Spring til indhold
Søg
Close this search box.

POLITIK OG HOLDNINGER

Differentieret moms

Blandt samtlige 27 EU-lande er Danmark det eneste land, der ikke arbejder med differentierede momssatser.

Den danske standardsats er som bekendt 25%, og det giver Danmark EU’s næsthøjeste generelle moms. Kun Ungarn har med 27% en højere standardmoms end den danske, der dog deler andenpladsen med Sverige og Kroatien. Danmark har EU’s højeste moms på fødevarer.

Samtlige andre EU-lande (i større eller mindre grad) arbejder med nedsat moms på fødevarer. Der kan enten være tale om en generel nedsat moms på alle fødevarer (fx Tyskland 7% og Sverige 12%) eller en nedsat sats på udvalgte varer (fx Kroatien 5% og Ungarn 18% begge på mejerivarer).

I Sverige kan forbrugerne købe fødevarer med en moms på 12 pct. – under det halve af momsen i Danmark. Tyskerne er endnu bedre stillet, når de handler i en dagligvarebutik. Her er momsen på fødevarer kun syv pct.

DSK har i kølvanden på debatten om at fremme danskernes sundhed gentagne gange foreslået, at momsen på frisk frugt og grønt enten afskaffes eller markant nedsættes i en forsøgsperiode på tre år. Så har staten mulighed for at måle på såvel sundhedsmæssige som økonomiske erfaringer af en moms-differentiering.

Alle andre EU-lande kan sagtens administrere differentierede momssatser. I Danmark er der ingen moms på aviser og porto. Så butikker og kontrolmyndigheder er ikke uvante med to momssatser i dansk detailhandel.

Læs DSK’s analyse herunder under overskriften Differentieret moms i Danmark – Fordele, ulemper og erfaringer. 

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: