(Lempelse af dispensationsadgang ved særlige arrangementer samt adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byer)
Journalnummer: 2024-12706
De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.
1. Adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byer
Det er af afgørende betydning, at der sikres gennemsigtighed og forudsigelighed i forhold til, om en butik er omfattet eller ej, og de kriterier der er afgørende herfor.
a. Mangel på gennemsigtighed i metode og afgrænsning af byer
Det foreslås, at der indføres mulighed for, at butikker i bymidter i ”byer med færre end 16.850 indbyggere” kan holde åbent på lukkedage. Hvis der ikke er udlagt en bymidte, vil butikker i et lokalcenter kunne holde åbent på lukkedage.
I lovforslaget er der ikke redegjort for, hvorfor grænsen for de omfattede byer er sat ved netop 16.850 indbyggere. Der er tale om et væsentligt valg, hvorfor en redegørelse og en begrundelse bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget. Det er vigtigt for den politiske debat, at de politiske overvejelser, der ligger til grund for lovforslaget, fremgår.
Det fremgår endvidere, at fastlæggelsen af, hvilke byer der er omfattet, skal ske med udgangspunkt i Danmarks Statistiks årlige byopgørelse.
DSK finder det uhensigtsmæssigt, at Danmarks Statistiks byopgørelse anvendes som grundlag, da opgørelsen viser ”sammenhængende byområder” – ikke ”byer”.
Byer med færre end 16.850 indbyggere kan dermed udelukkes, hvis de indgår i et sammenhængende byområde og indbyggertallet for byområdet dermed overstiger 16.850 indbyggere.
Det kan gøre sig gældende i hele landet, men gælder formentlig især for en række byer i Hovedstadsområdet.
Eksempler:
Espergærde (under 16.850 indbyggere) udelukkes, da den tælles med under Helsingør. Lignende gælder for Karlslunde (7.885), Trørød (12.197), Søllerød (3.855), Nærum (5.645) eller Virum (11.600). Udelukket er også Bagsværd, Søborg og Mørkhøj, som lægges sammen under Gladsaxe Kommune, og Kastrup (13.655), der tælles med under Tårnby, vil også være udelukket.
Derimod vil f.eks. Værløse, Dragør, Vallensbæk Landsby, Humlebæk og Nivå være omfattet, selvom de ligger lige op ad de udelukkede byer.
DSK mener, at metoden ikke er gennemsigtig og dermed skaber uforudsigelighed for erhvervsdrivende og borgere.
Udstedelse af en liste af omfattede byer ved bekendtgørelse, som foreslået, ændrer ikke ved metodens mangel på gennemsigtighed og kan derfor virke vilkårlig.
b. Risiko for variation uafhængigt af byens indbyggertal
Dertil kommer, at de sammenhængende byområder i opgørelsen kan ændre sig fra år til år, enten ved sammenlægninger eller adskillelser af bebyggede områder, som det f.eks. er sket for Ølstykke og Stenløse, jf. Klimadatastyrelsens liste over byer[1].
Det kan have den konsekvens, at en by kan være omfattet det ene år men ikke det næste, selvom byens indbyggertal er uændret.
DSK opfordrer til, at der sikres gennemsigtighed og forudsigelighed i forhold til de kriterier, der er afgørende for, om en by er omfattet eller ej, så det rent faktisk afhænger af byens indbyggertal og ikke af den valgte opgørelsesmetode i det pågældende år.
Den foreslåede ordlyd for lukkelovens nye § 2 a ”I byer med færre end 16.850 indbyggere kan der ske detailsalg” indikerer, at alle byer med færre end 16.850 indbyggere vil blive omfattet. Sker fastlæggelsen på baggrund af byopgørelsen, er ordlyden misvisende i forhold til, at det er byområder (og ikke byer) og byområdernes indbyggertal (og ikke byers), der lægges til grund. Og byer med færre end 200 indbyggere medtages f.eks. slet ikke i byopgørelsen, selvom der er tale om byer efter Klimadatastyrelsens definition og registrering.
c. Undtagelse for storcentre, stormagasiner og centre
Det foreslås, at butikker i storcentre, stormagasiner eller i ”mindre centre” med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter (uanset i hvilke byer de ligger) ikke er omfattet og derfor fortsat skal holde lukket.
DSK mener, at opremsningen af butikstyper bør udvides, så det fremgår eksplicit, at hypermarkeder heller ikke kan holde åbent – uanset placeringen. Baggrunden herfor er, at forskellen på hypermarkeder og stormagasiner har givet anledning til fortolkningstvivl.
Derudover bør ordet ”mindre” i forhold til centre udgå, idet der er tale om centre på mere end 15.000 kvadratmeter, som dermed er væsentlig større end et lokalcenter må være, hvor bruttoetagearealet til butiksformål ikke må overstige 3.000 kvadratmeter, jf. planlovens § 5 p, stk. 2.
d. Tidspunkt og -periode for bekendtgørelse er uklar
I forhold til bekendtgørelsen, som skal fastsætte hvilke byer, der har et indbyggertal på færre end 16.850 indbyggere, og derfor vil være omfattet, fremgår følgende af lovbemærkningerne:
”Det vil således årligt blive fastsat i en bekendtgørelse, hvilke byer, der har et indbyggertal på færre end 16.850 indbyggere, som vil være omfattet, og dermed om de enkelte butikker samt mindre centre såsom butiks- og indkøbscentre, arkader, og basarer med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på op til 15.000 kvadratmeter i bymidten eller i lokalcentret, kan holde åbent på helligdage og øvrige lukkedage i det pågældende år.” (Vores fremhævning)
Det er uklart, hvorvidt der med formuleringen ”i det pågældende år” henvises til hele kalenderåret, eller om bekendtgørelsen skal gælde, frem til næste bekendtgørelse udstedes.
DSK opfordrer til, at det i lovforslaget tydeliggøres, hvilken tidsperiode bekendtgørelsen skal gælde for. DSK mener, at bekendtgørelsen skal gælde fra udstedelsestidspunktet, og frem til næste bekendtgørelse udstedes.
DSK opfordrer derudover til, at det sikres, at bekendtgørelsen udstedes i god tid inden næste lukkedag, så butikkerne har mulighed for at planlægge.
e. Økonomiske konsekvenser
I lovforslaget er der alene fokus på konsekvenser for dem, der får mulighed for at holde åbnet.
DSK opfordrer til, at beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ligeledes omfatter konsekvenserne for
- butikker, der ikke må holde åbent og mister omsætning ”op til og efter” lukkedage, og
- især små butikker, der hidtil har kunne holde åbent på lukkedage.
DSK mener, at både positive og negative konsekvenser for erhvervslivet bør afspejles i lovforslaget.
2. Adgang til detailsalg ved særlige lejligheder
a. Særlige lejligheder, ikke arrangementer
DSK skal gøre opmærksom på, at der i lukkeloven er tale om tilladelser, der kan gives ved ”særlige lejligheder”, som det også foreslås videreført i det foreslåede § 2, stk. 2, 1. pkt. Andre steder i lovforslaget – herunder f.eks. i lovforslagets overskrift – fremgår dog, at der kan gives dispensationer til ”særlige arrangementer”.
Det er misvisende, idet der er forskel på, om det er lejligheden, der skal være særlig, eller om et arrangement skal være ”særligt”.
Det skal (som hidtil) være muligt at få en dispensation til et almindeligt, ”ikke særligt” arrangement, hvis der er tale om en særlig lejlighed.
Derfor bør ordlyden i lovforslaget ensrettes til ”særlig lejlighed”, så ordlyden stemmer overens med lovteksten og praksis i øvrigt.
b. Tilladelser for en periode på op til 10 år
Det foreslås som noget nyt i lukkelovens § 2, stk. 2, 2. pkt., at tilladelsen kan gives for en periode på op til 10 år.
Det er uklart, hvornår der kan opnås en tilladelse for en længere periode. Af selve lovteksten fremgår ingen betingelser eller krav, hvorimod det i lovbemærkningerne anføres, at der skal være tale om et ”årligt”, ”tilbagevendende arrangement” og med ”samme karakter og lokation”.
DSK mener, at eventuelle krav til en tilladelse for en periode på op til 10 år skal fremgå af lovteksten.
Derudover er det uklart, hvornår det vurderes, at et arrangement skifter karakter. Er der tale om et tilbagevendende arrangement af samme karakter, når den særlige lejlighed er den samme, som f.eks. karneval? Skal der f.eks. være tale om et årligt karnevalsoptog, eller kan det også være en karnevalsbyfest det ene år og et karnevalsshow det andet år? Eller skifter karakteren først, når der ikke er tale om f.eks. karneval, men en blomsterfest?
Endvidere bør det gøres tydeligt, om arrangementet skal være årligt tilbagevendende eller blot tilbagevendende, f.eks. hvert andet år.
Flere steder i lovforslaget nævnes, at arrangementet skal være årligt tilbagevendende (f.eks. under pkt. 2.1.3. i de alm. bem. og i de spec. bem. til § 1, nr. 1), mens det andre steder (f.eks. under pkt. 1., og 2.1.2. og 6. i de alm. bem.) alene fremgår, at arrangementet skal være tilbagevendende.
c. Offentliggørelse af tilladelser
Endelig vil DSK foreslå, at det offentliggøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, hvilke tilladelser, der er givet.
At kontakte kommunen og/eller Erhvervsstyrelsen for at finde ud af, om der er givet en tilladelse eller ej, kan være byrdefuldt for myndigheder, borgere og erhvervslivet, særligt når der fremover gives tilladelser for længere perioder. En sådan offentliggørelse vil også skabe øget og tiltrængt transparens på lukkelovens område.
d. Havneregel
Slutteligt opfordrer DSK til at der gøres op med havnereglen, som omtales i lovforslaget. Der findes formentlig ikke butikker, der i dag kan holde helligdagsåbent i medfør af den gamle havnebestemmelse, da styrelsen tidligere har tilkendegivet, at den ”nærmere angivne periode”, som kommunerne kunne give tilladelse til, formentlig ikke kunne udstrækkes til mere end ti år fra 2007. Der bør derfor i dag ikke være butikker, der holder helligdagsåbent i medfør af den tidligere havnebestemmelse.
DSK står gerne til rådighed, hvis der skulle være uddybende spørgsmål.
Fodnote [1] https://ftp.sdfe.dk/main.html?download&weblink=a21c146073ae7810022a6037a75a5732
Med venlig hilsen
Annette Norup Thomsen
Erhvervsjuridisk chef