Journalnummer: 2024-10465
De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at give kommentarer til lovforslaget om en styrket indsats mod den borgernære kriminalitet.
Nedenfor findes først vores generelle bemærkninger til forslaget efterfulgt af en række specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele. DSK forholder sig udelukkende til de dele af lovforslaget, der omhandler en indsats mod butikstyveri og hæleri.
Generelle bemærkninger til forslaget
DSK har to overordnede bemærkninger til forslaget:
Lovforslaget er et vigtigt opgør med et stigende samfundsproblem
Dette lovforslag er både nødvendigt og vigtigt. Trygfonden har med sin seneste tryghedsmåling vist, at 1/5 af danskerne ikke afviser butikstyverier, og at mere end 1/3 ikke er afvisende over for at købe tyvegods. Retsbevidstheden er under pres, og derfor skal der sættes ind over for den borgernære kriminalitet.
Inden for den borgernære kriminalitet, er butikstyverierne klart den største udfordring, da det især er her, at udviklingen er gået den forkerte vej. Antallet af anmeldte butikstyverier er historisk højt og 2024 vil være et nyt rekordår – men på den negative måde.
Derfor vil DSK gerne kvittere for dette lovforslag, der udmønter udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, som justitsministeren fremlagde den 1. februar 2024 under et besøg hos formanden for DSK. DSK’s bemærkninger skal ses i lyset af vores generelt positive indstilling til alle dette lovforslags elementer.
Men lovforslaget er kun et første skridt
Hos DSK er vi dog også overbeviste om, at lovforslaget ikke er tilstrækkeligt, hvis uvæsenet med butikstyverier skal bankes ned på et tåleligt niveau. Vi vil derfor allerede nu gerne opfordre til en opfølgende, politisk indsats.
Vi har i DSK’s eget udspil ”Til kamp mod tyveriet” fra september 2024 peget på en række indsatsområder, der kan og bør supplere nærværende lovforslag.
Vores udspil er sendt til Retsudvalget (alm. del, bilag 19, folketingsåret 2024-2025). Det er vores intention at bringe dette på bane i form af en deputation i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget.
Specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele
DSK har nærmere kommentarer til en række af forslagets enkelte dele.
Præcisering af mulighed for lydoptagelse
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det i f.eks. butikker er muligt at foretage lydoptagelser, når dette sker åbenlyst. Det vil f.eks. være opfyldt, når kunder og medarbejdere er tydeligt oplyst; f.eks. tydelig opsat skiltning.
DSK støtter varmt denne præcisering. Der har i en længere årrække været tvivl om, hvorvidt butikkerne måtte foretage lydoptagelser efter samme retningslinjer som billedoptagelser. Den tvivl synes nu endeligt elimineret med nærværende præcisering. Det er vores forventning, at det – i mindre omfang – både vil virke forebyggende på kriminelle aktiviteter ligesom og medvirke til bedre dokumentation af begået kriminalitet. For god ordens skyld vil vi gerne understrege, at lydoptagelser ikke skal anvendes ansættelsesretligt over for ansatte, men udelukkende til forebyggelse og dokumentation af kriminalitet.
Lovforslagets bemærkninger om erstatning
Det er flere bemærkninger i lovforslaget om ”der er/bliver betalt erstatning.” Et er, at domstolene fastslår, at en forretningsdrivende har et retskrav på, at den kriminelle betaler erstatning. Noget andet er virkeligheden. Det sker nemlig kun uhyre sjældent, at butikker rent faktisk modtager den erstatning for mistede varer. Chancen for at vinde en stor gevinst i Lotto synes større.
Som lovgiver bør man derfor være opmærksom på, at den forretningsdrivende konsekvent står tilbage med betydelige økonomiske tab. Vel at mærke tab, der hverken dækkes af de kriminelle eller af nogle former for forsikringer, da simpelt tyveri i butikkerne (indbrud uden for åbningstid er noget andet) udelukkende medfører tab for de forretningsdrivende.
Højere bøder for butikstyveri og hæleri
Justitsministeriet foreslår at tilpasse straffelovens § 287 og de dertilhørende bemærkninger for at skærpe bødestraffen for butikstyveri og hæleri (forslagets § 1, nr. 3, med dertilhørende bemærkninger), herunder at ”der i alle gentagelsestilfælde af butikstyveri (…) udmåles en skærpet bøde svarende til den almindelige bødestørrelse for det pågældende forhold med tillæg af 50 pct.” (bemærkningernes side 25).
Det er DSK’s vurdering, at denne skærpelse afgjort er ønskværdig og nødvendigt. DSK ser med tilfredshed på det foreslåede bødeniveau. Butikstyverier er kriminalitet, og de hidtidige lave bøder har formentlig været en medvirkende årsag til den markant stigende kriminalitet. Butikstyveri er simpelthen mindre risikofyldt end praktisk talt alle andre former for kriminalitet. Bøderne har heller ikke været justeret i rigtig mange år og derfor ikke er ”fulgt med tiden.”
Det er dog samtidig DSK’s vurdering, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad skærper straffen ved gentagelsestilfælde. På baggrund af tal, som Justitsministeriet 2023 gav Folketinget, kan man således konkludere, at ca. hver fjerde af de strafferetligt sanktionerede butikstyve har mindst ti lignende forhold bag sig (Justitsministeriet (2023): Besvarelse af spørgsmål nr. 1342 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Folketingsåret 2022-23, 2. samling). Der er således en betydelig gruppe af butikstyve, for hvem ”gentagelsestilfælde” ikke blot er to eller tre gange, men derimod systematisk og ofte organiseret kriminalitet. Dette bør også afspejles i straffen.
Derfor bør der indføres et eller flere yderligere ”trin” i strafskærpelsen for gentagelsestilfælde. Dette kan gøres inden for rammerne af det politiske udspil, hvori der alene tales om ”skærpelse af bødestraffen for gentagelsestilfælde”. Dette kan også dække over en trappemodel som foreslået af DSK. Dette bør selvsagt også omfatte hæleri.
Hos DSK håber vi, at bemærkningerne kan bidrage til Justitsministeriets arbejde. Vi står naturligvis altid til rådighed for uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
cbn@dsk.dk
Tlf. 23 45 30 59
