Nyheder

Det kan være livsfarligt at skralde

4. juni 2018
             
    
Sådan kan det se ud, når skraldere har været på jagt. Fotoet er fra containere ved en restaurant i indre København. Privatfoto.

 

Advarsel til skraldere: Hold hovedet koldt i varmen og undgå dårlig mave

Butikkernes affaldscontainere lokker med et stort ta’ selv bord af fødevarer, som er blevet kasseret af forskellige årsager. Men hvad nu hvis varmen har fordærvet koldskålen, eller der er metalsplinter i müslien?

Selv om Selina Juul gennem 10 år har kæmpet for mindre madspild gennem Stop Spild Af Mad, så mener hun ikke, at storbyhipsterne, der gerne ser sig som ædle skraldere i en god sags tjeneste, er vejen frem.

– Så længe vi ser skraldere fiske spiselig mad op af containerne, har vi ikke løst problemet med madspild. De er beviset på, at der kan være spiselig mad i containerne. Men det kan være livsfarligt at skralde. Helt personligt vil jeg ikke sætte mit liv på spil ved at spise småkager med glasskår, müsli med metalsplinter eller pålæg med listeria i. Nej tak!

Stop Spild Af Mad mener, at madspild skal stoppes, før det rammer containeren. Hvad butikkerne gennem en række initiativer som prisnedsættelser og uddeling af mad de senere år er blevet rigtig gode til.

Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i Human Ernæring og Husholdningsvidenskab på Professionshøjskolen Metropol, konstaterer også, at det er forbundet med risiko at spise mad, der smidt ud:

– Man kan ikke altid med det blotte øje se om en vare er fordærvet. I varmen er der større risiko for sygdomsfremkaldende bakterier. Og maden kan jo også være forurenet af andet affald i containeren. Især hvis emballagen er brudt.

Ernæringseksperten anerkender, at der for skralderne kan være tale om et oprør mod overflod. Men han mener, at det er bedre at finde løsninger, som gør, at maden ikke havner i containerne.

Også fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens, De Samvirkende Købmænd, opfordrer skraldere til at tænke sig om en ekstra gang – ikke mindst her i sommervarmen, hvor temperaturen i containerne omdanner dem til et væksthus for bakterier.

– At spise kasseret mad er lidt som at plukke svampe i efterårsskoven uden at kende de giftige arter.  For du kan hverken lugte eller smage listeria eller se, om der er glasskår i maden. Her er det vigtigt at huske på, at fødevarer kan være fjernet fra hylderne af mange forskellige årsager.

Hun understreger, at ”udsmid af varer” altid være lig med ”udsmid af penge”.  Derfor har godt købmandskab altid handlet om at have fokus på at disponere så præcist som muligt og hjælpe salget på vej med f.eks. lavere pris, hvis disponeringen har slået fejl.

– Det var for bare få år siden ikke velset blandt alle kunder. Det blev faktisk anset for pinligt, at butikken satte varer ned på den måde. Det aspekt har Stop Spild Af Mad ændret på. Mange kunder sætter nu pris på, at købmanden sætter prisen ned på varerne for at få dem solgt før datoen for ”Bedst før” eller ”sidste anvendelsesdato”.  Også selv om de måske ikke selv benytter sig af muligheden for at få en billig vare før denne dato, siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

Fødevarestyrelsen oplyser også på sin hjemmeside, at kasserede madvarer kan udgør​e en risiko: ”Og mad, der ligger i butikkernes contai​nere, er madaffald, som ikke må gives til andre som fødevarer.”​

I fødevarelovgiv​ningen er der regler om, hvordan affald skal håndteres og opbevares i fødevarevirksomheder.

Kasserede madvarer, der er smidt ud i affaldscontainere, er ikke længere fødevarer efter disse regler. Desuden kan madaffaldet ende i den samme container som alt andet affald (fx papkasser og glasskår).

Der kan derfor være en sundhedsrisiko ved at spise dette madaffald. Her er eksempler på årsager til, at en dagligvarebutik eller anden fødevarevirksomhed har smidt madvarer ud:

•Sidste anvendelsesdato er overskredet, så varen er ulovlig både at sælge og give væk.

•Varen lever ikke længere op til butikkens standarder.

•Varen kan være blevet forurenet enten i butikken eller i affaldscontaineren med fx glasskår, eller fået en anden fysisk eller kemisk påvirkning, som man måske ikke umiddelbart kan se med det blotte øje.

•Fødevarerne kan være trukket tilbage og kasseret pga. sundhedsfare.

•Det kan være kølevarer, som har været uden for kølekæden, og som derfor er potentielt sundhedsfarlige. Der er en større risiko ved at skralde kølepligtige fødevarer som kød, fisk og mælk, fordi sygdomsbakterier som salmonella og campylobacter kan vokse ved temperaturer, der er højere end køleskabstemperaturer.

•Affaldet kan være forurenet af skadedyr, fugle, snavs fra omgivelser osv.

•Varen er på anden måde uegnet til at blive spist.

​-  Når butikkerne vælger at låse deres containere inde, så er det ikke for at ”snyde” såkaldte skraldere for godt affald, men faktisk for at beskytte intetanende forbipasserende, som ellers kunne fristes af varer, der umiddelbart ser gode nok ud. siger Anne-Marie Jensen Kerstens.

Købmand Palle Olsen i REMA 10000 Lumsås er som uddannet slagter meget bevidst om at undgå madspild. Det er stort set kun tilbagekaldte fødevarer, der bliver smidt i containeren. Fotos: Flemming Effersøe