Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Den gode gave gemt i Finanslovsaftalen: Vejskat er droppet  

Det har ikke taget overskrifter, men Finanslovsaftalen for 2020 indeholder en annullering af vejafgiften. Der er grund til at kippe med turismeflaget of sende en tak til regeringen.

Af Carlos Lassen, Feriehusudlejernes Brancheforening, Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd og Lars Ramme Nielsen, Dansk Erhverv

 Finanslovsaftalen var ikke erhvervslivets eller turismens Finanslov. Men selv om der var langt mellem julesnapsene, så er det alligevel værd at kvittere for, at gode argumenter virker. Den planlagte vejskat er annulleret, så den ellers planlagte danske vejskat målrettet udenlandske turister ikke skader turismen. 

Det er godt ikke mindst fordi langt størstedelen af alle udenlandske kystturister ankommer i bil. Hver bil er pakket med turister, der glæder sig til ferien og er klar til at bruge ferieopsparingen i overnatningsbranchen, på oplevelser, og hos restauranter og den lokale købmand.

Turismevejskatten var en arv fra VLAK-regeringens aftale om bilafgifter og ville være er en skat på især kystturismen. Den ville udgøre en synlig, dyr og besværlig barriere for de turister, der overvejer Danmark som rejsemål. Den ville være en påmindelse om, at man lige nu er gæst i et i forvejen dyrt land. Vejskatten var født som en dårlig ide, hvis man ønsker at tiltrække flere turister til Danmark.

Vi takker og håber at beslutningen kan danne retning for yderligere positive tiltage som kan styrke dansk turisme.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: