Spring til indhold

Danskerne skal være med til at redde maden

Stifter af Stop Spild Af Mad, Selina Juul, har i 12 år været primus motor i en udvikling, hvor dagligvarehandlen med en lang række initiativer har sat fokus på at

Stifter af Stop Spild Af Mad, Selina Juul, har i 12 år været primus motor i en udvikling, hvor dagligvarehandlen med en lang række initiativer har sat fokus på at begrænse madspild. Nu skal danskerne lære at redde maden derhjemme for at nå FNs verdensmål om mindre madspild

Fire ud af 10 danskere har madplaner og over halvdelen af danskerne mener, at en madplan kan være medvirkende til, at de smider mindre mad ud. Derudover ser lidt over halvdelen af danskerne en række fordele ved at udarbejde madplaner.

Det viser den seneste madspildsanalyse fra Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad.

Hvert år spildes ifølge Miljøstyrelsen ca. 700.000 tons fødevarer i Danmark. Det svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og udgør næsten fire procent af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

– Forårets coronakrise har sat den nye nationale madspildsdag den 29. september i et nyt lys, mener Selina Juul, der stiftede  Stop Spild Af Mad i 2008, og som i 2018 modtog DSK’s pris ”Stræberen” for sin indsats mod madspild.

Den nationale madspildsdag handler om, at Danmark står sammen om at redde maden.

– Meget tyder på, at vi i kølvandet på covid-19, hvor vi har været isoleret og arbejdet hjemme, har lært nøjsomheden at kende.  Vi lærte at planlægge vores indkøb og tilberede mad til flere dage. Flere begyndte at udnytte restemaden, siger Selina Juul.

FN har formuleret et verdensmål for 2030 om ansvarligt forbrug og produktion med et ønske om at reducere det globale madspild pr. indbygger med 50 pct. både på forbruger- og detailniveau.

Datojagten redder mere mad

Selina Juul fremhæver, at halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild:

– Det har også været en hjælp til forbrugerne, at der er kommet flere stykpriser i stedet for mængderabatter. Samtidig har dagligvarehandlen i sin indsats mod madspild lanceret flere mindre emballagestørrelser, som hjælper danskerne til at redde maden og dermed mindske deres madspild.

Madspildsanalysen afslører også, at det er de yngre, som har udfordringer med at redde maden fra skraldespanden. Det hænger delvist sammen med, hvad børn kan lide og forældrenes evne til at skabe regelmæssighed omkring måltidet.

Med andre ord: Hvis børnene kan lide maden og har faste rutiner omkring måltidet, så går mindre mad til spilde.

– For de unge udeboende er udfordringen ved at redde maden også et spørgsmål om mængder. Mindre portioner gør det nemmere at bruge det hele. Det kan være i relation til indkøbet i butikken eller i tilberedningen.

– De unge i alderen 18-29 år mener selv, at f.eks. madspilds-apps kan hjælpe dem til at redde maden. Og samtidig møder de i stigende grad kendte danskere, der som rollemodeller viser vej til mindre madspild, siger Selina Juul.

Nøjsomhed og sparsommelighed

Nye forbrugertendenser har det med at gro i krisetider som coronakrisen, hvor Danmark på mange fronter var lukket ned i flere måneder.

Udover at vi blev bedre til at planlægge, fordi det var nødvendigt for at undgå at udsætte sig selv og andre for smitterisiko, så begyndte vi også at bruge maden, som havde gemt sig i bunden af fryseren eller bagest i køleskabet og køkkenskabet.

– Det er blevet en trend at spise rester og gendyrke sine grøntsager. Madspildskogebøger er blevet brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskere inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne, forklarer Selina Juul, som mener, at den nationale madspildsdag kan være med til at fastholde og udbygge denne erfaring.

Også tendenserne fra England tyder på, at de engelske husholdninger allerede er i fuld gang med at redde maden fra skraldespanden. Tal fra Englands WRAP (Waste & Resources Action Programme) viser, at englænderne under coronakrisen begyndte at passe bedre på maden.

Der skete en reduktion af madspild på 34 pct. i kategorierne kartofler, brød, kylling og mælk. 95 pct. svarede, at de gemmer rester, laver mad til flere dage og skriver indkøbslister. 97 pct. svarede, at de benytter fryseren mere.

– Næsten ni ud af ti engelske husholdninger er enige om, at “madspild er et vigtigt nationalt emne”, siger Selina Juul, der forudser, at danske husholdninger vil følge i sporet på englænderne.

Topfoto af Josephine Amalie Moldow.

 

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Butikstyverier blevet et hverdagsfænomen

Resumé Butikstyverier er et stigende problem i Danmark. Antallet af anmeldte butikstyverier i tredje kvartal af 2023 lå således mere end 20 pct. højere end i tredje kvartal af 2022 – og det lå ca. 65 pct. højere end det seneste lavpunkt i slutningen af 2021. Denne abrupte stigning er sket efter butikstyverierne ellers er blevet færre gennem de seneste

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: