Nyheder

Kan man forbyde madspild?

14. januar 2019
             
    

SFs ønske om forbud mod madspild er ifølge eksperter dyrt og besværligt og vil næppe opfylde sit formål

Oven på julens and, flæskesteg og risalamande og op til nytårstorsken serverede SF et nytårsønske om at forbyde madspild ved lov efter fransk forbillede. Madvarerne skal foræres væk til velgørende organisationer, som så skal fordele til værdigt trængende.

Det sker i imidlertid allerede i rigt mål gennem Fødevarebanken og lokale initiativer.

Fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens. Foto: Flemming Effersøe

Fødevarechef Anne-Marie Jensen Kerstens, De Samvirkende Købmænd (DSK), advarer mod at forsimple de komplekse årsager til madspild ved at ty til lovgivning.

Hun mener ikke, at det er realistisk at indføre et krav i Danmark, der ligner den franske model, hvor dagligvarebutikker er tvunget til at aflevere til enten velgørenhed eller til dyrefoder/biogas.

I stedet opfordrer hun primærproducenter, industrien, dagligvarehandlen, forbrugerne, politikerne og myndighederne til at fortsætte det gode arbejde, der allerede via frivillighedens vej er i gang med at minimere mængden af overskudsmad.

– Erfaringen viser bl.a., at vi kan opnå stor effekt ved at bekæmpe madspild på tværs af fødevarekæden, siger hun og fremhæver som eksempel, når landbrug, industri og detailhandel i samarbejde løser en konkret udfordring med en konkret overproduktion af en grøntsag.

– I sidste ende kan man jo heller ikke lovgive mod madspild hjemme hos forbrugerne, hvor størstedelen af madspildet rent faktisk finder sted, siger hun.

Uoverskuelige perspektiver

Stifteren af græsrodsorganisationen Stop Spild Af Mad, Selina Juul, mener, at perspektiverne for hjælpeorganisationerne vil blive helt uoverskuelige:

– Hvis de frivillige hjælpeorganisationer i Danmark pludselig skal håndtere overskudsmad fra dagligvarebutikkerne, som bliver tvunget til at donere maden til dem på grund af frygt for bøder og fængsel, kan de frivillige hjælpeorganisationer hurtigt ende som ”skraldespande”.

Forskere fra Syddansk Universitet SDU har allerede forsket i den franske lovgivning og fandt ud af, at fransk forbud mod madspild skabte nyt problem.

– Velgørende organisationer fortalte, at de er ved at drukne i overskydende mad, og de er ikke længere interesseret i at aftage madspildet. Med disse erfaringer skal man være ret varsom med at lovgive mod madspild i Danmark, siger Selina Juul.

DSKs fødevarechef peger desuden på, at alene logistikken i en tvungen ordning mellem butikkerne og hjælpeorganisationerne vil køre helt af sporet:

Hvordan skal hjælpeorganisationer, som er drevet af frivillige, pludselig kunne håndtere systematisk videreformidling af overskudsmad? Hvem skal betale for dette?

I nogle af de store byer som f.eks. København, Aarhus, Odense og Aalborg er der fundet mulige løsninger på at distribuere donerede fødevarer.

– Men i mindre lokale bysamfund vil tvungen donation være en voldsom byrde for butikker og organisationer. Hvordan skal vi parre de mange butikker i små byer ude på landet med hjælpeorganisationer? Med op mod 3.000 butikker over alt i landet vil det blive meget dyrt at distribuere, så det i sidste ende kan resultere i, at det bliver dyrere for forbrugerne at købe dagligvarer, forklarer Anne-Marie Jensen Kerstens.

Frivillighedens vej uden sovepude

Selina Juul siger, at de seneste ti års fokus på madspild i Danmark viser, at udviklingen går i den rigtige retning. Fødevare-klyngen og detailhandlen har vist, at madspild kan blive en god forretning. Samtidig går flere og flere forbrugere og virksomheder op i at mindske madspild:

– Det er meget positivt. Men det må naturligvis ikke blive en sovepude. Vi skal fortsætte kampen for at mindske madspild. Vi skal tænke i nye samarbejder, skabe nye muligheder og forske endnu mere i innovative løsninger. Lad os derfor fremover stå endnu tættere sammen i kampen for at genfinde respekten for maden ad frivillighedens vej og med politisk opbakning.

