Måltidspartnerskabet vil gøre det ”trendy” at fylde mindre mad på tallerkenen og skabe større bevidsthed om nydelsen og smagsoplevelse
Hvordan knækker vi overspisningskurven? Det fik et panel bestående af 10 af de fremmeste danske forskere og debattører inden for ernæring, mad og måltider mulighed for at svare på, da Måltidspartnerskabet holdte symposiet Ret Portion i Industriens Hus.
Formålet med symposiet var at pejle sig ind på et projekt, som kan rykke danskere i retning af at spise de rette mængder og undgå overspisning.
Et af forslagene fra panelet var, at Måltidspartnerskabet starter en bevægelse, som er folkelig, og som kræver, at portionerne er mindre og indholdet bedre. Folket skal kræve sin ret. Og gerne med et stort rungende nej til at få fyldt mere på end godt er.
Samtidig skal producenter og detailhandel komme kravet i møde ved stille de gode produkter til rådighed.
Sund og balanceret kost
– Portionsstørrelser er øget betydeligt over de sidste 50 år, og videnskabelige studier viser en klar sammenhæng mellem for store portioner og øget energiindtag, som kan føre til udvikling af overvægt og fedme, siger Claus Egeris, som er sekretariatschef for Måltidspartnerskabet og tilføjer:
– ”Ret portion” arbejder for, at den enkelte og familier kommer til at spise og drikke de rette mængder med den rette hyppighed og sammensætning for at sikre en sund og balanceret kost.
Han forklarer videre, at det er Måltidspartnerskabet ambition at skabe en folkelige bevægelse, der minder om det, som det er lykkedes at skabe på motionsområdet:
– Kosten har altid været en vigtig del af vores kultur. Men de unge får ikke på samme måde som tidligere de samme færdigheder i køkkenet. I dagligvarehandlen flytter mere og mere af fødevaresalget over på convenience og færdigretter.
– Derfor er der behov for at se kosten som en del af vores kultur i et nyt lys, så vores tanker om det gode måltid rent faktisk bliver omsat til sunde vaner. Ganske som når vi tager løbeskoen på eller går i fitnesscenteret. Også selv om det kan være surt i en presset hverdag. Vi ønsker, at det bliver let for den enkelte at bevare sin normalvægt uden brug af løftede pegefingre eller fordømmelse.
Fælles budskab – fælles sag
De deltagende partnere vil udvikle et initiativ med et fælles enkelt budskab fra industri, myndigheder, ernæringseksperter og andre, der kan igangsætte og inspirere til en forandring hos danskerne, så det bliver en fælles sag.
– Fedmeproblemet er en af vores tids største udfordringer. Vi har alle i samfundet et fælles ansvar i forhold til aktivt at være med til at løse problemet, siger DSKs fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens (ses på billedet øverst).
Måltidspartnerskabet er et offentligt/privat partnerskab, der blev etableret i 2012 og bygger bl.a. på erfaringerne fra samarbejdet i Fuldkornspartnerskabet.
Men allerede i 2007 gik DSK sammen med bl.a. Dansk Erhverv, Coop, Dansk Supermarked, Aldi og Lidl om en såkaldt 13-punktsplan, der blev ajourført i 2012. Planen har blandt andet betydet, at der er sket en opbremsning i pakkestørrelser for usunde fødevarer, og at slik m.m. ikke bruges som tilgift.
– Ifølge ernæringseksperterne er det vigtigt, at ikke mindst børnefamilierne indtager mere frugt og grønt, hvis vi i Danmark skal undgå en fedmeepidemi som i USA, siger Anne-Marie Jensens Kerstens.
Differentieret moms
Tre ud af fire danskere er enige i, at Danmark bør gøre som flere af sine nærmeste naboer og indføre differentieret moms. Det viser en undersøgelse, som er gennemført af Norstat for De Samvirkende Købmænd, DSK, i juni 2016. Kun fire pct. af de adspurgte er helt eller delvist uenig i, at der bør indføres differentieret moms.
I Sverige kan forbrugerne købe fødevarer med en moms på 12 pct. – under det halve af momsen i Danmark. Tyskerne er endnu bedre stillet, når de handler i en dagligvarebutik. Her er momsen på fødevarer kun syv pct.
