Af Claus Bøgelund Nielsen, Vicedirektør, De Samvirkende Købmænd, DSK.
Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge, og en femtedel af befolkningen er faste rygere. Derfor lancerede DSK for mere end et år siden et forslag til ”Nationalt Tobaksforlig”, der skulle forlige de ofte meget bastante synspunkter i debatten.
Valgkampen har vist en vis grad af enighed, hvor det nærmest ”kun” er prisen, der gør en tydelig forskel mellem partierne. Men der er stadig plads til et ”Nationalt Tobaksforlig” baseret på et bredt flertal – ja, det vil måske kunne omfatte samtlige andre partier end Liberal Alliance og Nye Borgerlige?
Det gælder først og fremmest om at finde et kompromis mellem på den ene side Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der ønsker uændrede hhv. minimalt stigende priser og på den anden side de øvrige partier, der arbejder for en pris på fra 60 kr. pr. pakke og op. Der er heldigvis sagkyndig rådgivning fra Skatteministeriet, der bør kunne forene langt de fleste politikere i en ansvarlig prisforhøjelse.
Skatteministeriet skriver i Samfundsøkonomisk Analyse fra 3. maj, at ”prisstigninger, som rækker væsentligt ud over 10 kr., kan være forbundet med et samfundsøkonomisk tab”, og at ”en forhøjelse svarende til en prisstigning med 10 kr. (fra ca. 41 til 51 kr. pr. pakke) skønnes (…) at medføre et merprovenu på ca. 625 mio. kroner.”
De 10 kroner er derfor – med en række forbehold – en relativ magisk grænse, da det er her, at danske priser overhaler de tyske (og svenske) priser med ca. 10 pct., hvilket svarer til ca. 4 kr. pr. pakke cigaretter.
Og ved en besparelse på ca. 4 kroner pr. pakke vil det efter Skatteministeriets vurdering – med en vis usikkerhed – være sandsynligt med en meget markant stigning i grænsehandelen. Der kan opstå det, man kender som en ”ketchup effekt,” hvor selv en begrænset yderligere stigning kan få mærkbare negative konsekvenser.
Skatteministeriet har i 2017 vurderet, at en gennemsnitspris på 63,35 kr. for en pakke cigaretter vil betyde, at 27 pct. af det danske forbrug vil blive handlet uden for landets grænser. Og grænsehandlede cigaretter er ikke mindre skadelige end de danske. Prisen er således ikke det eneste håndtag, der bør drejes på. Der er brug for en lovpakke med flere initiativer, så effekten samlet set bliver markant færre rygere – og især færre unge rygere.
Det vil være oplagt med et lovpligtigt udstillingsforbud, ligesom samtlige ungdomsuddannelser bør være rygefri.
Derudover bør der indføres aldersvalidering (overholdelse af 18-års aldersgrænsen) ved hjælp af kundens betalingskort kombineret med en styrket myndighedsindsats for overholdelse af netop aldersgrænserne.
En kommende dansk regering kan også passende arbejde for højere minimumsafgifter i EU og en betydelig skærpelse af det nuværende tilladte køb på 800 cigaretter pr. person ved lovlig grænsehandel. Det er også oplagt at se på det fortsatte salg af billige cigaretter på færgesejlads mellem EU-lande; det er uforståeligt, at en tur mellem Helsingør og Helsingborg kan ”kvalificere” til en omgang billig tobak.
Ovenstående debatindlæg er bragt i Altinget den 7. juni 2019.
