Høringssvar vedr. revideret udkast til bekendtgørelse om registrering og indberetning af emballage
J.nr. 2023-872
De Samvirkende Købmænd har den 19. december modtaget ovennævnte udkast til
bekendtgørelse i høring og takker for muligheden for at give kommentarer. Det bemærkes, at
De Samvirkende Købmænd tidligere har udarbejdet høringssvar vedr. samme bekendtgørelse.
Nedenfor findes først vores generelle bemærkninger til forslaget efterfulgt af en række
specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele.
Generelle bemærkninger til forslaget
Hvem er De Samvirkende Købmænd og henvisninger
De Samvirkende Købmænd – DSK – repræsenterer ca. 1.500 købmandsejede
dagligvarebutikker samt de to grossister Dagrofa og REMA Distribution.
Dagrofa og REMA Distribution vil begge være at regne blandt de største producenter – grundet
en stor andel af kædernes Private Label – hvorfor DSK gerne benytte sig af muligheden for at
afgive bemærkninger.
Udover nedenstående specifikke bemærkninger – med til tider meget konkrete spørgsmål –
henvises til bemærkninger afgivet af VANA, som DSK har medvirket til at stifte og hvor fhv. adm.
direktør John Wagner varetager hvervet som næstformand samt til Dansk Erhverv.
Specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele
DSK har nærmere kommentarer til en række af forslagets bemærkninger.
§2 stk. 11:
Det er stadig uklart for os, præcis hvornår man er producent i det reviderede udkast til
bekendtgørelsen. Som det står beskrevet, er det enhver fabrikant, importør eller distributør, der
’tilgængeliggør’ emballage på det danske marked. Tilgængeliggørelse er beskrevet således;
Tilgængeliggørelse: Levering af en emballage eller påfyldt emballage med henblik på
distribution, forbrug eller anvendelse på det danske marked som led i erhvervsvirksomhed, hvad
enten det sker mod eller uden vederlag.
Vores spørgsmål:
Følger ’tilgængeliggørelse’ leverancen eller faktureringen?
Eksempel:
En grossist som f.eks. Dagrofa (det kan også være mange andre) indgår en aftale med en
virksomhed med dansk CVR-nummer om at købe nogle varer. Varerne leveres direkte fra
udlandet – fra en af virksomhedens udenlandske fabrikker og/eller ”opsamlingssteder” – til en
af Dagrofas lokationer. Afregningen af indkøbet går til den danske aktør; altså med det danske
CVR-nummer. Hvem har producentansvaret i dette tilfælde?
Jeg formoder, at det er leverandøren, da det må være en del af betalingen fra – i dette
eksempel – Dagrofa til virksomheden.
§2 stk. 13 og 14:
Definitionen af serviceemballage er, at dette er emballage, der er udformet og beregnet til at
blive påfyldt på stedet for salget til slutbruger. Slutbrugeren er den sidste bruger af
emballagen.
Spørgsmål 1:
Inkluderer dette al emballagen, der bruges til påfyldning til slutbruger?
Eksempler:
Mange supermarkeder har egne slagterafdelinger. Her er der slagtere, der skærer og pakker
kød i vores butikker. Når de gør dette, lægges de skårede bøffer i en bakke. I bakken lægges
også en lille ’sugeserviet’ under bøfferne til at suge kødsaft, bakken pakkes ind i film, og der
sættes label på. Er bakke, ’sugeservietten’, filmen og labelen alt sammen serviceemballage?
Spørgsmål 2:
Er begrebet ’serviceemballage’ kun omfattet den primære emballage?
Eksempel A:
Når vi pakker varer til en slutbruger (erhvervskunde så som restaurant) i en papkasse
(sekundær emballage) og sætter det på en palle, der filmes (tertiær emballage), ses dette som
værende ’påfyldning’ af emballagen?
Eksempel B:
Mange butikker pakker måltidspakker som f.eks. nytårsmenuer, eller weekend menu, som er
’samlesæt’ af ingredienser til 1-4 retter, hvor del-elementerne er pakket i afmålte mængder i x
antal små bakker/æsker, som så er samlet i en kasse/pose med en opskrift. Forbrugeren
(slutbrugeren) kan tilberede menuen, betragtes hele samlingen af disse små enheder som
påfyldning af serviceemballage? Herfra er vurderingen ja:; Kan det bekræftes.
§4, 5 og 10:
Igen et konkret eksempel, da vi har brug for at forstå tankerne bag den påtænkte regulering.
Dagrofa består af flere CVR-numre, Dagrofa ApS ejer 100% af nogle af disse og en mindre
andel af andre. Derudover er der et kædesamarbejde (sædvanligvis omtalt som et ”frivilligt
kædesamarbejde” med flere selvstændige købmænd.
Spørgsmål 1:
Må man centralt påtage sig indberetnings- og registreringspligten for de selvstændige
købmænd, der er med i et kædesamarbejde? Regeringen har stor fokus på mængden af
administrative byrder som man byder især SMV’erne; derfor vil det give god mening, hvis man
centralt i en kæde må påtage sig denne opgave. Det mindsker samtidig risikoen for fejl, når der
er rutine og erfaring ved at samle indberetningerne.
Spørgsmål 2:
Må Dagrofa påtage indberetnings- og registreringspligten for de underliggende selskaber, som
Dagrofa ApS ejer 100%? Alt andet end ja, vil være stærkt overraskende!
Spørgsmål 3:
Må Dagrofa påtage indberetnings- og registreringspligten for de selskaber, hvor Dagrofa ApS
ejer mere end 50% af selskabet, men ikke det fulde ejerskab? Også her forventes et ja.
§10:
Vi har erfaret at der i 2. bekendtgørelse kommer et afsnit om tilbagetagningsordninger. Dette er
dog ikke nævnt i 1. bekendtgørelse, hvor der er beskrevet regler for indberetning af 2024
mængder i §10.
Spørgsmål:
Når tilbagetagningsordninger ikke er nævnt i 1. bekendtgørelse, betyder dette så, at
virksomhederne ikke skal modregne det virksomhederne, tilbagetager i 2024 mængderne, når
de indmelder dette?
Da 2024 mængderne bliver brugt til at fordele kommunerne imellem kollektivordningerne,
kunne denne fordeling blive skæv, hvis tilbagetagning ikke modregnes i 2024 mængderne.
Omvendt vil vi være et godt stykke inde i 2024 før bekendtgørelsen er udstedt.
§12:
Denne paragraf henviser til §10, der omhandler hvordan vi skal indberette 2024 mængder til
DPA. Dette er noget vi skal gøre én gang. I §12 står imidlertid, at vi årligt skal føre egenkontrol
med dette. Dette giver umiddelbart ikke mening, da §10 er noget vi kun skal gøre én gang.
Vores spørgsmål:
Er det hensigten med §12, at vi en gang om året skal indmelde mængder til DPA, og at det er
dette vi skal føre egenkontrol med? Og hvornår skal dette ske første gang?
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
cbn@dsk.dk / 23 45 30 59
