Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Håndværkere betaler prisen, hvis planloven ændres

Selvstændige håndværksmestre betaler prisen, hvis butiksreglerne i planloven liberaliseres. De politikere, som i de kommende uger skal tage stilling til, om planlovens detailhandels-bestemmelser skal liberaliseres, skal have sig for øje,

Selvstændige håndværksmestre betaler prisen, hvis butiksreglerne i planloven liberaliseres.

De politikere, som i de kommende uger skal tage stilling til, om planlovens detailhandels-bestemmelser skal liberaliseres, skal have sig for øje, at det ikke ”kun” drejer sig om butikslivets fremtid. Det drejer sig også i høj grad om overlevelse for de selvstændige håndværksmestre, der står for om- og tilbygninger af de selvstændige, lokale butikker.

Det er ikke kun enkelte byer, butikker og ansatte, der vil lide under en liberalisering, som ministeren påtænker – det vil i meget høj grad gå ud over de selvstændige håndværksmestre, som bygger og renoverer de lokale dagligvarebutikker.

Når lokale supermarkeder bygger om og til – eller ligefrem bygger en helt ny butik – skaber det stor omsætning hos de lokale håndværkere. Det seneste eksempel har vi fra Øster Brønderslev, hvor købmand Jan Jæger i slutningen af 2015 indviede en ny og flot butik på 575 m2.

Samtlige de 4,2 mio. kr., som den nye butik kostede, blev lagt hos de lokale smede, tømrere, murere, malere og elektrikere. På denne måde skaber købmændene ikke blot beskæftigelse til ansatte i butikken, men til en lang række selvstændige i nærområdet.

En liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser vil dermed ikke alene være en trussel mod købmændenes og ansattes levebrød – nej – det er en trussel mod hele lokalsamfundet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: