De Samvirkende Købmænd takker for at have modtaget ovenfornævnte forslag i høring. Hermed følger vores kommentarer.
Generelle bemærkninger
Den grønne omstilling er en bred betegnelse for en række tiltag og initiativer, der sigter mod at reducere miljøpåvirkningen og begrænse klimaforandringerne. Arbejdet med den grønne omstilling er derfor et komplekst ”puslespil”, hvor mange ressourcekrævende brikker, der alle skal passe sammen. Etableringen af et klimamærke, er én brik, der kan være med til at samle det store puslespil, der skal til for at drive den grønne omstilling.
Bl.a. derfor deltog DSK i den arbejdsgruppe, der i april 2023 afleverede anbefalingerne til, hvordan et kommende frivilligt, nationalt klimamærke kan udvikles til det danske marked. En central anbefaling fra arbejdsgruppen er, at der skal udvikles en officiel klimadatabase for fødevarer, og at databasens beregningsmetoder følger den udvikling, der sker i EU, så den nationale database og arbejdet i EU går hånd i hånd.
Den grønne omstilling afstedkommer tiltag og initiativer for os alle, fx for regeringen, myndigheder, forskere, uddannelsesinstitutionerne, primærproduktion, produktionsvirksomheder, detailhandel, NGO´er og forbrugere. For de mange initiativer og tiltag, skal det være gennemsigtigt, hvordan vi måler, dokumenterer og kommunikerer udviklingen. Det er derfor afgørende, at vi får en officiel, transparant metode til beregning af klimadata, og når denne er på plads også en officiel database, som er tilgængelig for alle.
Derved kan vi:
- Opnå pålidelige og sammenlignelige resultater mellem forskellige aktører. Hvis forskellige aktører anvender forskellige typer af klimadata, kan dette føre til unøjagtige eller uensartede beregninger, hvilket gør det svært at sammenligne resultater og træffe effektive beslutninger,
- Få gennemsigtighed og troværdighed i rapporteringen af reduktioner og
- Få nemmere ved at følge og sammenligne fremdriften over tid.
Udviklingen af en national metode og database, handler derfor om meget andet end ét klimamærke. Derfor glæder det DSK, at Fødevarestyrelsen nu har udsendt høring vedr.
forslag til en officiel beregningsmetode til beregning af klimaaftryk for fødevarer, for såvel generiske data og for produktspecifikke data.
I finder nedenfor vores specifikke bemærkninger til metoden. Vi gør opmærksom på, at vi ved gennemgang af materialet ikke har forholdt os indgående til den tekniske beregningsmetode. Derimod er vores bemærkninger rettet mod den praktiske anvendelse af metode og database.
Specifikke bemærkninger
Sammenligning af generiske og produktspecifikke data
Den generiske metode skal anvendes til at beregne generiske data, og den produktspe-cifikke metode skal anvendes til beregning af klimaaftrykket fra specifikke produkter. Det er vigtigt, at generiske data og produktspecifikke data er direkte sammenlignelige. Det kan fx være ved brug i en samlet rapport, på en handelsside eller når de danner grundlag for et klimamærke, der er placeret side om side i køledisken i dagligvarehandlen.
Den funktionelle enhed og systemafgrænsningen
I høringsbrevet angives, at metoden også kan anvendes i andre sammenhænge fx i forbindelse med beregning af generiske klimadata, der anvendes ved indkøb i foodservice. Et andet eksempel kan være, at data anvendes til et online-supermarked.
I beskrivelsen af metoden, herunder særligt systemafgrænsningen, læser vi, at metoden anviser beregning af klimadata på 1 kg fødevarer fra ”vugge til supermarkeds-porten”, dvs. transporten fra leverandøren (importør, grossist, producent) skal medtages i beregningen.
De fødevarer, der leveres fra et online-supermarked eller fra foodservice, har ikke haft denne transport-påvirkning. Hvordan tager metoden højde for dette?
Afsluttende bemærkninger
Giver vores høringssvar behov for yderligere uddybning, må I endelig kontakte os. Vi ser frem til det videre samarbejde.
Med venlig hilsen
Anne-Marie Jensen Kerstens
Fødevarechef
