Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Danmarks bedste slagter er klar til en grøn fremtid

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Slagtermester Christian Balle i MENY Domus Vista øger salget, selv om han inspirerer kunderne til mere klimavenlige måltider Slagtermester Christian Balle er stolt og prisbelønnet – men han har også

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Slagtermester Christian Balle i MENY Domus Vista øger salget, selv om han inspirerer kunderne til mere klimavenlige måltider

Slagtermester Christian Balle er stolt og prisbelønnet – men han har også ”læst skriften på væggen”. Ellers skal hans datter, der går i gymnasiet og er vegetar, nok minde ham om, at ”tiderne skifter”.

Som nyuddannet klimaambassadør i MENY Domus Vista på Norden Plads på Frederiksberg kan det synes som et paradoks, at den erfarne slagtermester sammen med sit team netop har modtaget Slagterprisen 2020 af Landbrug & Fødevarer.

Ikke desto mindre glæder Christian Balle sig over, at han sammen med sine medarbejdere og kolleger i MENY-kæden kan være med til at påvirke kursen mod en mere plantebaseret kost.

– Min datters generation er frontløbere for os ældre, som nok kun i mindre skala ændrer afgørende på vores madvaner. Men de unge får jo børn og vil præge dem i en meget mere grøn retning, end vi måske helt forstår omfanget af, mener Christian Balle.

Sammen med hele butikken rider han på en bølge, hvor omsætningen siden en større modernisering i 2017 er fordoblet. Dertil kommer, at kæden i dette efterår fejrer fem år med dedikerede ”madmedarbejdere”, hvad der har givet MENY med sine 113 butikker over hele landet en unik position.

Selv om indekstallene på kød for tiden viser særdeles positive takter, forudser Christian Balle, at slagterens rolle om 10 år vil se ganske anderledes ud. Og kun de, som forstår at tilpasse sig nye tider, vil overleve på markedet.

– Det er ikke sådan, at jeg dømmer kødet ude.  Men når selv de nye officielle kostråd i det nye år anbefaler betydeligt mindre kød om ugen, så siger det sig selv, at vi står over for store forandringer. Og som slagter vil jeg også hellere rådgive mine kunder til at købe en god bøf om ugen frem for to knap så gode, siger han.

Slagterprisen er et skulderklap

Slagteren anno 2020 skal da også kunne en del mere end at skære kødet ud til bøffer. Han eller hun skal have viden om hele måltidet, fremstille lækre måltidsløsninger og vejlede kunden til et godt resultat hjemme i køkkenet.

Det er netop hvad en jury bestående af fagfolk og en ’mystery shoppere’ har bedømt ved uanmeldte besøg hos de syv nominerede til Slagterprisen.

Chefkonsulent Hanne Castenschiold, Landbrug & Fødevarer, oplyser, at de nominerede har et højt fagligt niveau og tilbyder masser af inspiration. Det gælder hele tallerkenen rundt fra kød over pølser til frokost- og middagsretter.

Slagterprisen er også et skulderklap til købmand Michael West, slagtermesteren og medarbejderne for at investere og sætte fokus på madhåndværk, innovation, bæredygtighed, det brede udvalg og kundernes oplevelse i butikken.

Butikken forvandlet til madmekka

Fra venstre ses købmand Michael West, slagtermester Christian Balle, Thomas Fridlund, Casper Bing, Michael Sørensen og Kenny Rasmussen.

Slagterprisen er samtidig den foreløbige kulmination på en lang rejse, som købmanden har været sammen med sine ledergruppe, hvor alle har mindst 10 års anciennitet, og dertil en stor gruppe af stabile og loyale medarbejdere.

De seneste tre år har supermarkedet været gennem en forvandling fra en ordinær butik til et madmarked i særklasse med betjente afdelinger for blomster, kiosk, brød, kager, chokolade, sushi, fisk, delikatesse og slagter.

Butikkens grøntchef Martin Coulthard var den første til at hive en af de prestigefyldte priser hjem fra Landbrug & Fødevarer, da han på vegne af sit team modtog Frugt- og grøntprisen 2019. Han er som butikkens slagtermester også nyuddannet klimaambassadør.

For både slagtermester og grøntchef gælder, at de har en stor grad af frihed til at spille deres rolle på den scene, som købmanden har etableret.

Michael West inviterede sin ledergruppe til et møde for ca. fire år siden i kælderen under den gamle butik for at dele sin drøm om en moderne madbutik og få deres reaktioner.

– Begejstringen og viljen var ikke til at tage fejl af. Vi lovede hinanden, at vi sammen ville tage udfordringen op. Det gav mig ro i maven til at investere langsigtet, fortæller Michael West og tilføjer, at målet var at skabe en solid vækst, hvad der er lykkedes med en fordobling af omsætningen.

– Det har været en solid vækstrejse, hvor vi nu også ser, at det betaler sig på bundlinjen, siger Michael West, som nu også henter fornemme sidegevinster i form af priser. Butikken blev kåret som årets MENY i fjor.

Senest har MENY Domus Vista modtaget diplom fra Frederiksberg kommune som frontløber i forhold til et af de syv verdensmål ”sundhed og trivsel”, og senest er butikken nomineret til Frederiksberg Erhvervspris.

Bolig- og butikskomplekst på Nordens Plads er samtidig blevet moderniseret af ejeren, KFI Erhvervsdrivende Fond, der tilmed har fået en lejer som byggemarkedet Silvan ind på pladsen, hvad der giver ny kundestrøm og har betydet, at MENY som noget nyt oplever en rekordstor stigning i søndagsomsætningen.

– Dertil kommer et kvarterløft, som har forvandlet et lidt trist hjørne af Frederiksberg til et attraktivt kvarter, hvortil der kommer kunder fra andre bydele. Og med medvind fra kædens markedsføring og gode imagemålinger har det vist sig at være en god idé at tilbyde Frederiksberg et supermarked i særklasse, siger Michael West.

Tillid og troværdighed

Han åbnede sit første supermarked på Jernbane Allé i Vanløse i 1987. Senere drev han i en lang årrække supermarkeder på Vigerslev Allé i Valby og Nordens Plads, inden han året før finanskrisen i 2008 valgte at samle sin bedste medarbejdere på Frederiksberg.

–  Gennem alle årene har vi haft en stabil drift, selv om markedet undervejs er blevet forandret af nye discountbutikker, kødskandale og finanskrise. Tillid til hinanden og troværdighed over for kunderne er nøgleordene. Og det er en kultur, som vi bygger videre på. Mit egne forbilleder er det bedste fra Irma og Iso i forhold til ledelse og sortiment, forklarer Michael West.

Købmanden og slagtermesteren har kendt hinanden professionelt i 25 år. Og netop deres meget forskellige temperament og respekt for hinandens forskellighed er forklaringen på et succesfuldt parløb. Slagtermesteren elsker sit fag og tale med kunderne, mens købmanden har fundet sin rolle som butikkens ansigt udadtil og fået sine visioner og værdier til at blive forankret i butikkens kollektive bevidsthed.

– Butikken er gennemsyret af en holdning til, at vi har omsorg for hinanden med de forskellige styrker og svagheder, vi hver især har, siger Christian Balle.

Hver torsdag morgen mødes han med sine 12-14 medarbejdere for at samle op på ugen, der er gået og lægge planer for den kommende weekend og uge. Og hver måned bliver én afdelingens medarbejdere kåret for sin hjælpsom over for kollegerne.

– Jeg bruger ikke salgskonkurrencer som motivation. I den sidste ende giver bedre trivsel nemlig bedre resultater, fordi vi har det godt med hinanden og er klar til at gå de ekstra skridt for hinanden – også når det brænder på.

Slagtermesteren glæder sig også over, at han med skulderklappet fra Landbrug & Fødevarer har fået en stemme i debatten, som der bliver lagt mærke til. Ikke bare hos kunderne, men også i branchen og på kædekontoret.

– Seneste har jeg været med i en debat i landbruget om planteslagteren. Og på den måde kan jeg bedre være med til forme fremtiden. Det er et stort privilegium.

Slagtermesteren foretrækker at motivere  sine medarbejdere gennem god trivsel frem for salgskonkurrencer.

Sådan sætter købmanden scenen

  • Kundefokus
  • Kroner i kassen
  • Kompetence hos medarbejdere
  • Kvalitet i sortiment
  • Kreativitet i markedsføring
  • Kontakt med lokalsamfundet

Sådan udfylder slagtermesteren scenen

  • Stolthed til sit fag og medarbejdere
  • Sortiment skal inspirere og friste
  • Smag i højsædet
  • Samspil og samarbejde mellem medarbejderne og kollegerne i andre afdelinger

MENY vinder priser

 2020:

Slagterprisen, MENY Nordens Plads
Frugt og grøntprisen, MENY Fredericia

2019:

Slagterprisen, MENY Mågebakken, Odense
Mejeriprisen, MENY Skalborg bakke, Aalborg
Frugt og grøntprisen, MENY Nordens Plads

2018:

Slagterprisen, MENY Præstø

2017:

Slagterprisen, MENY Hellerup
Mejeriprisen, MENY Hørsholm

2016:

Slagterprisen, MENY Aalborg
Mejeriprisen, MENY Hellerup
Frugt og grøntprisen, MENY Vermlandsgade

 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_video link=”https://youtu.be/2vu6cr2M1oU”][/vc_column][/vc_row]

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: