Spring til indhold

Fuldkorn, når det er nemt og hurtigt

I dag fejrer Fuldkornspartnerskabet Årets Fuldkornsdag sammen med hele Danmark. Teamet er fuldkorn, når det er nemt og hurtigt.

I dag fejrer Fuldkornspartnerskabet Årets Fuldkornsdag sammen med hele Danmark. Teamet er fuldkorn, når det er nemt og hurtigt.

Dagen handler om at give så mange som muligt en god smagsoplevelse med fuldkorn og minde os alle sammen om at spise fuldkorn hver dag. Årets Fuldkornsdag fejres næste gang den 19. januar 2024.

Det anbefales, at vi spiser 75 gram fuldkorn om dagen. 75 gram fuldkorn svarer f.eks. til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Det råd har danskerne taget til sig, men der er stadig behov for, at vi spiser mere af det grove, og meget tyder på, at danskerne er klar til mere af det grove – 60 procent af danskerne finder det nemlig let eller meget let at spise mere fuldkorn.

Fuldkorn betyder, at man bruger hele kornet også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner. De kan være knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med – også skaldelene og kimen.

De mest almindelige typer er hvede, rug, havre og byg. Fuldkorn er godt for vores sundhed, og kornprodukter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. Vi bør derfor vælge fuldkornsvarianter, når vi spiser brød, pasta og morgenmadsprodukter.

Via linket her kan du hente en masse spændende opskrifter med fuldkorn til både morgenmad, frokost, aftensmad og selvfølgelig til både snack og desserter.

Opskrifter til alle måltider på dagen.

Download materialer til print-selv.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: