Spring til indhold

Danskernes grænsehandel

Danskerne er glade for grænsehandel, og den samlede grænsehandel beløber sig på årlig basis til et tocifret milliardbeløb.

Det er dog ikke i tilstrækkelig grad et samlet billede af danskernes grænsehandel, grænsehandlens drivkræfter og grænsehandlens mange konsekvenser. Med denne rapport forsøger DSK at give et helhedsbillede af danskernes grænsehandel.

Rapporten består af tre dele: I den første del sættes fokus på det samlede omfang af danskernes grænsehandel. Dette omfang vurderes løbende af Skatteministeriet, men meget tyder på, at disse løbende estimater er for lave. Dette skyldes både, at grænsehandlen med dagligvarer ved den dansk-tyske grænse undervurderes, og at danskernes grænsehandel i Sverige er stort set ubelyst. Ved at tage afsæt i eksisterende estimater, kan DSK i denne rapport konkludere, at grænsehandlen i 2023 forventeligt lå på 17-18 mia. kroner – et niveau, der er betydeligt højere end Skatteministeriets estimater over danskernes grænsehandel. Alene grænsehandlen med dagligvarer i Sverige må forventes at ligge på 1,3 – 1,4 mia. kroner.

I rapportens andel del undersøges grænsehandlens drivkræfter. Danskerne grænsehandel er i høj grad drevet af bl.a. punktafgifter, men dette er ikke det fulde billede. Det er den enkelte danskers samlede regnestykke ved turen over grænsen, der er afgørende. I dette regnestykke indgår ud over punktafgifter også de lavere og differentierede momssatser i Tyskland og Sverige, valutakursforskelle især mellem danske og svenske kroner og tilgængeligheden af bestemte varer i hhv. Sverige og Tyskland – varer, der ikke er tilgængelige i Danmark.

I rapportens tredje del opsummeres grænsehandlens konsekvenser. Danskernes grænsehandel betyder selvsagt tabt omsætning og færre arbejdspladser i den danske handelsbranche – herunder ikke mindst i dagligvarehandlen – men grænsehandlen betyder også mindre provenu i den danske statskasse og et øget forbrug af usunde nydelsesmidler bl.a. pga. indkøb til lager, når der handles ved grænsen. Grænsehandlen medfører også et ikke ubetydeligt miljøaftryk som følge af bl.a. salg af pantfri dåser og nikotinposer, der ender i naturen. Grænsehandlen har også et klimaaftryk, da grænsehandel for langt de fleste kræver øget transport sammenlignet med normal dagligvarehandel; en ud af fire danskere, der grænsehandler, transporterer sig i dieselbil.

Om dette notat

Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.

Alle billeder er fra www.unsplash.com eller DSK.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: