Af Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i De Samvirkende Købmænd og Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.
JP beskyldte i en leder forleden Dansk Erhverv og DSK for blandt andet at »fremture med alle hånde former for særpræget og let gennemskuelig talgymnastik« i grænsehandelsdebatten.
Beviset for påstanden er tilsyneladende, at tal fra Skatteministeriet viser, at grænsehandlen har været let faldende, men nogenlunde stabil over de senere år, mens en meningsmåling viser, at antallet af danskere, som grænsehandler, er faldet 20 pct. siden 2016.
Det er hverken særlig særpræget eller udtryk for talgymnastik, da grænsehandlen godt kan være nogenlunde stabil, mens færre handler for flere kroner.
Faktum er dog, at værdien af grænsehandlen er faldet svagt fra 2016 til 2017, og det er sket, fordi Folketinget har sænket en række afgifter.
Grundlæggende bliver der fremført utroligt luftige argumenter i grænsehandelsdebatten, som har svært ved at tåle at blive sat ind i den rette kontekst.
Skatteministeriets økonomiske redegørelse for 2018 viser, at afgifterne på en lang række grænsefølsomme varer er alt for høje. Og vi ved fra tidligere afgiftsnedsættelser, at når afgifterne falder, kommer handlen tilbage til danske butikker. Der er ikke meget talgymnastik over tørre facts.
Samtidig skal man heller ikke betale pant af dåser, som købes syd for grænsen. Det skal man ellers i resten af Tyskland.
Den tyske forbundsregering har ellers ved flere lejligheder udtalt, at det faktisk ikke er lovligt, at de tyske grænsebutikker som de eneste i Tyskland og Danmark ikke opkræver pant.
Det giver yderligere unfair konkurrence både i forhold til danske butikker og til resten af Nordtyskland – samtidig bidrager det til et enormt miljøsvineri i Danmark, hvor vi har en masse tyske dåser, som nogle gange ender i naturen, og meget få pct. kommer retur og kan bruges til nye dåser.
Dansk Erhverv har indbragt sagen for EU, og vi håber, at der snart bliver betalt tysk pant på tyske dåser – også i Nordtyskland. Det er trods alt grænsebutikkerne, der som alle andre erhvervsdrivende er nærmest til at tage ansvaret for den miljøbelastning, de selv forårsager ved deres salg.
JP fremhæver grænsehandelsbutikken Fleggaard som et driftigt foretagende, men vi ville gerne se Fleggaard drive virksomhed på samme vilkår, som deres konkurrenter nord for den tyske grænse – eller bare deres tyske kollegaer i butikkerne længere nede i Tyskland.
Det vil den ikke, og det er naturligvis, fordi deres fremmeste konkurrencefordel er lavere afgifter, lavere moms og ingen pant, som sker på bekostning af miljøet og andre erhvervsdrivende. Grænsehandelsbutikkerne skal da være så velkomne i Danmark – og vi betaler da gerne deres første pantautomat.
Det er tåbeligt, at vi sender handel ud af Danmark, og det er tåbeligt, at vi tillader de tyske grænsebutikker at free ride og eksportere deres affald til Danmark uden at tage ansvaret for genanvendelsen.
Regeringen har i sit finanslovsforslag lagt op til afgiftslettelser.
Det, synes vi, er en rigtig god idé, for det vil bringe handel og arbejdspladser til Danmark, og det burde være i vores alles interesse.
