(Supplerende bestemmelser til emballageforordningen – PPWR)
Journalnummer 2024-3557
De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (supplerende bestemmelser til emballageforordningen – PPWR).
DSK repræsenterer selvstændige købmænd, der er lokalt forankrede dagligvarebutikker i hele landet. Medlemmerne spænder fra de mindste nærbutikker til de største supermarkeder og er kendetegnet ved begrænsede høj vareomsætningshastighed, friskhed og en daglig drift, hvor logistik, hygiejne og kundebetjening er tæt integreret. Det er derfor afgørende, at implementeringen af PPWR sker på en måde, der er praktisk gennemførlig i detailleddet og ikke påfører butikkerne uforholdsmæssige administrative, økonomiske eller fysiske byrder.
OVERORDNEDE BEMÆRKNINGER OG BEHOV FOR MINIMUMSIMPLEMENTERING
DSK støtter de overordnede europæiske målsætninger om at reducere emballageaffald, styrke genanvendelse og fremme mere cirkulære løsninger. Samtidig er det afgørende, at Danmark ved den nationale udmøntning af PPWR følger princippet om minimumsimplementering.
Da væsentlige dele af forordningen er direkte gældende og ikke kan påvirkes nationalt, bør de supplerende danske regler begrænses til det strengt nødvendige. Danmark bør undgå national overimplementering, herunder yderligere krav, administrative procedurer eller fortolkninger, der går videre end forordningens minimumskrav og dermed risikerer at svække danske dagligvarebutikkers konkurrenceevne. Igen: Taberne vil blive forbrugerne, da enhver omkostning, efter gængse regnemetoder, må forventes overvæltet i højere forbrugerpriser.
DSK finder det desuden afgørende, at der sikres rettidig, klar og operationel vejledning til erhvervslivet, så virksomhederne reelt har mulighed for at efterleve reglerne fra ikrafttrædelsen den 12. august 2026 og derefter.
UDVIDET PRODUCENTANSVAR OG DETAILHANDELENS INCITAMENTER
Dansk dagligvarehandel er – i lighed resten af erhvervslivet – allerede i dag omfattet af det udvidede producentansvar for emballage og betaler dermed for håndtering og finansiering, når emballage bliver til affald. Dette indebærer et betydeligt økonomisk ansvar og giver et klart incitament til at minimere emballageforbruget, hvor det er muligt.
DSK finder det derfor væsentligt, at den videre regulering tager højde for, at detailhandelen ikke har nogen interesse i unødvendig emballage, men derimod i løsninger, der reducerer affald, omkostninger og kompleksitet – uden at gå på kompromis med fødevaresikkerhed, indsatsen mod madspild, kvalitet og forbrugernes behov.
KRAV OM ØGET ANVENDELSE AF GENPÅFYLDLIGE EMBALLAGER TIL DRIKKEVARER
DSK er bekymret for krav, der kan føre til øget anvendelse af genpåfyldelige emballager til visse drikkevarer, særligt hvor sådanne krav indirekte pålægges detailhandelen subsidiært forbrugerne med deraf øgede fødevarepriser.
For dagligvarebutikker vil øgede krav om genbrugsemballage medføre betydelige konsekvenser i form af øget behov for lager- og opbevaringsplads, mere kompleks intern håndtering, øgede logistikomkostninger samt potentielle ombygninger af butikslokaler. Her tænkes særligt på ”flaskerummet” – lokalet bag de ca. 2.900 pantautomater, hvor der vil være behov for langt mere plads, hvis kravet om 10% hhv. senere 40% genpåfyldelig emballage bliver til virkelighed.
Det bør samtidig indgå i vurderingen, at danske forbrugere gennem årtier har fravalgt genpåfyldelige emballager, da der siden 2001 har været valgfrihed mellem genbrugelige- og engangsemballager med pant. Det eksisterende danske pant- og retursystem, noget af det mest velfungerende på verdensplan, har sikret meget høje indsamlings- og genanvendelsesrater uden at begrænse forbrugernes valgfrihed.
Drikkevareemballagerne håndteres i ”closed loop”, hvor de pantbelagte engangsemballager bliver til nye drikkevareemballager.
Kravet om 10% hhv. 40% genpåfyldelige emballager er derfor en fuldstændig unødig byrde, hvor de danske myndigheder opfordres til at samarbejde med branchen om adgangen til dispensation, så bøvl og byrder for såvel producenter, detailhandel og forbrugere ikke erstatter et aldeles velfungerende system.
VIGTIGHEDEN AF § 13 b, STK. 3 – ANVENDELSE AF UNDTAGELSESMULIGHEDER
DSK ser det som meget positivt, at lovforslaget indeholder en klar hjemmel i § 13 b, stk. 3, som gør det muligt for Danmark aktivt at anvende de undtagelsesmuligheder, der følger af PPWR og efterfølgende EU-retsakter.
Denne hjemmel er central for at sikre en pragmatisk og erhvervs- og forbrugervenlig implementering. Muligheden for at gøre brug af undtagelser, herunder i relation til artikel 25, bilag V og artikel 29, bør anvendes konsekvent, hvor dette kan bidrage til at undgå uforholdsmæssige byrder for erhvervslivet.
KONKRETE BEMÆRKNINGER – EMBALLAGE TIL FRUGT OG GRØNT
DSK ønsker særligt at fremhæve reglerne om emballage til frugt og grønt og opfordrer til, at der sikres størst mulig fleksibilitet i den nationale udmøntning.
Reguleringen bør afveje hensynet til emballagereduktion med hensynet til madspild, fødevaresikkerhed, indsatsen mod madspild, hygiejne og forbrugernes købsadfærd. For mange frugt- og grøntprodukter bidrager emballage væsentligt til øget holdbarhed og reduceret kassation.
Krydderurter er et illustrativt eksempel. De sælges i meget små portioner målt på vægt, men kræver ofte emballage for at sikre kvalitet, hygiejne og en rimelig holdbarhed. Uden emballage vil krydderurter hurtigt visne og blive kasseret, hvilket vil øge madspildet betydeligt og være i direkte modstrid med både nationale og europæiske målsætninger.
PANT- OG RETURSYSTEMER FOR DRIKKEVARER – GRÆNSEHANDEL
DSK finder det afgørende at fremhæve, at PPWR indebærer krav om etablering af pant- og retursystemer for drikkevarer uden undtagelser ved salg til borgere i andre medlemsstater. Dette har særlig betydning for den danske grænsehandel i Tyskland.
Det er af stor vigtighed for det danske miljø, ambitionerne om øget genanvendelse og danske dagligvarebutikker og deres konkurrencevilkår, at der opkræves pant i de tyske grænsehandelsbutikker, som sælger drikkevarer til danske forbrugere. Den tidligere politiske tilkendegivelse fra den danske regering om, at der skal indføres pant på dåser solgt i tyske grænsebutikker, er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
DSK understreger behovet for, at den danske regering har fuldt og vedvarende fokus på denne problemstilling, så der foreligger en reel og operationel løsning til 2029. Uden et vedvarende pres fra de danske myndighederne vil ”grænsehandelsbutikkerne” utvivlsomt fortsætte som hidtil; nemlig uden at opkræve pant på drikkevareemballager, der er pålagt pant i resten af Tyskland.
DSK opfordrer derfor kraftigt til, at den danske regering fortsat presser på over for både EU-Kommissionen og den tyske regering for at sikre en praktisk, sammenhængende og bindende løsning for tysk pant på drikkevarer solgt i tyske butikker. DSK minder om, at der intet andet sted i Tyskland er en lignende undtagelsesordning som tilfældet er ved den danske grænse.
Tyske butikker tæt ved Tysklands øvrige nabolande: Frankrig, Holland, Belgien, Østrig osv. har ingen undtagelsesmuligheder. De danske myndigheder bør derfor arbejde aktivt for, at den nuværende undtagelse er fuldt og endeligt afskaffet fra 2029 som tidligere varslet af miljøministeren.
KONSEKVENSER FOR PANT- OG RETURSYSTEM (”§ 13 b”)
Der er et betydeligt og detaljeret indhold om pant- og retursystemet, herunder for Dansk Retursystem A/S, i udkastet. Det er aldeles afgørende for DSK, at beslutninger omhandlende Dansk Retursystem A/S træffes i tæt samarbejde med bestyrelsen for selskabet, da opbakningen til selskabet i høj grad er baseret på et gnidningsfrit samarbejde mellem selskabets daglige ledelse, bryggerier og tapperier samt detailhandelen.
I øvrigt henvises til høringssvar fra Dansk Retursystem A/S vedr. pant- og retursystemets regulering.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
DSK opfordrer samlet set til, at Danmark:
- følger princippet om minimumsimplementering
- undgår national overimplementering
- anvender undtagelsesmuligheder aktivt
- sikrer gennemsigtige og forudsigelige gebyrer
- understøtter indsatsen mod madspild
- og tager fuldt hensyn til dagligvarebutikkernes fysiske og driftsmæssige rammer.
DSK står naturligvis til rådighed for yderligere dialog om en hensigtsmæssig implementering af PPWR.
DSK tilslutter sig i øvrigt Dansk Erhverv for supplerende bemærkninger.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
cbn@dsk.dk