Fredag den 29. september er traditionen tro Danmarks national madspildsdag, men kampen mod madspild foregår hver dag året rundt hos alle landets købmænd, men også hos vores fødevareproducenter – i produktionen – i hotel og restaurationsbranchen og i høj grad hjemme hos den enkelte forbruger.
Der er for alvor kommet fokus på madspild, og mange har taget kampen op – og nye initiativer kommer til. Men der er absolut stadig plads til forbedringer Miljøstyrelsen har beregnet, at den samlede mængde madspild årligt løber op i 814.000 ton. Det er vel at mærke madaffald, der er spiselig.
Så store mængder af madspild har også et kedeligt aftryk på klimaet. Faktisk er madspild verdens tredjestørste CO2-synder ifølge FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO. Der er derfor al mulig grund til at skærpe fokus på vores madspild.
Madspild er et vigtigt fokusområde, som DSK på alle måder bakker op om. Vi støtter gerne nye initiativer – herunder også politiske initiativer – der f.eks. vil luge ud i lovgivningen og på den måde gøre det nemmere at formidle produkter, så vi undgår madspild i alle led af fødekæden.
Faktisk viser tal fra miljøstyrelsen at hver dansker årligt smider 42 kg mad ud pr. person. Det er mad der kunne være spist, men som desværre er endte som affald. Madresterne kommer mange steder fra. De madvarer som oftest bliver til madspild, er frugt, grøntsager, brød, kager og middagsrester. Det er f.eks. de middagsrester, som er blevet gemt og siden glemt, bagerst i køleskabet eller de tre gulerødder, som har forputtet sig i grøntsagsskuffen. Faktisk udgør madspild fra husholdningen 36% af det samlede madspild.
