kønsmæssige diversitet styrker forretningen. – Det er paradoksalt, at der er så få kvindelige købmænd; ikke mindst i de store supermarkeder og varehuse i betragtning at, at de fleste kunder er kvinder.
Lisbeth Dalgaards egen karrierevej viser sig at være knudret og præget af at ”gribe chancerne”, når de er opstået, indtil det afgørende øjeblik, hvor frustration og passion blev starten på noget helt nyt midt i livet.
Omkring faderens 70 års fødselsdag spurgte Lisbeth, hvilke planer han havde for butikken på længere sigt. Selv var hun lige fyldt 40 år.
Frustreret over discountfeber
– Som forbruger var jeg frustreret over den massive discountfeber, der skyllede ind over landet. Min far eksperimenterede sågar selv med en discountbutik ved siden af supermarkedet. Jeg begyndte at nære en drøm om at udvikle et supermarked, hvor madglæden og den udstrakte service skulle være i højsædet, fortæller Lisbeth Dalgaard.
Samtidig var jagten på kvartalsregnskaber hos IBM begyndt at demotivere købmandsdatteren, da hun indså, at deres primære formål var at tilfredsstille aktionærerne her og nu på bekostning af den langsigtede forretning. Hun havde jo lært af sin far, der kom i lære som købmand i 1943, at en god handel har værdi for både køber og sælger.
Klar til generationsskifte
Generationsskiftet blev planlagt, da hun efter det første år rundt på gulvet i alle afdelinger var kommet sig over et ”kulturchok” i mødet med de nye kolleger. I modsætning til den homogene funktionærgruppe i IBM, rummede butiksmedarbejderne vidt forskellige sociale og faglige kompetencer, uddannelse og erfaring.
– Det var nemmere at komme ind i driften af butikken end at forstå kulturen, som ikke umiddelbart kunne sættes på en formel. Den ledelsesmæssige opgave var langt mere kompleks, end jeg havde forestillet mig, fortæller Lisbeth Dalgaard, der af samme grund prioriterer at investere i uddannelse og udvikling af sine medarbejdere.
Det er en arv, hun bærer med sig fra en karriere i både PFA og IBM, hvor hun selv fik mulighed for først at tage en forsikringsuddannelse, læse merkonom og HD og senere erhvervspsykologi. Hun blev student fra Rungsted Gymnasium og studerede fransk i Schweiz med henblik på at læse cand ling merc.
– Tilbage i Danmark var det planen at læse fransk og engelsk på Handelshøjskolen (nu CBS, red.) i København og måske få et job i en eksportvirksomhed. Men undervisningen i fransk var så ringe, at jeg spildte tiden og kun blev dårligere til sproget.
Fra PFA til IBM
I stedet søgte Lisbeth Dalgaard som 21-årig en studenterstilling i PFA og kom senere til at arbejde under Andre Lublin, der var adm. direktør for PFA fra 1985 til 2001. Under hans ledelse voksede PFA til at blive Danmarks største pensionsselskab.
Det gav mig adgangsbilletten til en uddannelse på Forsikringshøjskolen, som jeg kendte lidt til, at da jeg i gymnasietiden havde serveret til selskaber i skolens restaurant, fortæller Lisbeth Dalgaard.
– Engelsk og fransk blev nøglen til et job i PFA Udland, hvor vi på et tidspunkt skulle udvikle et IT-værktøj, der kunne håndtere et system til at ”pulje” multinationale selskabers pensionsordninger. Herfra var vejen banet til et job i IBM. Og en karriere var begyndt at tage form takket være hendes egen vilje til at vise resultater og en god ledelse, der gav plads til, at hun kunne forene et krævende lederjob med et familieliv med to små drenge.
– Man skal være varsom med at betragte karriere som en lineær udvikling, der helst skal være eksponentiel. Personligt har jeg oplevet, at karrieren udmærket kan bevæge sig op og ned over tid alt afhængig, hvor man er i livet.
– Det afgørende er, at man viser vilje og engagement. En god leder vil altid give plads til, at dygtige medarbejdere også har et familieliv, siger Lisbeth Dalgaard og tilføjer:
– Når det er sagt, så er mit gode råd til kvinder at gifte sig med en mand, der ser det som familiens fælles projekt, at kvinden også kan gøre karriere – og her ser Lisbeth sig som særlig privilegeret. Privatlivet er et puslespil med mange brikker. Man har selv et ansvar for, at de bliver lagt godt i et samlet billede.
Barsel må ikke blive en sovepude
Fra sin udkigspost i dansk erhvervsliv ser hun mange dygtige kvinder, der er på vej frem. Og mange vil komme helt til tops.
– På den anden side ser jeg også en gruppe, hvor jeg godt kan blive lidt bekymret for kvindernes egen vilje til at yde den indsats, som skal til for at varetage det ansvar og den udvikling, der følger med et karrierejob. Jeg ser en tendens til, at flere kvinder vælger helt at slukke for forbindelsen til arbejdsmarkedet, når de går på barsel. De prioritere sig selv og risikerer at bruge barsel som en sovepude.
Drengepige med gode karakterer
Lisbeth Dalgaard var selv en i dagens terminologi en såkaldt ”12-talspige” i skolen. Sort var samvittigheden, hvis hun ikke havde lavet sine lektier. Men den regelrette pige i skolen forvandlede sig til en ”drengepige” i hjemmet og butikken på Kongevejen i Hørsholm.
– Der var kun drenge at lege med i området. Og min lillesøster var en del yngre end mig, ja jeg var faktisk ”på arbejde” i butikken, da hun blev født. Jeg var nok mere til bold og til at kravle i træer end til dukker og damefrisør. Selv om man er en ”pæn pige”, så er det nødvendigt også at kunne finde sine egen spor gennem junglen og ikke blot træde i andres fodspor. Det er nok et karaktertræk, som piger bør tænke over, hvis de vil gøre karriere, siger Lisbeth Dalgaard og konstaterer, at nok kræver butikslivet lange arbejdsdage og jobbet kan være fysisk hårdt. Men hun savnede aldrig sine forældre, for de var ”nærmeste altid hjemme i butikken”.
Måltidet binder os sammen
Visionen om at skabet et af Danmarks bedste fødevaremarkeder fik ekstra næring, da Lisbeth Dalgaard blev introduceret til kokken Claus Meyer og var med til at udvikle forretningen som medlem af bestyrelsen for Meyers Deli.
– Det var utrolig inspirerende at møde Claus Meyer og flere andre ildsjæle, som brændte for at give danskerne et bedre og sundere måltid med vægt på kvalitet, smag og sæsonens råvarer til en rimelig pris. Det har været med til at præge udviklingen af Dalgaard Supermarked, der i sine kerneværdier stadig består af min fars grundlæggende forretningsmodel, som er den gamle købmandsgård med et stort udvalg og en udstrakt service, siger Lisbeth Dalgaard.
Selv om hun snart har været købmand i 20 år er ungdommens franskkundskaber ikke gået i glemmebogen. Nu er fransk i stedet en af nøglerne til et gourmet-univers af vine, brød, oste, olier og delikatesser.
– Det var en stor glæde at møde den fransk ambassadør François Zimeray i Danmark på Folkemødet i fjor, hvor vi begge var med i en debat om madspild og madkvalitet. Han fortalte bl.a., at den franske madkultur havde ændret sig negativt i takt med, at flere og flere franskmænd gør deres indkøb i hypermarkeder. Det udfordrer den franske madkultur og mødet over mad sammen med familie og venner.
Ambassadøren sagde også, at ”måltidet bliver stadig mere individualiseret, og vi deler i mindre grad den mad, som er på fade og tallerkener. Når vi ikke deler vores mad under et fælles måltid, kan det i sidste ende påvirke os som demokratiske borgere. For det at spise sammen, handler også om at lytte, lære og udvikle sine værdier”.
– Måltidet er ofte familiens eneste mulighed for at være samlet og have tid til diskussion. Det ødelægger vores sociale liv og samfund, når vi glemmer måltidets sociale funktion, mener Lisbeth Dalgaard.
Købmand Lisbeth Dalgaard har ansvaret for 120 medarbejdere i Dalgaard Supermarked i Hørsholm.
Lisbeth Dalgaards CV:
- Formand for DSK siden 2008
- Medlem af DSK’s bestyrelse siden 2004
- Medlem af forretningsudvalget i Dansk Erhverv
- Medlem af bestyrelsen i KFI Erhvervsdrivende Fond, Dansk Handelsblad og Scanseason.
- Hædret med ridderkorset og optaget i Kraks Blå bog.
- Oprindelig forsikringsuddannet, merkonom og HD 1.
- Har været ansat i PFA og IBM Danmark.
- 1999 indledte hun et generationsskifte med sin far Kristen Dalgaard Andersen, Dalgaard Super Marked.
- Gift med Torben Svanholm
- Sammen har parret sønnerne Frederik, 30 år, og Andreas 28 år.