Nestlé viser vej
Nestlé Danmark, der også er medlem af Måltidspartnerskabet, oplyser på deres hjemmeside, at de har forpligtet sig til at informere mere visuelt på emballagen om, hvad der er den rette portionsstørrelse, hvad enten det for eksempel drejer sig om et stykke chokolade eller en portion fuldkorns-morgenmad.
Nestlé, der er verdens største fødevarevirksomhed, har i sit Portion Guidance-initiativ forpligtet sig til at støtte forbrugernes ønsker om lettere at kunne balancere deres kost.
Nestlés kommunikationschef i Danmark, Martin Broberg, har tidligere i et debatindlæg til Altinget skrevet, at ”vores opfattelse af, hvad der er en portion, har i de seneste 50 år flyttet sig i retning af større og større mængder af mad og drikke. Resultatet er, at vi spiser og drikker mere og mere. En øget portion er en af de skjulte kilder til et øget energiindtag, fordi vi ofte ikke tænker over, at vi spiser mere, end vi burde. Både truslen mod folkesundheden og det øgede madspild er begge væsentlige grunde til, at der skal gøres noget aktivt ved portionsstørrelserne”.
Ernæringsekspert Christian Bitz mener, at slankeråd og sundhedskampagner har spillet fallit, fordi de ikke har taget højde for, at vi er skabt forskelligt. Befolkningen kan inddeles i tre grupper målt på deres blodsikkerindhold og dermed deres evne til at forbrænde kalorier og mærke mætheden. Derfor har alle ikke brug for det samme råd. Foto: Flemming Effersøe
Regitze Siggård, der her ses flankeret af formand Per Nielsen (tv), Adipositasforeningen (Landsforeningen for overvægtige) og cand. scient Morten Elsøe, mener, at nemme og simple budskaber om glæde, energi og engagement kan gøre ”Ret portion” til en folkelig vindersag.
Per Nielsen mener, at forældre har et ansvar for at give deres børn nogle gode vaner. Det skal være ok at sætte elektroniske devices på stand by for sammen at nyde det gode måltid. Gode vaner giver overskud til at sige nej til tilbuddet om f.eks. en ekstra pølse på tanken.
Morten Elsøe hæfter sig ved, at samfundet er blevet fedmefremmende, hvor vi frit kan vælge mellem sødt og salt. Samtidig er der opstået en ny moralsk fortælling om, at det er den enkeltes eget ansvar. Derfor ser han mange overvægtige med dårlig samvittighed med selvmordstanker, fordi de føler sig presset af samfundets normer. Opgaven er at lære befolkningen at navigere i et fedmefremmende samfund, hvis politikerne ikke vil bruge forbud og afgifter for at få folk til at ændre adfærd.
Moderator Karen Lumholt (stående) bød velkommen til et symposium med spørgsmålet ”Hvordan knækker vi overspisningskurven?”
Forbrugerrådets formand Anja Philip (midt i billedet) mente, at mådehold skal være trendy og advarede om at udvikle en kampagne, der igen – og måske utilsigtet – henvender sig til ressourcestærke grupper i befolkningen. Hun efterlyser bedre mulighed for forbrugerne til at træffe et oplyst valg i dagligvarebutikken, hvor det sunde valg skal gøres nemmere og mere tilgængeligt.
Professor Karen Wistoft (tv.), Danmarks Universitet for Pædagogik og Uddannelse, DPU, mener, at det er forfejlet at tale om at ramme en målgruppe. Derimod er der brug for involvering, hvor modtagerne oplever, at Måltidspartnerskabet vil gøre noget sammen med dem og ikke for dem. Og så advarede hun mod forestillingen om, at det er ”smagen”, som driver befolkningen i den forkerte retning.
Sekretariatschef for Måltidspartnerskabet Claus Egeris: – Portionsstørrelser er øget betydeligt over de sidste 50 år, og videnskabelige studier viser en klar sammenhæng mellem for store portioner og øget energiindtag, som kan føre til udvikling af overvægt og fedme.
