Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Er vi på vej mod lettere vine?

Den danske har smag har de senere år gået i retning af tunge rødvine. Søren Frank tror, det kommer til ændre sig, for han har nemlig selv været dér. Af

Den danske har smag har de senere år gået i retning af tunge rødvine. Søren Frank tror, det kommer til ændre sig, for han har nemlig selv været dér.

Af Søren Frank, vinanmelder

Danskernes vinsmag ændrer sig. Måske ikke hver dag, men over tid. Da jeg i sin tid som teenager i det små begyndte at interessere mig for vinen (og ikke mindst dens virkning) var den generelle danske vinsmag stort set ligeså umoden, som min var. Man gik så vidt muligt uden om den ubehagelige og stramme tannin (garvesyre), så derfor var vinen ofte hvid eller roséfarvet – men selvfølgelig også uden at den spidse syre trådte for meget igennem, så der var oftest masser af restsukker i vinen, som f.eks. i liebfraumilch eller gewurztraminer.

Skulle det være rødvin, kunne det være en let sag fra Mâcon eller Beaujolais, hvor der er meget lidt tannin i vinen. Siden har både min og resten af Danmarks smag ændret sig. Jeg lærte at sætte pris på først bourgogne så bordeaux og barolo, som tiden gik – og den amerikanske kritiker Robert Parkers indflydelse voksede – ville jeg have vinene større og tungere. Til sidst endte jeg med de voldsomste vine på kloden. Omkring årtusindeskiftet var jeg fascineret af, at producenter som Dal Forno med hans amarone og Martinetti med ”Jackass Hill” zinfandel var i stand til at proppe 17,5% alkohol ned i en flaske.

Og det er vel nogenlunde dér, den brede vinforbruger generelt står i dag (i hvert fald, når vi taler om voksne mænd). Der er f.eks. næppe nogen tvivl om, at opdagelsen af mini-amaronen, valpolicella ripasso, har gjort sit til, at Italien er nr. ét på det danske vinmarked, for vinen, som er bøffet op med tørrede druer, giver ekstra alkohol og sødme uden at koste det samme som en rigtig amarone. Og er det ikke amarone, så er det châteauneuf-du-pape eller andre højoktane kanonslag fra f.eks. Australien, Chile eller Californien, når der skal lidt bedre rødvin på bordet.

For mit vedkommende var det nogenlunde dér, jeg ramte muren og begyndte at gå den anden vej igen. Siden jeg midt i 00’erne begyndte researchen til en bog om Bourgogne, er min smag gået i retning af lettere og lettere vine, således at det i dag er sjældent, at jeg drikker vin på over 13%.

Der er ikke noget underligt i, at man som vinprofessionel, der smager adskillige vine hver dag, udvikler sig hurtigere og måske har andre præferencer end den almindelige forbruger. Men mon ikke også at store dele af resten af Danmark vil nå det punkt inden for en ikke så fjern fremtid? Jeg tror, at de fleste vinelskere før eller senere vil komme frem til, at det interessante ved vinen ligger i finesse, elegance og kompleksitet – vil man have alkohol, kan man jo stadig bare købe en billig flaske portvin eller Kijafa.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vinamelder Søren Frank: – Jeg tror, at de fleste vinelskere før eller senere vil komme frem til, at det interessante ved vinen ligger i finesse, elegance og kompleksitet. Foto: Flemming Effersøe

Artiklen er bragt i det nye nummer af DSK Magasinet, som stiller skarpt op kategorierne øl og vin.Danmark er et af de lande i verden, hvor butikkerne har det mest alsidige vinsortiment. For ca. 15 år siden skyllede den Danske Ølrevolution – godt hjulpet på vej af Danske Ølentusiaster – ind over landet og har siden forandret butikkernes ølafdelinger, så der nu er mere fokus på specialøl og mikrobryg. Det nye øl ventes at have erobret 30 pct. af ølomsætningen i 2020.

http://www.dsk.dk/nyheder/4598-nyt-dsk-magasin-om-vin-og-ol

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Billedet viser en mindre købmandsbutik i en mindre by i landdistrikterne
Debatindlæg

Landsbyers livsnerver er truede

En del af vores landdistrikter står over for store udfordringer som butiksdød og fraflytning, men også med unikke muligheder for udvikling og vækst.

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: