Journalnummer: 2023-1487
De Samvirkende Købmænd takker for muligheden for at give kommentarer til det første
lovudkast til realisering af den politiske aftale om forebyggelse fra efteråret 2023.
Nedenfor findes først vores generelle bemærkninger til forslaget efterfulgt af en række
specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele.
Generelle bemærkninger til forslaget
DSK har fire overordnede bemærkninger til forslaget:
Højere afgifter gør grænsehandel og illegal handel mere attraktivt, og derfor bør
skattemyndighederne opprioritere bekæmpelsen heraf
De højere afgifter på nikotinprodukter betyder, at den almindelige dagligvarehandel udsættes
for et endnu stærkere konkurrencepres fra grænsehandel og – ikke mindst – illegal handel, der
begge som følge af afgiftsstigningerne bliver mere attraktive. Grænsehandelen er både fysisk
og online, og sker med produkter, der er både lovlige og ulovlige i Danmark.
Deraf følger en naturlig forpligtelse for Skattemyndighederne at kompensere herfor ved for det
første i endnu højere grad at tydeliggøre, hvor stor mængde danske kunder lovligt som
udgangspunkt må grænsehandle i udlandet til eget forbrug og for det andet ved at
opprioritere indsatsen mod den illegale handel, ikke mindst rettet mod de dele af kioskmiljøet,
hvor der erfaringsmæssigt ofte er problemer med efterlevelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
Manglende viden om grænsehandel og afgifter skaber et usikkert
beslutningsgrundlag
Danskernes handel med nikotinprodukter og røgfri produkter er endnu ikke analyseret
nærmere af Skatteministeriet i forbindelse med de faste grænsehandelsanalyser. Det betyder,
at de foreslåede afgiftsstigninger er besluttet på et ufuldstændigt grundlag.
Denne analyseindsats bør prioriteres, og der bør hurtigst muligt fremlægges tal for den
anslåede grænsehandel med de pågældende produkter for andet halvår 2023, ligesom det
fremover bør indgå i grænsehandelsanalyserne.
Samlelove bør undgås, da de øger risikoen for uigennemsigtig lovgivning
Forslaget, der er sendt i høring, indeholder både ændringer af tobaksafgifterne
(implementering af forebyggelsesaftalen) og ændringer, der har til formål at reducere statens
risiko for momstab ved konkurser. Disse to ting synes ikke at have meget med hinanden at
beskaffe. Samtidig forestiller Skatteministeriet sig, at forslagene ydermere kommer til at indgå i
et større lovforslag med en række forskellige love på skatteområdet.
Det er en uskik med disse samlelove, der alene gør det sværere at skabe overblik over
forslagene og til at gøre det sværere at forholde sig entydigt til det foreslåede. DSK skal derfor
opfordre til, at man deler forslaget op.
Ikke nødvendigt med en forkortet høringsfrist
Dette forslag er sendt i høring den 16. januar 2024 med frist den 30. januar 2024. Det svarer til
en høringsperiode på 10 arbejdsdage, hvilket er mærkbart under den generelle anbefaling på
fire uger høringsfrist. Der synes i dette konkrete tilfælde ikke at være nogen særlige årsager til
en forkortet høringsfrist. Ved modtagelse af høringen var der gået mere end to måneder fra
indgåelse af den politiske aftale (den 14. november); derfor burde det være muligt at respektere
udgangspunktet om fire ugers frist.
Ikrafttræden – erhvervsrettet lovgivning sker som udgangspunkt 1. juli (og 1. januar)
Det foreslås at forhøje afgifterne på nikotinprodukter og røgfri tobak fra og med den 1. juni 2024. Her må vi minde om, at myndighederne som hovedregel arbejder med fælles ikrafttrædelsestidspunkter for erhvervsrettet lovgivning.
Der er ingen væsentlig grund til at afvige fra 1. juli 2024 – både fordi provenuet for en ”mistet”
måned vil være endog meget beskedent, og fordi lovforslaget først fremsættes februar II,
hvilket giver en meget kort periode mellem vedtagelse og ikrafttræden.
Specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele
DSK har nærmere kommentarer til en række af forslagets bemærkninger.
Fritagelse for nikotinafgift
Skatteministeriet foreslår at ændre afgiften på nikotinprodukter og bemærker i den forbindelse,
at ””visse nikotinprodukter er fritaget for afgift f.eks. nikotinprodukter, der er lægemidler med
markedsføringstilaldelse” (lovforslagets side 10).
