De Samvirkende Købmænd er med i ”Børnevægt i Balance”. Det er en alliance, som arbejder for at give alle børn ret til gode og sunde børneliv, der giver dem gode muligheder for trivsel, tryghed, bevægelse, sund kost og gode rutiner. De Samvirkende Købmænd er netop kommet hjem fra en studietur, hvor vi sammen med de andre alliancepartnere hentede erfaringer og inspiration fra bl.a. børnehaver, skoler og fritidstilbud, hvor børnene har deres daglige gang – og fra de organisationer, der fokuserer på de børn og familier, som har det svært.
Det var særlig inspirerende at høre om, hvordan kost og bevægelse spiller sammen med læring, trivsel og fællesskaber.
Tak til de super seje børn, der viste os rundt på Julemærkehjemmet Liljeborg og fortalte deres personlige historier, og tak for gode dage til alle alliancepartnere, der deltog på studieturen.
Børnevægt i Balance er en alliance mellem samarbejdspartnere, der arbejder for, at børn skal have gode rammer for at vokse op med sund vægt og en sund krop og bevare den gennem livet.
Læs mere om alliancens arbejde på boernevaegtibalance.dk