Hvis en udlænding begår kriminalitet, kan den pågældende udvises enten administrativt eller ved dom efter nærmere bestemte kriterier, der bl.a. tager hensyn til kriminalitetens art og varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Af Udlændingestyrelsens ”Redegørelse om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2012” (juni 2012) fremgår det, at antallet af udvisninger er steget ganske betydeligt de senere år.
Udlændinge kan administrativt udvises, når en række særlige betingelser er opfyldt. Det gælder bl.a., hvis udlændingen:
• må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed,
• over for politiet har erkendt overtrædelse af visse strafbare forhold (f.eks. berigelses- eller voldskriminalitet) eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold eller
• opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Domstolene kan i en række tilfælde udvise udlændinge, der har gjort sig skyldige i strafbart forhold:
Reglerne om udvisning er indrettet efter en trappestigemodel, så kravet til grovheden af det strafbare forhold stiger, jo længere udlændingen har opholdt sig her i landet. F.eks. skal man som udgangspunkt idømmes en frihedsstraf på 3 år for at blive udvist, hvis man har opholdt sig mere end 9 år i landet, mens man kan udvises ved en frihedsstraf på 1 år, hvis man har opholdt sig mere end 5 år i landet.
Der gælder dog undtagelser til reglerne, som betyder, at særlig alvorlig kriminalitet (f.eks. narko- og voldskriminalitet) kan føre til udvisning ved mildere frihedsstraffe end de nævnte.
