Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Købmand i Kalundborg sætter krogen i fisk med farver

Peter Egebæk er kendt som fantasifuld og kreativ købmand i MENY Kalundborg. Nu bliver butikken endnu mere farverig med tre fiskemænd, der er rykket ind med Fisk & Farver Tre

Peter Egebæk er kendt som fantasifuld og kreativ købmand i MENY Kalundborg. Nu bliver butikken endnu mere farverig med tre fiskemænd, der er rykket ind med Fisk & Farver

Tre unge mænd har solgt fisk i flere MENY-butikker. Nu er trioen budt velkommen til MENY Kalundborg, hvor de har meldt sig under fanerne hos byens store fødevaremarked under deres eget navn Fisk & Farver.

Bag det nystartede Fisk & Farver står Jens-Christian Andreasen, 22, Christopher Rosenstjerne Krag, 27, samt Stefan Skeel Mose på 23 år.

Trods deres unge alder har de solid erfaring fra fiskebranchen og supermarkeder. De satser på at få en masse nye kunder i garnet i MENY Kalundborg.

– Fisk kan fås i alle farver. Papegøjefisken er knald blå. Kulmulen er grå. Muslinger er grønne og blå. Fisk er ikke bare en hvid torskefilet og en orange laks. Vi vil hjælpe vores kunder til at sætte meget mere fisk på menuen, siger Stefan Skeel Mose.

Købmand Peter Egebæk er begejstret for, at han kunne sætte krogen i de tre entusiastiske fiskemænd.

– Jeg synes, det er vigtigt at have de rigtige eksperter på det rigtige sted. Derfor har vi valgt at udlicitere vores fiskeafdeling til Fisk & Farver, siger Peter Egebæk og glæder sig over, at fiskemændene allerede den første uge har skabt nyt liv i butikken.

– Vores kunder har været forstyrret af vejarbejde ved butikken hele 2. halvår i fjor. Det gjorde ondt på vores omsætning og har kostet dyrt på bundlinjen. Så det er virkelig rart igen at kunne sætte turbo på indkøbsoplevelserne, siger Peter Egebæk.

At dømme på antallet af kunder allerede på åbningsdagen fredag den 28. februar, har de tre unge fiskemænd ramt plet med sortiment og service. Det er målet at fordoble butikkens hidtidige omsætning af fisk i løbet af et år.

Miljøbevidstheden og bæredygtigheden spiller en rolle for de tre fiskemænd, som bl.a. lægger op til kun at sælge laks fra Færøerne, der er kendt for en miljøvenlig og bæredygtig produktion af opdrættet fisk.

De vil også meget gerne købe fisk, der er fanget lokalt. Det er ofte mere skånsomt sammenlignet med de nærmest industrielle skibe, som gør skade på både fisk og havets bund.

Også butikkens slagtermester Jonas Kristensen ser frem til samarbejdet med fiskemændene.

– Det er vigtigt, at vi får nogle fagfolk ind i vores butik, der på lige fod med os i slagterafdelingen kan rådgive seriøst om de produkter, de står og anbefaler og sælger til kunderne, siger Jonas Kristensen.

Han ser det som en stor styrke, at MENY nu yderligere kan skrue op for den kvalificerede betjening og service, som han lægger stor vægt på.

Fra venstre: Stefan Skeel Mose, Christopher Rosenstjerne Krag og Jens-Christian Andreasen har overtaget fiskeafdelingen i Meny Kalundborg. Fotos: Flemming Effersøe
Miljøbevidstheden og bæredygtigheden spiller en rolle for de tre fiskemænd, som bl.a. lægger op til kun at sælge laks fra Færøerne, der er kendt for en miljøvenlig og bæredygtig produktion af opdrættet fisk.
Trods deres unge alder har de solid erfaring fra fiskebranchen og supermarkeder. De satser på at få en masse nye kunder i garnet i MENY Kalundborg.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: