Spring til indhold

Grænsehandel: Danskerne handler dagligvarer for over 9. mia. kroner

Siden 2017 har kommunerne – stik imod myndighedernes oprindelige vurdering - i stor stil udlagt nye og udvidet eksisterende aflastningsområder.

Danskernes grænsehandel med dagligvarer er stigende: Andelen af danskere, der grænsehandler
i Tyskland, er steget fra 58 pct. til 64 pct. fra 2024 til 2025, og fra grænsehandelsbutikkerne
selv meldes der om betydelig omsætningsvækst i løbet af 2024.

Dagligvarer, herunder ikke mindst produkter som chokolade og slik og øl, udgør en væsentlig del
af danskernes grænsehandel. Dette skyldes ikke mindst vedvarende pris- og afgifts-/momsforskelle
mellem Danmark og nabolandene, særligt Tyskland og Sverige. I Danmark er der således
særligt afgifter på slik og chokolade, ligesom f.eks. ølafgiften er over tre gange højere end i Tyskland.
Dertil kommer, at Danmark – modsat Sverige og Tyskland – ikke har en lavere moms på
fødevarer.

Med udgangspunkt i udviklingen og med afsæt i DSK’s grænsehandelsrapport fra 2024, kan danskernes
grænsehandel med dagligvarer estimeres til i 2024 samlet set at beløbe sig til over 9 mia.
kroner. Dette tal er noget højere, end Skatteministeriets seneste estimater fra foråret 2025, der
omhandler grænsehandlen i 2023. Men for det første er der meget, der peger på, at disse estimater
metodisk undervurderer grænsehandlen, og siden 2023 har flere faktorer som f.eks. stigende
afgifter på cigaretter og diesel skubbet yderligere til grænsehandlen. Fra grænsehandlens butikker
meldes der således om betydelig fremgang.

Udover grænsehandlen med dagligvarer kommer danskernes indkøb af udvalgsvarer, som også
skal regnes i milliarder. Danskernes samlede grænsehandel skal således opgøres i et tocifret
milliardbeløb.

 

Om dette notat

Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.

Alle billeder er fra www.unsplash.com eller DSK.

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: