Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Kåring af bedste butikker til kød, grønt og mælk

Hvor er landets bedste til kød, grønt og mælk? Nu starter jagten på medarbejdere i dagligvarebutikker, som har gjort sig fortjent til Landbrug & Fødevarers store priser inden for bl.a.

Hvor er landets bedste til kød, grønt og mælk?

Nu starter jagten på medarbejdere i dagligvarebutikker, som har gjort sig fortjent til Landbrug & Fødevarers store priser inden for bl.a. kød, frugt, grønt og mejeri

Dagligvarekæder, slagtere og kantiner kan nu indstille kandidater til priser inden for kød, frugt, grønt og mejeri. Priserne gives af Landbrug & Fødevarer til ildsjæle, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats indenfor deres område.

Alle priserne er ifølge landbrugets brancheorganisation en vigtig løftestang for både handlen og foodservice. Hver pris har en jury, og juryens kriterier er skarpe. Der skal leveres på oplevelse for kunden, men også på kvalitet, en fornemmelse for det lokale og på fortællingen om de gode råvarer.

”For prisvinderne bliver det en værdifuld historie at fortælle sine kunder”, lover Lærke Kirstine Lund, der er jurymedlem og seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.

Som noget nyt får priserne på kød, frugt og grønt selskab af Mejeriprisen.

”Mejeriprodukter er en stor del af dansk madkultur og noget af det, vi er mest berømte for ude i verden. Derfor er det helt naturligt, at vi nu får en pris til de butikker, der er stærkest inden for mejeri,” siger Lærke Kirstine Lund.

Den nye pris uddelesi to kategorier; bedste mejeriafdeling i discount og bedste mejeriafdeling i supermarked/hypermarked.

Ligesom til de øvrige priser skal der udpeges nominerede, der bedømmes ud fra en række kriterier, før de endelige vindere kåres til branchens store festdag, Fødevaredagen, den 12. oktober på Hindsgavl Slot.

”Det er en god tradition, vi har startet her, der både hylder håndværket og dem, der forstår at gøre de daglige indkøb til en oplevelse for kunderne. For hvorfor ikke tænke mejeriafdelingen som et flagskib for butikkerne? Hvad ville der så ske med salget?”, spørger Lærke Kirstine Lund.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sådan indstiller du din kandidat:

www.goderåvarer.dk kan kantiner, slagtere og dagligvarekæder indstille kandidater til priserne.

Deadlines:
Kantineprisen: 25. april
Slagterprisen + Frugt- og grøntprisen: 10. maj
Mejeriprisen: 2. juni

Kontaktperson: Anne Heide Lund, 3339 4408, alu@lf.dk

Kategorierne i de forskellige priser er:

Mejeriprisen:

Bedste mejeriafdeling i discountbutik

Bedste mejeriafdeling i supermarked/hypermarked

Slagterprisen:

Bedste slagter i dagligvarebutik

Bedste privatslagter

Frugt- og grøntprisen:

Bedste frugt- og grøntafdeling i discountbutik

Bedste frugt- og grøntafdeling i supermarked/hypermarked

Kantineprisen:

Bedste kantine

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: