Her kan du blive tanket op med den nyeste viden, hente inspiration og få sat alle dine sanser i spil, når du ser, dufter, hører, smager og oplever fremtidens fødevarer.
Foodexpo er for dig, der lever for og arbejder professionelt med mad – og som vil have føling med udviklingen i branchen. Messen samler producenter, leverandører og beslutningstagere fra hele fødevaresektoren, herunder dagligvarehandelen, foodservice og hospitality.
Når Foodexpo åbner dørene, forvandles messen til et levende samlingspunkt for hele fødevarebranchen med over 100 events og aktiviteter målrettet dig, der arbejder professionelt med mad og fødevarer.
Du kan se alle events og aktiviteter HER.
Glæd dig til et stærkt program med spændende foredrag, inspirerende workshops og masterclasses samt stjernespækkede fagkonkurrencer med nogle af landets dygtigste kokke, tjenere og bartendere. Og naturligvis et væld af produktnyheder og innovative løsninger fra branchens mange udstillere.
Foodexpo er en fagmesse og udelukkende for professionelle aktører i fødevarebranchen – der er ikke adgang for forbrugere.
Der er gratis adgang for branchefolk med CVR-nummer – og for de medarbejdere, der også fortjener ny inspiration.
Vel mødt i MCH Messecenter Herning.




