Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Fiskepige i Dalgaard Supermarked har gennemtrawlet 800 artikler om veganisme

Den 26-årige Christina Melgaard undrede sig over hendes jævnaldrendes begejstring for dokumentarerne What the health og Cowspiracy. Nu har hun dem som afsæt til et speciale på kommunikationsstudiet på Aalborg

Den 26-årige Christina Melgaard undrede sig over hendes jævnaldrendes begejstring for dokumentarerne What the health og Cowspiracy. Nu har hun dem som afsæt til et speciale på kommunikationsstudiet på Aalborg Universitet

For seks år siden begyndte Christina Melgaard som ”fiskepige” i Dalgaard Supermarked i Hørsholm. Nu er hun cand. mag i kommunikation fra Aalborg Universitet. Specialet om ”Veganisme – løsning til medialiserede risici” blev bedømt til karakteren 10.

Selv om hun sagde sit job op som salgsassistent i 2016, kom hun tilbage til supermarkedet i Hørsholm året efter som Social Media Manager og har som en del af sit studie gennemført fire måneders praktik i butikken med fokus på intern kommunikation og ledelse.

Hun fik overbevist købmand Lisbeth Dalgaard, der er formand for Dansk Arbejdsgiverforening og tidligere formand for De Samvirkende Købmænd om, at et moderne supermarked med fokus på kvalitet, kompetencer og sortiment skal bruge kommunikation på en vifte af platforme – og ikke kun tilbudsavisen.

Christina Melgaard har også medvirket til udviklingen af DSK’s digitale drejebog ”Købmanden på sociale medier – for sammenhængskraft og salg”, der blev udgivet i januar 2019.

– Efter tre samtaler om strategi, idéer, muligheder og begrænsninger fik jeg jobbet hos Dalgaard Supermarked, som skiller sig ud fra mange virksomheder med en historie om visionær købmandsfar Kristen Dalgaard og en passion for madglæde, der i den grad kommer til udtryk i samtalerne med kollegaerne og endelig kærligheden til lokalsamfundet og mindre danske fødevarevirksomheder, siger Christina Melgaard.

Christina Melgaard er nyuddannet cand. mag i kommunikation. Specialet om ”Veganisme – løsning til medialiserede risici” blev bedømt til karakteren 10

Dokumentarer delte vandene

Egentlig drømte hun om en studieplads på Copenhagen Business School. Men det blev Syddansk Universitet i Odense, som tilbød hende en plads på medievidenskab, som kun var hendes 4. prioritet for at være sikker på at have en sidste udvej til det eftertragtede studieliv.

Hun flyttede til Odense; men savnede familie, kæreste og venner og valgte at pendle de sidste to år af bachelor-delen mellem København og Odense. De to og en halv time i toget hver vej brugte hun på at få læst og forberedt sig til undervisningen. Samtidig passede hun et job hos Summerbird og senere i fiskeafdelingen i Dalgaard Supermarked.

Mens hun langede fisk over disken, fiskede Netflix-dokumentarerne Cowspiracy fra 2014 og What the health fra 2016 i rørte vande og delte vandene mellem en hård kerne af veganere og resten af befolkningen.

– Begge dokumentarer er omdiskuterede og kontroversielle. Men de fik sat miljø, sundhed og veganisme på mediernes dagsorden. Jeg kunne mærke på mine kolleger, at de var forundrede over, at flere forbrugere stillede kritiske spørgsmål til kød. Det var med til at inspirere mig til specialet, forklarer Christina Melgaard.

Mindre sundhed og mere politik

En første søgning i landsdækkende medier gav ca. 800 artikler om veganisme i perioden 2016 til 2019. Det blev efter en mere specifik søgning reduceret til ca. 500 artikler, som indholdsmæssigt gav mening at analysere i forhold til deres forskellige diskussioner og fremstillinger af veganisme som det bærende i artiklen.

Artiklerne blev grupperet i to perioder; 2015 til 2016 og 2018 til 2019 for at afdække ændringer i det overliggende temaer som følge af eksempelvis Parisaftalen fra 2015, FN’s Specialrapport fra 2018 og Sundhedsstyrelsen anbefalinger i 2018 om ikke at give børn under to år vegansk kost.

– Det er ret påfaldende, at sundhedsperspektivet i relation til veganisme har ændret sig fra positivt til negativt, mens klima fylder mere og mere, siger Christina Melgaard og tilføjer:

– Veganisme bliver i højere grad det seneste år præsenteret som en løsning for den enkelte til at nedsætte sit CO2-udslip, hvilket skal ses i lyset af, at danskerne er et af de folkefærd i verden med det største CO2udslip pr. indbygger.

– Den politiske vinkel træder frem, efterhånden som først Parisaftalen og senest specialrapporten fra FN sætter en ny dagsordenen for klimaet. Artiklerne om veganisme drejer langsomt væk fra den personlige sundhed til et bud på en løsning af klimakrisen, konkluderer Christina Melgaard.

Hertil kommer, at debatten polariseres.

Mens veganisme er et værktøj for den enkelte borger til nedsætning af eget CO2-udslip, så advarer eksperter samtidig om vitaminmangel med alvorlige konsekvenser for borgerens sundhed.

Specialet viser også, at det er Politiken og Information, som har haft det største fokus på veganisme og vinkler generelt artikler om veganisme positivt, mens Ekstra Bladet og BT oftere har en negativ vinkel – især i forhold til sundhedstemaet.

Berlingske og Jyllands-Posten har gennemgående en neutral dækning af emnet, men deres overordnede dækning af fænomenet er minimalt i sammenligning med eksempelvis Politiken.

Eksperter taler i hver sin retning

– Overordnet set møder forbrugerne eksperter, som enter taler for eller er kritiske over for veganisme alt afhængig af det overordnede tema. Det gør det svært for forbrugeren at forholde sig til problemstillingen, når forbrugeren stilles i dilemmaet om klodens overlevelse eller egen overlevelse.

– Samtidig er balancen forskudt fra vægt på sundhed til øget fokus på miljø og klima. Bundlinjen er, at emnet fremstilles sort/hvidt som om, at man enten skal være for eller imod en fremtid med mere plantebaseret kost, siger Christina Melgaard og tilføjer:

– Vi har netop i vores samarbejde med Peter Beier her hos Dalgaard Supermarked valgt at tilbyde kunderne lokalt produceret CO2-neutralt oksekød. Og i vores fryser kan mange af især vores nye, yngre kunder finde plantebaseret is fra et multinationalt selskab som Magnum og en ny serie på frost fra det danske firma Thunberg.

Dalgaard Supermarked sælger CO2 neutralt oksekød fra Peter Beier.

Hun mener, at det med det nyligt overståede Folketingsvalg blev tydeligt, at enten er man klimatosse eller klimaaktivist:

– Det er i dette spændingsfelt, at købmanden bedst muligt skal hjælpe sine kunder. Det kræver, at vi tør gå i dialog med kunderne og fremlægge argumenter, som giver dem mulighed for at træffe et oplyst valg. Det synes jeg, at vildt spændende.

Christina Melgaard peger også på, at det ikke længere er videnskaben, som har monopol på sandheden set med forbrugerens øje:

– Som butiksansat i fødevarebranchen har vi et ansvar i at hjælpe forbrugeren i at navigere og oplyse om produktionsforholdene og vejlede dem, når eksperterne er modstridende. Fokuser på og fortæl om de gode lokale produkter, de CO2-neutrale varer og åben en ny verden for forbrugerne, som de ikke møder i nyhedsverdenen på samme vis.

Samtidig understreger hun, at det er vigtigt at respektere, at en vegansk livsstil er valgt: – Veganerne mødes ofte med latterliggørelse, hvilket også er et specialets resultater. Men det er i mange tilfælde et forsøg på at undgå en større klimakrisen end den, som vi befinder os i lige nu.

Speciesisme er det nye sort

Selv om det ikke er en del af specialets problemformulering, så forudser Christina Melgaard og hendes medforfatter Karina Bardrum på baggrund af artikelanalysen, at vi i fremtiden kommer til at læse og høre mere om begrebet ”speciesisme” med en hypotese om, at begrebet sættes i kontekst med sexisme og racisme.

– Vi bevæger os fra hegonisme til speciesisme, hvor flere vil forholde sig kritisk til behandlingen af dyr. Vores naturlige skelnen mellem kæledyr og husdyr bliver taget op til kritisk debat, og der er flere som sætter lighedstegn mellem dyre- og menneskeliv.

– Derfor er der en reel mulighed for, at ved den stigende vækst af veganisme, så vil det sætte aftryk på ikke bare vores madkultur; men også vores relation i det hele taget til levende væsner, forudser Christina Melgaard.

Værd at vide:

Speciesisme (eller artschauvinisme) omhandler at tildele forskellige værdier eller rettigheder til væsner på grundlag af deres art. Begrebet blev opfundet af Richard D. Ryder i 1970 og betegner fordomme på linje med sexisme og racisme.

Hegonisme bruges i dag stort set kun negativt som betegnelse for overherredømme. Således definerede marxisten Antonio Gramsci H som den dominerende diskurs om værdier på konfliktfyldte områder, som gør det muligt at udøve indirekte magt og derved implicit at fremstille sine særinteresser som udtryk for almennytte.

Cand. Sceint Morten Elsøe skriver på sin blog om dokumentaren ”What the health”, der af Netflix præsenteres som en film, der undersøger forbindelsen mellem kost og sygdom og de enorme pengebeløb, der står på spil i sundhedssektoren, medicinalindustrien og fødevareindustrien:

”Jeg ved ærligt talt ikke, hvilket scenarie der er værst: at “eksperterne” ikke ved hvad de taler om, eller, at de ved det, men siger noget andet.

Samlet set er filmen altså blot ét stort tilbageskridt til dårlig tænkning, drevet af en meget moderne agenda – den nyeste store madtrend: plantebaseret kost. En madtrend, der i sin grundform (“tænk grønt før kød, når du laver mad”, som nogle fortolker den), er super fornuftig, da det kan være en glimrende måde at få masser af frugt og grønt…. Plantekostbevægelsen har altså allerede to stærke ben at stå på: klima og dyrevelfærd. Men behovet for, at det også skal være det sundeste for mennesker, er af én eller anden grund så stærkt, at både logik og videnskab vendes ryggen til fordel for pseudovidenskabelig skræmmeretorik og konspirationsteorier”.

Cowspiracy: Bæredygtighedens Hemmelighed er en dokumentarfilm fra 2014, udforsker husdyravlens indflydelse på miljøet og undersøger politikkerne for miljøorganisationer vedrørende dette problem.

DR’s Detektor skriver, at den ”omdiskuterede dokumentar Cowspiracy tegner et skræmmende billede af, hvor meget vores appetit på kød ødelægger klimaet. Men filmen forsimpler fakta og bruger misvisende grafikker.

Rystende, tankevækkende og vigtig. Sådan lyder de danske mediers reaktion på den omdiskuterede dokumentarfilm Cowspiracy, hvis hovedbudskab er, at produktion af kød er en af de største trusler mod planetens velbefindende, og at man derfor bør droppe at spise kød.

Filmen har da også skabt stor debat på de sociale medier – blandt andet på filmens facebookside, hvor mange skriver, at de er blevet veganere efter at have set den”.

Sundhedsstyrelsen har ultimo maj 2018 udarbejdet et notat målrettet sundhedspersonale under overskriften “Opdateret tekst om vegetarisk og vegansk kost til børn i alderen 0-2 år i publikationen ‘Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale’ (SST 2016).”

