Fakta om lobbyisme
Af John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd, bragt i Jyllandsposten d. 1.4.14.
Lad os bare se i øjnene, at jeg aldrig bliver enig med min gamle avis – jeg var journalist på JP 1977-84 – om holdningen til planlovens detailhandelsbestemmelser og dermed de lovgivningsmæssige muligheder for at bygge flere hypermarkeder i Danmark.
JP har den nærmest neoliberalistiske opfattelse, at enhver liberalisering, konkurrence og flere hypermarkeder – jo større, desto bedre – løser alverdens problemer. Jeg mener (ligesom økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager), at der også skal tages hensyn til butikslivet i købstædernes bymidter, dagligvareforsyningen på landet, bosætning i landdistrikterne, beskæftigelse og huspriser. Og lykkeligvis er der et meget bredt folketingsflertal bestående af de fleste socialdemokrater, de radikale, SF og Enhedslisten, De Konservative og i stigende grad også Dansk Folkeparti, som er enige i det sidste.
Hvis man skal tro JP’s Leder ”Lobbyisme” mandag, så skyldes liberaliserings-modstanden alene DSK’s og Coops lobbyisme. Tak for tilliden, og forhåbentlig har vore indsigelser gjort indtryk, men, men, men… det er en fornærmelse af vore ansvarlige ministre og politikere, når JP hævder, at beslutningstagerne kan være påvirket af partitilskud.
Hvis det skulle have været tilfældet, så ville holdningen til også planlovens detailhandelsbestemmelser have været en helt anden, hvad JP kunne have forvisset sig om ved at studere størrelsen af tilskud til partierne fra organisationer og virksomheder, som ønsker planloven hen, hvor peberet gror. Her svarer forskellen i partitilskud såmænd ganske godt til forholdet mellem den lille købmand i landsbyen og det store hypermarked uden for hovedstaden.
Og apropos pekuniære spørgsmål: JP hævder, at det ikke er oplyst, ”hvor rundhåndet Christen Sørensen (tidl. overvismand, red.) måtte være blevet betalt for sit forsøg på at miskreditere sine professorkollegaer” med en rapport, der sætter spørgsmålstegn ved dele af Produktivitetskommissionens beregninger på detailhandelsområdet.
Også det er forkert: Jeg har på Twitter den 20. marts og efterfølgende i dagbladet Børsen åbent og ærligt oplyst, at DSK har godtgjort kr. 25.000 for Christen Sørensens udarbejdelse af den omtalte analyse, herunder hans rejseomkostninger i forbindelse med flere møder hos DSK og Danmarks Statistik.
Jeg kan supplerende fortælle, at Christen Sørensen selv kontaktede DSK og tilbød at udarbejde analysen, da han som gammel købmandssøn var forarget over Produktivitetskommissionens tilgang til sagen.
Så må den ged være barberet.
