Nyheder

Er du klar til bordets glæder?

27. marts 2018
             
    

DSKs fødevarekonsulent: Madspild i påsken kan bekæmpes med planlægning

Påsken er et puslespil for kunder og butikker. Ingen andre perioder på året end påsken pålægger butikkerne hele fire lukkedag kun afbrudt af lørdagen mellem skærtorsdag, langfredag og 1. og 2. påskedag. Kun butikker med en omsætning under 34,2 mio. kr. årligt er undtaget fra lukketidsreglerne.

Samtidig giver påskeugen med bordets glæder travlhed i dagligvarebutikkerne, hvor kunderne køber ekstra ind af bl.a. snaps, øl, vand, sild, æg, pålæg, brød, lam og chokolade. Alt det som skaber glæde på påskebordet.

Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer køber danskerne ind for 24 procent mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året. Men samtidig udgør madspildet i påskeugen 279 mio. kr. For hver gang danskerne bruger 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.

Fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens. Foto: Flemming Effersøe

Fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens, De Samvirkende Købmænd, vurderer, at bevægelsen Stop Spild Af Mad, som de seneste 10 år har kæmpet for at nedbringe madspildet, har været med til at skabe en større forståelse blandt kunderne for, at nogle datofølsomme varer kan være udsolgt op til lukketid – netop for at undgå udsmid. Denne tolerance var utænkelig for blot få år siden.

– Dengang var mantraet, at alle varer skulle være tilgængelige hele året. Også selvom salget måske var begrænset og dermed resulterede i større madspild. Og med de mange lukkedage for de store butikker i påskedagene har det været en kæmpe udfordring, siger Anne Marie Jensen Kerstens.

Men butikkerne er blevet bedre og mere opmærksomme på at disponere skarpt, udnytte råvarer i egenproduktion og sætte prisen ned på varerne inden dato-udløb.  App-løsninger som f.eks. Your Local kan anvendes i mange MENY-butikker, og gør det nemt for kunderne at hente god mad til lidt billigere pris end ellers.

Flere og flere dagligvarebutikker tilbyder desuden salg ved løsvægt og har afskaffet mængderabatter.

– Det største madspild sker hos forbrugerne. Derfor giver det god mening at skelne mellem madspild i butik og madspild derhjemme, siger DSKs fødevarekonsulent og peger på, at der f.eks. på REMA 1000′ s hjemmeside er samlet 10 gode råd til at begrænse madspild samt opskrifter med ideer til, hvordan kunderne kan anvende de madvarer eller rester.

REMA 1000 har været med til at reducere madspildet, siden kæden i 2008 som den første begyndte at samarbejde med Stop Spild Af Mad.  I dag kan kunderne f.eks. købe nogle varianter af pålæg, hvor pakken er inddelt i to rum, så de kun behøver at åbne et rum ad gangen.

Onsdagen før påske og lørdagen mellem langfredag og påskedag er som regel blandt de travleste dage for landets supermarkeder.  Vil man undgå madspild i påsken, er det derfor en god ide at gøre plads i køleskabet til påskens mad ved f.eks. på forhånd at have spist resterne fra køleskabet og fryseren.

I en tidligere Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76 pct. af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad, der skal laves til påskefrokosten. Undersøg derfor i god tid, hvor mange der kommer til påskefrokosten.

De yngre og de mere fysisk aktive medlemmer af familien spiser ofte mere end de ældre.

Anne-Marie Jensen Kerstens supplerer med et psykologisk råd til den rette portion: –  Jo større tallerkenen er, desto mere fylder vi mennesker typisk tallerkenen op med mad. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.

– Dernæst har vi danskere indgroet i vores bevidsthed, at der skal være mad nok til frokosten.  Men man er ikke en dårlig vært, selv om gæsterne tømmer fade og skåle. Tværtimod har man tilberedt god mad, som gæsterne kan lide. Og skulle der ikke være nok på det ene fad, så er der som regel mad på et andet fad eller skål.

Stop Spild Af Mad peger i sin påskeguide til mindre madspild på, at det er en god ide på forhånd at have en plan for sine rester. De skal ikke skubbes frem i tiden.

– Hav allerede en plan med dine madrester i det øjeblik, du sætter dem i køleskabet. Hvis du eksempelvis beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise eller surmælksdressing, har du en plan for dine rester og har skabt et større incitament til at bruge dem, lyder rådet fra Stop Spild Af Mad.

REMA 1000 har samarbejdet med Stop Spild Af Mad i 10 år.