Bragt i Jyllands-Posten 17. juli 2018
Af Stephanie Lose (V), Regionsrådsformand i Region Syddanmark og formand i Danske Regioner, John Wagner, Adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, DSK og Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
På gymnasiet ryger kun 12 procent af eleverne dagligt, så der er det nemt at indgå i sociale fællesskaber uden at ryge. Men på erhvervsskolen ryger hele 37 procent af eleverne dagligt, så for at blive en del af fællesskabet begynder den ene søster at ryge. Det er der 40 danske børn og unge, der gør hver dag.
Søsteren, der blev salgsassistent, dør som 73-årig som følge af sin rygning. Statistisk set er det hver anden, der ryger, som dør af røgen. Den anden søster lever, til hun er 83.
Eksemplet her er tænkt, men alle fakta er fra virkeligheden.
Er det fair situation for erhvervsskoleeleverne? For tømrerlærlingen, SOSU-eleven, bagereleven, murerlærlingen og frisøreleven?
Vi sætter en hel gruppe af unge mennesker i en situation, hvor de kan føle sig presset til at ryge. Derfor skal vi gøre noget – alle sammen.
På gymnasierne er det forbudt at ryge på skolens område. Det er bestemt ved lov. Men på de øvrige ungdomsuddannelser er der intet lovbestemt rygeforbud. Mangel på rygeforbud, manglende kontrol med rygeregler, salg af tobak på skolen, lærers opfordring til at holde ”rygepauser” og lærernes rygning sammen med eleverne er nogle af årsagerne til, at – alt for mange – unge ryger i forbindelse med deres ungdomsuddannelse.
Opfordringen til bestyrelserne på de danske erhvervsskoler og øvrige ungdomsuddannelser er klar: Indfør røgfri skoletid. Der er masser af hjælp og sparring at få til arbejdet. Blandt andet ved Røgfri Fremtid, der er et partnerskab iværksat af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse.
Røgfri skoletid betyder, at ingen elever – uanset alder – må ryge hverken på eller uden for matriklen i hele undervisningstiden. Det sociale aspekt ved rygning har stor betydning for unge, da cigaretterne ofte skaber en form for fællesskabsfølelse og sikrer, at ”der sker noget” i pauserne.
Skoledagen skal forberede de unge på en fremtid på arbejdspladserne, uanset om den fremtidige arbejdsgiver er inden for den offentlige eller den private sektor. Og på arbejdspladserne gælder der – i langt de fleste tilfælde – samme regler for alle medarbejdere. Den virkelighed skal skolerne forberede fremtidens arbejdskraft på, så derfor er det eneste rigtige at indføre røgfri skoletid.
Regionerne har – inden for visse rammer – ansvaret for sundhedsområdet. Derfor har Region Syddanmark for nyligt iværksat et samarbejde, der vil invitere ungdomsuddannelser og kommuner til at trække i samme retning – en retning mod en røgfri fremtid. Hvis man som voksen ønsker at ryge, må man træffe beslutningen på et oplyst grundlag, men som ung skal rygning ikke være en adgangsbillet til det sociale fællesskab.
Den adgangsbillet kan desuden gøres mere utilgængelig af købmænd og supermarkeder ved eksempelvis at gemme den væk fra hylderne og få skærpet ID-kravene.
Ansvaret for en røgfri generation 2030 er et fælles anliggende. Det er ikke kun samfundets, skolernes, politikernes, butikkernes eller forældrenes ansvar. Det er en fælles opgave, og derfor skal de mange gode initiativer, der er i gang, suppleres med lovgivning og sunde rammer, hvor det giver mening. Det er ingen menneskeret at møde ind på en ungdomsuddannelse og have krav på at kunne ryge i løbet af dagen.
Herfra skal derfor lyde et klart signal til regering og Folketing: Der er behov for hurtigst muligt at få et nationalt tobaksforlig, der bl.a. begrænser unges mulighed for at ryge i løbet af skoledagen.
Det kan ikke nås til august 2018, men ved skolestart 2019 bør skoledagen på samtlige ungdomsuddannelser være røgfri.
