Coronakrisen sendte danskerne hjem til egne kødgryder. For en stund blev rugbrødsmaden udfordret af kylling med tilbehør som det mest udbredt aftensmåltid
For første gang siden 2015, hvor Madkulturen begyndte at kortlægge danskernes madkultur, er vores tidsforbrug i køkkenet steget. Det viser en ’corona’ særudgave af undersøgelsen Madkultur, der hvert år tager pulsen på danskernes forhold til mad og måltider.
Det plejer at gå den modsatte vej, når Madkulturen måler danskernes tidsforbrug i køkkenet. Men i maj, hvor Madkulturen tog temperaturen på danskernes mad- og måltidsvaner, var store dele af Danmark stadig lukket ned på grund af corona. Derfor svarede danskerne heller ikke, som de plejede. Mest markant er, at hele 27 pct. brugte mere tid på aftensmaden under coronanedlukningen, end de normalt gør.
Det er første gang, at Madkulturens undersøgelse af danskernes tidsforbrug i køkkenet viser en stigning. Gruppen af danskere, der brugte mere end 45 minutter i køkkenet, blev næsten fordoblet fra 9 pct. til 16 pct., imens de hurtigste, der brugte under 15 minutter på aftensmaden, faldt fra 34 pct. til 26 pct., viser undersøgelsen.
Den ekstra tid i køkkenet kan blandt andet være årsagen til, at rugbrødsmaden for første gang i Madkulturens undersøgelser har måtte vige sin førsteplads på listen over de mest udbredte aftensmåltider til fordel for kylling med tilbehør. Det er et fald, som også kan skyldes danskernes ændrede frokostvaner under nedlukningen.
Derudover viser undersøgelsen også, at der har været større fokus på lokal handel og lokale råvarer. Danskerne har orienteret sig mod det nære og støttet deres lokale restauranter og caféer, dagligvarebutikker og råvareproducenter.
Endelig viser undersøgelsen, at i en krisetid må der også hygge til. Så meget, at danskernes madvaner under nedlukningen i høj grad mindede om ferievaner eller sagt med andre ord: weekend hver dag. Mange danskere har så at sige ’hygget sig ud af krisen’.
Ekstra snacks, mellemmåltider og et glas vin til maden har været den opskrift, som mange danskere valgte for at komme igennem en verdensomspændende pandemi. Med andre ord har vi bygget hule omkring vores husstande og omkring vores madvaner som en slags madkulturel kriseboble.
Når det kommer til vores madkultur, synes forsyningsusikkerhed eller økonomisk usikkerhed hos den enkelte, som man typisk kan forbinde med en krise, ikke at have spillet en væsentlig rolle under nedlukningen.
– Noget godt er der kommet ud af nedlukningen. Jo mere tid vi bruger i køkkenet, desto større forståelse får vi for det, vi spiser. Det er vigtigt for vores egen sundhed, men det er også en forudsætning, at vi eksperimenterer og lærer nye teknikker, hvis den danske madkultur skal rykkes mod en mere bæredygtig retning, siger Judith Kyst, der er direktør for Madkulturen.
Det var især blandt børn og unge, at de største køkkenforandringer fandt sted. Børnene var oftere med i køkkenet end normalt. Hele 34 pct. af børnefamilierne lavede oftere mad med de små under nedlukningen end normalt. Og 24 pct. oplevede, at børnene selv gik mere i køkkenet end normalt.
Bølgeskvulp hos de fleste – søgang hos de unge
Den danske madkultur er en supertanker. Der skal mere end en verdensomspændende pandemi til at ændre på vores indtag af rugbrødsmadder med æg og karse, hvor tit vi spiser kylling, og hvor ofte vi laver traditionel dansk mad.
– En særlig stabil og fasttømret madkultur ser vi hos den ældre del af befolkningen, der kun har oplevet meget små ændringer i deres madvaner under nedlukningen. De har brugt en smule mere tid i køkkenet, spist en smule mere usundt og brugt lidt flere penge på take-away for at støtte lokale restauranter og caféer, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.
Der er dog andre grupper i samfundet, hvis madvaner er blevet påvirket markant mere af nedlukningen som følge af coronakrisen. Særligt de unge er blevet påvirket. Over halvdelen af de unge 18-25-årige vurderer, at deres madvaner blev påvirket af nedlukningen, hvilket gælder for hver femte 65-80-årige. Nogle unge har spist mere take-away, end de plejer, mens andre unge har spist mindre, end de plejer, fremgår det af Madkulturens særundersøgelse ”Madkultur i en krisetid”.
Flere unge har spist sammen hver for sig online, og særligt de unge kvinder har brugt mere tid på madlavning. Og så har de unge i langt højere grad eksperimenteret og prøvet nyt under nedlukningen. Næsten halvdelen af de 18-25-årige prøvede at tilberede retter, de ikke havde gjort før, hvilket gælder for hver tiende af de 65-80-årige.
