Debatindlæg

Hvor går grænsen for unfair konkurrence?

31. juli 2020
        
    

Med forårets tre måneder lange lukning af landegrænsen til Tyskland – og dermed et dramatisk fald i danskernes indkøb af dagligvarer syd for grænsen – fik vi syn for sagn. Desværre, kan man tilføje, for det var på en tragisk baggrund, Covid-19, og fordi det gør ondt at se konsekvenserne af grænsehandlen for dansk butiksliv.

Af John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd   

Vi i dansk dagligvarehandel elsker konkurrence – fair konkurrence på sortiment, kvalitet, service, pris osv. Mange steder i landet er det købmænd i f.eks. MENY og REMA 1000, som konkurrerer om forbrugernes gunst og til forbrugernes fordel. Det lever vi fint med.

Men så er spørgsmålet: Ville det være fair konkurrence, hvis danske politikere havde bestemt, at MENY-købmanden på den ene side af vejen skulle pålægge alle fødevarerne en moms på 25 pct., mens REMA 1000-købmanden på den anden side af vejen og dermed forbrugerne kunne slippe med 5 pct. i hans butik?

Og ikke nok med det! Ville det også være fair, at MENY-købmanden skulle opkræve høje punktafgifter på bl.a. øl, vin og slik, medens REMA 1000-købmanden var fritaget? Og at der skulle betales pant for øl, sodavand, juice og saft på den ene side af vejen og ikke på den anden side af vejen?

Virkelighedens verden

Nej, det ville være helt og aldeles unfair. Men det er virkelighedens verden ved den dansk-tyske grænse. Her ligger MENY, REMA 1000, SPAR, Min Købmand m.fl. nord for grænsen, og lige på den anden side, syd for grænsen, ligger Fleggaard, Calle, Poetzsch, Otto Duborg m.fl.

Nord for grænsen er fødevaremomsen på 25 pct.. Syd for grænsen er den pr. 1. juli og resten af året nedsat fra 7 til 5 pct.

Nord for grænsen er den generelle momsprocent også på 25 pct.. Syd for grænsen er den pr. 1. juli og resten af året nedsat fra 19 til 16 pct.

Nord for grænsen er 75 cl. bordvin pålagt en afgift på kr. 8,45 og mousserende vin kr. 10,96 pr. flaske. I Tyskland nul!

Nord for grænsen er afgiften på chokolade og sukkervarer kr. 25,97 pr. kg. I Tyskland nul!

Nord for grænsen har vi også afgift på is, kr. 6,98 pr. liter inklusive luften i softice. Så kreative har de ikke været syd for grænsen…

Nord for grænsen er afgiften på øl 3,5 gange så stor som i Tyskland. Afgiften på en traditionel pilsner med 33 cl. indhold og en alkoholstyrke på 4,6 pct. er 75 øre i Danmark, mens tyskerne slipper med 21,6 øre. Hertil skal lægges momsen på 25 pct. i Danmark, men kun 19 (pr. 1. juli 16) i Tyskland.

Nord for grænsen betaler kunderne typisk en afgift på 42 kr. på en flaske spiritus på 70 cl. Syd for grænsen er den tilsvarende spiritusafgift på kun 27,16, hvortil igen kommer momsforskellen.

Men det er ikke bare indholdet, som beskattes og ”momses”.

Nord for grænsen betales en emballageafgift på vin- og spiritusflasker og gebyrer til pant- og retursystemet for øl og sodavand mv.

Og så er det heller ikke bare fødevarer og nydelsesmidler, som brandbeskattes i Danmark.

Nord for grænsen er der tre forskellige afgiftssatser på elektriske pærer, hhv. kr. 2,60 kr., 3,22 og kr. 8,79 pr. stk. afhængig af type. Alle satser tillægges moms.

Groteske eksporterklæringer

Det er imidlertid ikke ”bare” moms og afgifter, som er konkurrenceforvridende. Det gælder også det glimrende pant- og retursystem, vi har i Danmark, og som sikrer genanvendelsen af 1,5 milliarder engangsemballage hvert år, hvortil kommer ca. 200 millioner genpåfyldelige flasker. Her har de tyske grænsehandelsbutikker kreativt og med de lokale tyske myndigheders velsignelse opfundet en såkaldt eksporterklæring, som fritager danskerne for pant og returforpligtelse, når de handler syd for grænsen.

Den tyske ordning er ikke bare en miljøpolitisk skandale, fordi den medfører, at alt for mange danske grænsehandlende smider de tomme aluminiumsdåser ned til andet husholdningsaffald eller i naturen. Den er også enestående i den forstand, at den kun gælder ved landegrænsen mellem Danmark og Tyskland. Og altså ikke mellem Tyskland og Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Schweiz, Østrig, Tjekkiet og Polen. Grotesk!

Det er og bliver konkurrenceforvridende, i modstrid med EU’s miljøpolitik og utroligt, at der ikke for længst er grebet ind over for denne trafik trods skiftende regeringers og miljøministres løfter om at finde en snarlig løsning med tyskerne.

Også rejsegodsbestemmelserne udgør et problem, som risikerer at vokse til anseelig størrelse de kommende måneder. Danmark følger EU’s vejledende mængder for, hvor meget man kan tage med hjem over grænsen til eget forbrug, og det er f.eks. 800 cigaretter, altså 40 kartoner, 110 liter øl, 90 liter vin, 10 liter spiritus og en ubestemt mængde slik.

Hvad tobakken angår, har det ikke hidtil været det store problem i forhold til hverken Tyskland – eller for den sags skyld: Sverige – fordi tobakspriserne har været lavere i Danmark end i nabolandene. Men det er ikke længere tilfældet, og vi – og i øvrigt også Skatteministeriet – frygter helt klart, at grænsehandlen med tobak nu vil stige voldsomt, ligesom prisforskellen vil medføre illegal import til salg i dele af den uorganiserede kioskverden og på visse værtshuse.

Konsekvenserne af grænsehandlen er desværre meget synlige – ikke mindst i det sydlige Jylland, på Fyn og Lolland-Falster. Men regeringen synes at lukke øjnene i stedet for at gribe fat om ondets rod; For høj moms og for høje afgifter nord for grænsen og manglende pant syd for grænsen.

Det er ikke fair!

 

Debatindlægget kan også læses i Børsen fredag den 31. juli 2020.