Seks regeringer i træk har arbejdet aktivt med at mindske madspild. Den nuværende regering har bl.a. støttet projektet ’Madspildsjægere’, der har besøgt Nordic Catering og peget på unødigt madspild. Det har bidraget til en forbedring på bundlinjen med 2.306.500 kroner fra 2016 til 2017.

Senest har Miljø- og Fødevareministeriet bevilget 4,1 millioner kroner til ni nye projekter, der skal mindske madspild. Og etableringen af regeringens Tænketank mod madspild og fødevaretab, med inspiration fra Selina Juul, er ved at blive etableret.

Dyrt at redde en pose æbler

Christopher Arzrouni, som er særlig rådgiver for finansminister Kristian Jensen (V) skriver i et debatindlæg i Berlingske, at ”SFs forslag om et forbud mod at smide noget ud, vil tvinge butikkerne til at gøre noget, som de i forvejen bestræber sig på. SF vil bare have butikkerne til at skille sig af med fødevarer på en dyrere måde. Og derfor vil forbuddet kun medføre højere priser for almindelige forbrugere.”

– Transaktioner koster, og nogle skal udføre opgaven med at formidle. Det er dyrt, hvis man skal redde en pose æbler hist og en bakke jordbær pist. Hvis mellemhandlerne mangler, og transaktionsomkostningerne er store, opstår der spild og udsmidning – selv på velfungerende markeder, skriver Christopher Arzrouni og peger på, at markedsøkonomi er ikke bare en magisk maskine. Det tager tid at matche købere og sælgere, blive enige om vilkår osv.

Blockchain kan mindske madspild

I efteråret 2018 udkom e-bogen ”Fra madspild til madglæde” med Jane Dyrhauge Thomsen og Johanne Sønderlund Birn som forfattere, der begge har arbejdet med fødevareudvikling og -innovation hos AgroTech A/S og i dag arbejder som selvstændige konsulenter indenfor madspild.

– Der er en stor udfordring forbundet med vores evner og muligheder for at forudsige forbruget af mad. I mange tilfælde kender vi ikke de præcise mængder mad, der er brug for. Det betyder, at vi producerer mere mad uden at vide, hvad der reelt er brug for, siger Johanne Sønderlund Birn.

Hun mener, at blockchainteknologien, som kan være med til at skabe gennemsigtighed på tværs af aktører og værdikæder, og mere præcise prognoser med tiden vil mindske madspild, da industrien og dagligvarehandlen får mere at vide om, hvad kunderne reelt vil købe.

Ingredienser til mindre madspild

Regeringen har netop fået overrakt en række anbefalinger fra Vækstteam for ingrediensbranchen, som har ambitioner om at være frontløber inden for bæredygtige løsninger og fremme den danske, cirkulære bioøkonomisatsning.

Der fokus på bæredygtighed, sundhed og kvalitet.

Ingrediensbranchen er en væsentlig bidragsyder til arbejdet med at nå mange af FN’s verdensmål for 2030. Eksempelvis kan ingredienser være med til at forlænge fødevarers holdbarhed og dermed reducere madspild.

Ingrediensbranchen spiller også næsten per definition en central rolle i fremme af bæredygtighed, da branchen har en lang tradition for at udnytte restprodukter fra fødevare- og foderproduktionen og finde nye og innovative anvendelsesmuligheder for dem.

 

Nyt ord – gammelt fænomen. Først i 1984 begyndte vi at bruge ordet ”madspild. Ikke fordi det er nyt at spise rester og have fokus på at udnytte råvaren bedst muligt. Før i tiden hed det levninger, og det var helt naturligt at udnytte råvarerne fuldt ud, fordi det var knappe tider, og pengene var små. En del af det har vi glemt, og det har ført til øget forbrug. Vi handler og laver mad på andre måder, og spiser ikke altid det, vi har købt, eller det vi har lavet. Kilde: Fra madspild til madglæde