Det er DSK’s vurdering, at bestemmelsen bør uddybes. Det er med den nuværende
formulering uklart, om der findes andre afgiftsfritagne nikotinprodukter end lægemidler. Hvis
dette er tilfældet, bør bemærkningen uddybes; hvis dette ikke er tilfældet, bør det stå klart i
bestemmelsen, at det alene er lægemidler, der er undtaget for nikotinafgift.
| DSK’s anbefaling Bemærkningen om, at visse nikotinprodukter er fritaget for afgift, bør uddybes med flere eksempler, så afgrænsningen mellem produkter, der er afgiftspålagt hhv. afgiftsfritaget, bliver klarere. |
Begrænset tilgængelighed
Skatteministeriet bemærker, at tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter bør
begrænses, da ”det vurderes, at tilgængelighed har en afgørende betydning for forbruget”
(lovforslagets side 11).
DSK har i flere år efterspurgt digital alderskontrol ved køb af tobaks- og nikotinprodukter mv.
Formålet med digital alderskontrol er at mindske tilgængeligheden over for børn og unge. Det
kommende arbejde med at undersøge mulighederne for dette er derfor et vigtigt og
væsentligt arbejde, der bør prioriteres højt. DSK havde gerne set, at de titusindvis af
butiksansatte med kundekontrakt hurtigt ville blive hjulpet på vej, så færre børn og unge får
adgang til varer beregnet for voksne.
| DSK’s anbefaling Arbejdet med at undersøge en konkret model for indførelse af digital alderskontrol ved køb af tobaks- og nikotinprodukter samt alkohol mv. bør igangsættes hurtigst muligt og prioriteres højt. Det er i dette arbejde vigtigt, at repræsentanter fra f.eks. DSK inddrages, så systemet kan designes så brugervenligt og tilgængeligt som muligt. |
Særlige kommentarer til vurderingen af forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
DSK har en række bemærkninger til {myndighedens] vurdering af forslagets betydning og
konsekvenser for erhvervslivet.
Usikkert provenu
Skatteministeriet vurderer, at afgiftsforhøjelsen varigt vil medføre et provenu på 120 mio. kroner
efter tilbageløb og adfærd (lovforslagets side 19).
Det er DSK’s vurdering, at det anslåede provenu er behæftet med endog ganske betydelig
usikkerhed. Afgiftsforhøjelsen betyder, at besparelsen ved indkøb af nikotinprodukter i
udlandet bliver så voldsom, at det reelle provenu ved afgiftsstigningen er meget tvivlsomt. DSK
skal anbefale, at denne usikkerhed fremgår tydeligere af lovforslaget.
Behov for evaluering af denne afgiftsforhøjelses effekt på forbruget af
tobaksprodukter (substitution)
Skatteministeriet vurderer ydermere, at forhøjelsen af nikotinafgiften kan give anledning til, at
en del af forbruget af nikotinprodukter erstattes med forbrug af tobaksprodukter.
Det er DSK’s vurdering, at denne substitutionseffekt bør undersøges nøje, da vi ikke kan
anbefale et højere forbrug af tobaksprodukter.
Forslaget gør ikke rede for alle de forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser
Skatteministeriet vurderer, at afgiftsforhøjelsen vil medføre ”en umiddelbar merudgift for
erhvervslivet svaret til det umiddelbare merprovenu, som dog ventes overvæltet til
forbrugerne i form af højere priser” (lovforslagets side 23).
Det er DSK’s vurdering, at Skatteministeriet her ikke fyldestgørende redegør for de
erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget. Selv med en overvæltning 1:1 af afgiften til
forbrugerne, vil der fortsat være øgede omkostninger for erhvervslivet herunder
detailforhandlerne. Det skyldes f.eks. højere omkostninger til forsikring som følge af dyrere
varer. Visse detailforhandlere betaler desuden omsætningsbestemt husleje og en øget afgift,
og dermed øgede forbrugerpriser, vil derfor samtidig øge visse virksomheders omsætning og
dermed også deres omkostninger til husleje. Disse forhold er relevante, erhvervsøkonomiske
konsekvenser ved forslaget, og de bør derfor også fremgå af forslagets konsekvensvurdering.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
cbn@dsk.dk / 23 45 30 59
