Torsdag den 15. juni kl 14.00: Politikere, NGO’ere, trendforskere, medier m.fl. taler om madspild, sundhed og dyrevelfærd.
Men hvad vælger forbrugerne, når de står ved butikkernes køledisk? Hvad er vigtigst – pris eller kvalitet? Stort udvalg eller få, lækre måltidsløsninger? Skal politikerne overhovedet blande sig i, hvad der er politisk korrekt forbrug? Har detailhandlen et ansvar? Også for forbrugerne portionsstørrelser og forbrug af bæreposer? Og hvor er forbrugerne på vej hen?
Kom og hør, hvad miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, Selina Juul fra Stop Spild af Mad, REMA 1000’s indkøbs- og marketingdirektør, Anders R. Jensen og trendforskeren Kirsten Poulsen, Firstmove, mener om den sag – og deltag selv i debatten, som styres af adm. direktør John Wagner fra De Samvirkende Købmænd.
Arrangør: De Samvirkende Købmænd og Stop Spild Af Mad.