“Udelukkende vegansk ernæring til spædbørn og småbørn (under to år) kan ikke anbefales, idet det kan være meget vanskeligt at opfylde barnets ernæringsbehov de første leveår med denne kostform. Såfremt forældrene vælger at ernære deres barn vegetarisk og/eller vegansk skal sundhedspersonalets vejledning tage udgangspunkt i nedenstående…”

FNs klimapanel fremlægger sin specialrapport i oktober 2018:

”Indførelse af omfattende ændringer i stort set alle samfundsforhold er nødvendige, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, og de skal indføres hurtigt.

Det fremgår af den længe ventede specialrapport om konsekvenserne af en global opvarmning på 1,5 grader, som netop er udgivet af FN’s klimapanel, IPCC.

Den omfattende videnskabelige rapport er sammenfattet i et Summary for Policymakers (SPM), som er vedtaget på et møde i Korea. Det er den politiske konklusion på det videnskabelige grundlag, som er skrevet af 91 forskere fra 40 lande.”

Kilde: https://ing.dk/artikel/fns-klimapanel-skal-handles-hurtigt-nu-214904

Parisaftalen 2015

”På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen. Parisaftalen er et vigtigt skridt på vejen for den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser.

Med Parisaftalen er landene forpligtede til at fremlægge nationale reduktionsbidrag – det vil sige bidrage til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser.

EU har på vegne af Danmark og de øvrige medlemslande fremlagt ét samlet reduktionsbidrag. Bidraget lyder på en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til i 1990, som skal fordeles landene i mellem gennem EU’s egne forhandlinger.

For Danmark og EU var det helt centralt, at Parisaftalen skulle sikre handling fra alle lande. Det er lykkedes. 188 lande har pr. 1 marts 2016 fremlagt deres nationale klimaplaner.”

Kilde: https://efkm.dk/klima-og-vejr/klimaforhandlinger/parisaftalen-2015/

Cand. mag i kommunikation Christina Melgaard: – Overordnet set møder forbrugerne eksperter, som enter taler for eller er kritiske over for veganisme alt afhængig af det overordnede tema. Det gør det svært for forbrugeren at forholde sig til problemstillingen, når forbrugeren stilles i dilemmaet om klodens overlevelse eller egen overlevelse.

Kød ændrer rolle som kernen i måltiden

Underdirektør Jytte Tandrup skriver løbende notater til bestyrelsen i De Samvirkende Købmænd om forbrugertrendes og kan bekræfte, at nyhedsmedierne ofte bringer historier om salg af vegetar- og veganerprodukter:

– I følge rigtigt mange af medierne er der tale om en tendens, som vi kun har set det første til. Det kan derfor synes lidt underligt, at en undersøgelse fra Epinion, som er foretaget på vegne af Madkulturen, viser, at der fortsat bliver brugt kød i 73 procent af danske aftensmåltider. Dette tal har ikke har rykket sig siden 2015.

Hun peger, på, at ”den grønne bølge” ikke kun et dansk fænomen: – I Storbritannien taler man ligefrem om ”Vegunuary” i stedet for ”January”, hvor mere end en kvart million britiske forbrugere omlægger deres kost i januar til vegetarkost.

Også i Danmark er der gang i lancering af kødfrie produkter. Naturli’ Foods har for nylig lanceret et 100 procent plantebaseret alternativ til kyllingekød – Pipfri, der blev lanceret i REMA 1000. Også alternativer til mejeriprodukter kommer frem – senest en relancering af havredrik og mandeldrik i nye pakninger.

Ifølge Coop analyse er det nu hver fjerde, der hverken spiser, kød, kødpålæg, fjerkræ eller fisk en dag om ugen. Og samlet set ønsker mere end halvdelen af forbrugerne at spise mindre kød fremover.

– Det er især de unge under 35, der interesserer sig for plantebaseret kost. Bevæggrundene til at spise mindre kød er dels hensynet til egen sundhed, men også hensyn til klimaet og dyrevelfærd vægter tungt, siger Jytte Tandrup.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: