Ny bog om lobbyisme fremhæver De Samvirkende Købmænd for dets evne til gøre medierne til et stærkt bindeled mellem medlemmer og politikere
To af Danmarks førende politiske rådgivere fremhæver De Samvirkende Købmænd for en kommunikativ slagkraftig lobbyindsats. Forklaringen er det tætte samspil mellem formand Lisbeth Dalgaard og adm. direktør John Wagner i kombination med et lille og effektivt sekretariat, som har føling og respekt for medlemmerne.
– Det kræver en ovenud dedikeret direktør i præcis øjenhøjde med medlemmerne, skriver forfatter- og rådgiverparret Susanne Hegelund og Peter Mose i deres nye bog ”Flyt magten – sådan du bliver du en god lobbyist”.
Med bogen guider forfatterparret, der en kendt for at rådgive både virksomheder og organisationer i strategisk kommunikation, læserne ind i magtens maskinrum. Der sker med praktiske tips til, hvordan lobbyisten skaffer sig indflydelse, uanset om man er græsrod, stor eller lille virksomhed, lønmodtagerorganisation eller brancheforening, der vil trænge igennem med sine mærkesager.
Direktøren eller sekretariatschefen har typisk en akademisk baggrund med ekspertise i ledelse, samfund, økonomi eller jura. De Samvirkende Købmænds direktør, John Wagner, har med sin journalistbaggrund ifølge bogen været undtagelsen, der tydeliggør, at effektiv, målrettet kommunikation og medieforståelse betyder alt for den lille organisation.
– Vellykket lobbyisme er både en mesterlære og en holdsport – og altid funderet på god ledelse, skriver forfatterne og giver et eksempel på, at ”organisationspinger” med fordel kan stå i baggrunden og give plads til folkets røst:
– Skrækhistorier forekommer stærkest, hvis de fremføres af andre end værten, som da en borger på Lolland under et lokalt møde med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på klingende lollandsk fremførte et dødsscenarie for den pågældende landsby, hvis den lokale dagligvarebutik lukkede.
Dette budskab kunne ikke serveres bedre af hvilken som helst rådgiver eller topdirektør. Men en direktør i tæt kontakt med borgerne i lokalsamfundet værdsættes af politikerne.
– For mange politikere er en engageret direktør eller virksomhedsejer mere interessant at tale med end organisationslobbyisten, lyder det fra de to rådgivere.
”Flyt magten” beskriver, hvordan lobbyisten finder ind til sin grundfortælling, agerer i den nye medievirkelighed, fintuner sine analyser og argumenter samt samarbejder med andre i alliancer, der flytter magt. Bogen stiller skarpt på, hvordan man ledelsesmæssigt sætter sit drømmehold sammen og får et til tider nølende bagland med på rejsen mod indflydelse.
– Christiansborg sukker efter den ægte vare. Hellere tillidsmanden end fagforeningen. Og hellere direktøren end bureauet. Virksomheden må ikke undervurdere sin brand og historik, selvom man kan være en smule usikker i forhold til det politiske, lyder opfordringen.
Forfatterne belyser også dilemmaet for de store brancheforeninger, som i visse tilfælde skal kunne rumme modsatrettede holdninger:
– Både de små købmænds brancheorganisation, DSK, og konkurrenterne i dagligvaremastodonten Dansk Supermarked er medlemmer af Dansk Erhverv, uden at de af den grund mener det samme. Hvilket råd skulle Dansk Erhverv give erhvervs- og vækstministeren, da planloven i 2015 blev hevet væk fra Miljøministeriet og lagt over til Erhvervs- og Vækstministeriet?
Forfatterne skærer problemstillingen ud i pap: – Megamarkeder er godt for konkurrencen, mener Dansk Supermarked. Derimod fastholder de mindre købmænd gennem DSK, at mangfoldigheden og nærbutikkerne trives bedst uden megacentre. Den fælles organisation Dansk Erhverv dukker sig, mens De Samvirkende Købmænd selv kører en kampagne, og Dansk Supermarked køber sig til lobbyhjælp ude i byen.
Vel udført er det strategiske pressearbejde ifølge Susanne Hegelund og Peter Mose fortsat en effektiv måde at påvirke samfundsåndedrættet på og ofte med stor politisk tyngde, hvis det er funderet, konsistent, tålmodigt og har indsigt i mediernes selvforståelse og cyklus.
Og her er Twitter ikke til at komme uden om. Forfatterne kalder det beslutningsdanmarks møderum. Mediet er med sine 65.000 aktive i Danmark forholdsvis eksklusivt. Derfor præcisionsrammer Twitter nogenlunde den målgruppe, som udgør de politisk og indflydelsesmæssige interesserede danskere.
John Wagner blev tidligere i år fremhævet som moderne lobbyist i bogen ”Digital interessevaretagelse” af digital rådgiver Benjamin Rud Elberth. Det skyldes bl.a. hans evne til at se tempo og facts på Twitter som nøglen til succes.
– For en tidligere journalist som John Wagner falder det ikke svært at skrue et par skarpe sætninger sammen og linke kommentaren til en aktuel artikel, skriver forfatterne i den nye bog om at flytte magten og tilføjer:
– Journalister og politikere er aktive på Twitter stort set døgnet rundt. Det gælder også en række profiler i organisationslandskabet, der er klar med ”oneliners”, der skal ud med lynets hastighed.
Benjamin Rud Elberth skrev i sin bog om lobbyisme, at ”samtaler mellem meningsdannere og politikere foregår ikke kun på lange konferencer eller møder med masser af taletid. Det foregår også som tweets på Twitter med 140 tegn”.
”Flyt magten – sådan bliver du en god lobbyist” er en samfunds-, metode- og ledelsesbog, en grundbog i indflydelse. Den giver overblikket over maskineriet og psykologien i Folketinget, i ministerierne, på rådhuset og i medierne. DSKs adm. direktør John Wagner har bevist, at han flytter magten gennem kommunikation og dedikation.
Tæt eller fjern bestyrelse
I en mindre organisation som De Samvirkende Købmænd mødes bestyrelsen fire gange årligt, den ene gang som regel per telefon. Der er sjældent diskussion om mandatet.
– Den samme dedikerede direktør, John Wagner, har siden 1995 sikret købmændenes stemme på Christiansborg, skriver Susanne Hegelund og Peter Mose i deres nye bog ”Flyt magten”.
DSK har solgt sit domicil i Hellerup og flyttede i januar 2016 til Håndværkets Hus på Islands Brygge, hvorfra havnebussen på blot et par minutter bringer direktøren og sekretariatets ledende medarbejdere direkte til magtens ø, Slotsholmen med bl.a. Christiansborg og Dansk Erhverv.
I stedet for at bruge tid på at tilrettelægge og afholde lange bestyrelsesmøder udarbejder sekretariatet løbende notater om planlovsforslag, ny fødevarelovgivning og andre konkrete emner.
Desuden udarbejdes en eller to gange årligt større notater til bestyrelsen og andre relevante modtager: Et trusselnotat, der gennemgår, hvad der er på vej politisk inden for købmandsverdenen. Et tendensnotat med fokus på internationale trends. Et notat om politisk forbrug med potentielle sager, som medlemmerne skal være opmærksomme på.
